Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Beskeden spansk finalehelt: "Jeg var heldig"

Mikel Oyarzabal blev en uventet matchvinder i søndagens EM-finale.
Mikel Oyarzabal blev en uventet matchvinder i søndagens EM-finale. Richard Pelham/Getty Images via AFP
På kanten af offside satte Mikel Oyarzabal efter 86 minutter foden på Marc Cucurellas indlæg og gjorde sig selv til matchvinder i EM-finalen.

Real Sociedad-profilen er dog ikke meget for at fremhæve sig selv fra resten af det stærke kollektiv.

"Jeg gjorde mit job. Jeg gjorde, hvad jeg skulle. Jeg forsøgte som altid at hjælpe holdet. Jeg var heldig med at afgøre kampen."

"At få den mulighed for at hjælpe er det bedste. Det skete for mig, men kunne være sket for enhver," siger Oyarzabal ifølge Reuters.

Finalens første målscorer, Nico Williams, er stolt af præstationen mod en modstander, som han har stor respekt for.

"Jeg er euforisk. Alle vores fans fortjener det. Vi led meget. England har et godt hold. De har spillere, der kan gøre en forskel, men vi var i stand til at stække deres våben og vinde EM," siger Williams.

Kort efter slutfløjtet blev 17-årige Lamine Yamal, der assisterede Williams i finalen, kåret som turneringens bedste unge spiller.

Manchester Citys Rodri, der udgik i pausen af finalen med en skade, tog titlen som turneringens bedste spiller.