Danmark - Norge LIVE: SLUT: Danmark får glimrende sidste generalprøve på EM
SLUT: Efter to glimrende testkampe må der være langt mere optimisme i den danske lejr end for fire dage siden. Danmark leverede en flot første halvleg mod Norge, som lagde grunden til dagens sejr, og selv om der i 2. halvleg var en del skønhedsfejl, så må Hjulmand & co. rejse til Tyskland med masser af tro på tingene, for det er ikke mange EM-lande, der rejser til Tyskland med to sejre i træk i bagagen.
90': MÅÅÅÅÅL - Victor Kristiansen opsnapper en katastrofal aflevering fra det norske forsvar, og sender bolden på tværs til Yussuf Poulsen, der styrer bolden flot i kassen
87': Haaland kommer til en hovedstødschance, men han er hårdt presset af danske forsvarsspillere og header bolden tårnhøjt over mål
84': UDSKIFTNING - Mikkel Damsgaard forlader banen til fordel for Yussuf Yurary Poulsen.
80': Det danske angrebsspil er gået en eller flere gear ned i slutfasen, hvilket må bekymre Hjulmand. Samtidig er nordmændene meget bevægelige, og der kan godt være en udligning ligger i luften.
75': UDSKIFTNING: Andreas Hanche-Olsen kommer ind i midterforsvaret for Norge og Julian Ryerson går ud. Patrick Berg kommer ind i stedet for Morten Thorsby.
74': CHANCE - Eriksen bliver spillet flot fri i feltet, men hans hurtighed er ikke, hvad den har været. Han bevarer dog bolden, og sender den tilbage i feltet til Mæhle, der dog løfter bolden højt over
71': MÅL: Norge får reduceret, da Haaland bliver spillet flot fri af Ødegaard. Angriberen runder Schmeichel uden problemer, og sparker bolden sikkert i kassen.
70': Norge har sat sig på kampen, mens Danmark ser ud til at være tilfredse med at give gæsterne initiativet og lukrere på kontraer
64': MÅL ANNULLERET - Haaland troede han havde fået reduceret, da han får prikket bolden forbi Schmeichel, men dommeren annullerer scoringen
62': UDSKIFTNING: Simon Kjær bliver skiftet ind sammen med Joakim Mæhle, Kasper Dolberg og Christian Eriksen.
De erstatter Andreas Christensen, Rasmus Højlund, Andreas Skov Olsen og Alexander Bah.
60': Publikum prøver at få bølgen godt i gang, et klart signal om at kampen er ved at gå i tomgang
58': CHANCE: Damsgaard sender Højlund flot i dybden med en førstegangsaflevering, men Østigård kommer ind og får tacklet godt på angriberen fra Manchester United
53': CHANCE - Flot dansk opspil ender med at Skov Olsen fodrer Thomas Delaney til en god langskudschance fra kanten af feltet, men hans lidt svage spark sidder lige i hænderne på den norske målmand
50': GULT KORT - Pierre-Emile Højbjerg kommer for sent med en glidende tackling på Martin Ødegaard og får fortjent en advarsel
46': UDSKIFTNING: Thomas Delaney erstatter Morten Hjulmand, mens David Møller Wolfe og Aron Dønnum kommer ind og erstatter Marcus Holmgren Pedersen og Antonio Nusa.
46': 2. Halvleg er sparket i gang.
PAUSE (2-0): Rasmus Højlund får trykket godt af på et flot langskud lige før pausen, men ellers faldt tempoet drastisk lige før slutningen på 1. halvleg, hvor frygten for skader syntes at ligge i baghovedet på danskerne, mens nordmændene mere lignede et hold, der ville ønske de sad i flyveren på vej på badeferie.
39': Bevares, Norge har skabt chancer, men man har ikke kunnet se på Ståle Solbakkens tropper, at de tørster efter, at vise, at de skulle have været med til EM
35' : CHANCE - Østigård tror han har udlignet, da han sender et hårdt hovedstød afsted på Ødegaards hjørnespark, men Kasper Schmeichel afværger med en flot refleks.
27': CHANCE - Erling Haaland har været ufattelig usynlig ind til nu, men får en glimrende chance for at reducere, da han får en perfekt bold i feltet, men han sparker for dybt i bolden, og sparker bolden over mål.
21': MÅÅÅL (2-0) - Jannik Vestergaard fordobler føringen for Danmark, da han stiger til vejrs og header Skov Olsens perfekte hjørnespark utageligt i kassen
19': GULT KORT: Østigård kommer i dommerens bog, da han bremser en dansk kontra med en hård tackling på Rasmus Højlund
17': CHANCE: Norge får en gigantisk chance for at udligne, da Martin Ødegaard serverer en perfekt aflevering til Leo Østigård, der misbruger den store chance ved at heade bolden forbi mål.
12': MÅÅL (1-0) - Pierre-Emil Højberg viser igen sin målnæse, da han bringer Danmark foran efter 12 minutter, da bolden efter flot opspil og et par kontraer ender for foden af Tottenham-spilleren, der brager den fladt i mål til dansk føring
7': Ståle Solbakken har lagt Marcus Pedersen fra Sassuolo over på venstre back i stedet for højre som han normalt spiller, for at holde trit med Andreas Skov Olsens fart
3': Danmark får et frispark på farligt sted efter at have lagt godt pres på normændene i kampens start, men Mikkel Damsgaards frispark sejler lige ind i armene på målmanden
1': Kampen er fløjtet i gang
Kl. 19.17 - Erling Haaland er den mest scorende i den nuværende trup med imponerende 30 mål i 32 kampe. Han er dermed blot tre mål fra at tangere Jørgen Juves rekord på 33 landskampsmål - sat fra 1928-1937.
Kl. 18.54 - Norge stiller op med en fronttrio bestående af Erling Haaland, Oscar Bobb og Antonio Nusa på et hold, som også tæller Martin Ødegaard, Sander Berge, Julian Ryerson og Leo Østigård.
Kl. 18.35 - Det er 86. gang i historien, at et dansk og et norsk herrelandshold møder hinanden. Statistikken er i dansk favør med 51 sejre, 12 uafgjorte og 22 sejre til nordmændene. Seneste indbyrdes opgør er helt tilbage i 2013. Her blev det til en dansk 2-1-sejr i en testkamp på MCH Arena i Herning. William Kvist og Nicolai Boilesen scorede de danske mål.
Kl. 18.31 - Kasper Hjulmand har lavet seks ændringer fra onsdagens kamp mod Sverige til lørdagens test mod Ståle Solbakkens norske landshold. Kasper Schmeichel og Andreas Christensen er tilbage i startopstillingen. Andreas Skov Olsen, Mikkel Damsgaard, Morten Hjulmand samt Victor Kristiansen er alle nye i forhold til onsdagens kamp mod Sverige.
Danmark stiller med følgende startformation:
Kasper Schmeichel, Joakim Andersen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard,Alexander Bah, Morten Hjulmand, Pierre-Emile Højbjerg, Victor Kristiansen, Andreas Skov Olsen, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard.