Southgate tog over efter sin forgænger Roy Hodgson direkte efter EM i 2016, hvor England tabte 2-1 til overraskelsen Island i ottendedelsfinalen. Siden da er landsholdets konservative spillestil blevet kritiseret, især af deres egne fans.
Den enorme kvalitet af spillerne i den nuværende turneringstrup får os til at drømme om en større spillestil, men Southgate har indtil videre holdt fast i sit mantra - effektivitet slår underholdning.
Vinderen har altid ret
På trods af de sjældent inspirerende bevægelser og præstationer er England nået frem til finalen ved et europamesterskab for anden gang i træk. Southgate har ført Three Lions til flere store turneringsfinaler i fire optrædener end alle tidligere engelske landstrænere i 23 forsøg ved VM og EM tilsammen (én gang, VM-titlen i 1966).
Desuden er der kun én engelsk landstræner i efterkrigstiden, der har et bedre pointgennemsnit end Southgate (2,05 i mindst 50 kampe). Sir Alf Ramsey scorede 2,07 point pr. landskamp mellem 1963 og 1974.
En god hest springer kun så højt, som den skal. Under Southgate sætter englænderne næsten aldrig en fod forkert og opretholder et konstant højt taktisk og fysisk niveau. Med denne opskrift på succes har England været ubesejret i alle 13 EM-kampe hidtil under deres nuværende landstræner, ikke inkluderet straffesparkskonkurrencer (8 sejre, 5 uafgjorte) - en trænerrekord ved europamesterskaber.
En ændring af favoritterne
På søndag mødes Spanien og England for tredje gang ved en EM-slutrunde.
England vandt 2-1 i gruppespillet i 1980 og 4-2 efter straffesparkskonkurrence i kvartfinalen i 1996 efter 0-0. Ud af de seneste 14 kampe mod Three Lions har spanierne dog kun tabt fire (7 sejre, 3 uafgjorte), efter at de tidligere havde tabt syv gange i træk til England.
Spanien har også vundet sine seneste tre finaler ved store turneringer: EM i 2008 og 2012 og VM i 2010. Aldrig før har et europæisk hold vundet fire finaler i træk ved verdensmesterskaber og europamesterskaber. Med deres fjerde EM-titel i alt (efter 1964, 2008 og 2012) ville de blive den eneste rekordvinder af EM.
Før turneringen blev England af fansene set som en klar titelkandidat i modsætning til Spanien. Men vinden er vendt i løbet af denne EM-slutrunde.
Før turneringen gav Opta Supercomputer England den højeste sandsynlighed af alle nationer for at blive europamestre med 19,9 %, mens Spanien lå på 9,6 % (4. plads på ranglisten bag England, Frankrig med 19,1 % og Tyskland med 12,4 %). Forud for finalen ser Opta Supercomputer nu Spanien som havende en lille fordel (60 %, England 40 %).
Chance for en historisk rekord
Resultaterne i denne turnering har haft stor indflydelse på beregningerne. Spanien er det første hold nogensinde, der har vundet seks sejre (efter 90 eller 120 minutter) i træk ved et europamesterskab, og de kan også blive den første europæiske nation, der vinder alle syv ud af syv kampe ved en stor turnering (VM/EM) uden at skulle ud i straffesparkskonkurrence.
Selv om Frankrig f.eks. også vandt alle sine kampe ved EM i 1984, betød det daværende turneringsformat, at de kun vandt fem kampe i alt.
Offensiv fleksibilitet og direktehed
Spanien har ikke kun været overbevisende med hensyn til resultater, men også med hensyn til den måde, målene er blevet scoret på.
Der er en klar afvigelse fra den tiki-taka, der tidligere har hjulpet La Roja med at få så stor succes. Mens Spanien længe var kendt for sit dominerende kortpasningsspil i modstanderens straffesparksfelt, er spillerne under Luis de la Fuente meget mere fleksible og direkte.
I den nuværende turnering ligger Spanien stadig højt i tabellen med et gennemsnit på 57 % boldbesiddelse - men "kun" på fjerdepladsen efter England (58 %), Tyskland (63 %) og Portugal (66 %). Hvis man sammenligner tallene for boldbesiddelse med tallene for tidligere spanske landshold, bliver ændringen endnu tydeligere.
Ved VM i 2022 satte Spanien rekord med 77 % boldbesiddelse for et hold i en stor turneringsfinale, siden der er blevet indsamlet detaljerede data (VM siden 1966, EM siden 1980). I denne periode har Spanien opnået en højere gennemsnitlig boldbesiddelse ved 10 verdensmesterskaber og europamesterskaber end ved EURO 2024.
Selvom fokus stadig er på offensiv possession-fodbold, implementerer spanierne dette mere individuelt og målrettet end i tiki-taka-æraen. Ved den seneste EM-titel i 2012 blev to spillere, Andres Iniesta og David Silva, placeret ude af position på de offensive flanker. Duoen søgte ofte ind mod midten i angrebet og var ideelle til korte afleveringer.
Nu, med Nico Williams og Lamine Yamal, spiller to offensivspillere med helt andre dispositioner på fløjene. De holder deres position bredere og søger oftere offensive 1-mod-1-situationer for at kunne krydse eller skyde selv.
Blandt spillerne med flest driblinger ved dette EM er Williams (2.) og Yamal (5.) to spaniere i top fem. Selv om ingen af dem har samme succesrate som den absolutte elite af fløjspillere, kompenserer de bestemt for dette.
Angrebstrioen fuldendes af Dani Olmo, som har flest direkte målgivende afleveringer af alle spillere ved dette EM, foran Yamal og Williams. Olmo har også den bedste succesrate i 1-mod-1-dueller (70 %) af alle spillere ved dette EM, der har driblet mindst lige så ofte som ham (20 gange).
De fleste af Spaniens angrebsforsøg ved dette EM har været fra deres egen venstre flanke. Senest i kampen mod Frankrig var Nico Williams og hans back Marc Cucurella så aktive, at 58,7 % af La Rojas angreb kom fra deres side.
Det havde den positive bivirkning, at det franske forsvar ofte var nødt til at flytte sig til deres højre side, hvilket betød mere plads til Yamal på Spaniens højre flanke.
Yamal følger i Pelés fodspor
Yamal blev den yngste målscorer (16 år og 362 dage) ved VM og EM med sit bemærkelsesværdige mål til udligning i semifinalen. Han udnyttede den plads, der var til rådighed, til at skære ind i banen og afslutte med sin venstre fod.
Med sin nye rekord afløste spanieren den legendariske brasilianer Pelé, som var 17 år og 239 dage gammel ved VM i 1958 mod Wales, og han vil slå endnu en rekord, hvis han spiller i finalen.
Yamal fejrer sin 17-års fødselsdag dagen før finalen, hvilket vil gøre ham til den yngste spiller nogensinde, der har spillet i en VM- eller EM-finale med sine 17 år og en dag (tidligere spillede Pelé, 17 år og 249 dage gammel, i finalen ved VM i 1958).
Selvom Cody Gakpo (1,9) fra Holland har samlet flest forventede assists i turneringen indtil videre, er han umiddelbart efterfulgt af Nico Williams og Yamal (1,8 hver). Den unge Barcelona-fløjspiller har også været direkte involveret i 13 skud efter driblinger (6 skud, 7 assists), hvilket er mindst tre mere end nogen anden spiller i denne turnering.
Hans tre assists er bedst i turneringen sammen med Xavi Simons. Hvis han lægger op til endnu et mål, bliver Yamal den første spanier, der laver fire assists i en EM-slutrunde.
Opmuntret af deres hurtige og modige angrebstalenter har spanierne indtil videre scoret 13 mål ved EURO 2024 - kun Frankrig i 1984 (14) har nogensinde scoret flere ved en EM-slutrunde.
Englands forsvar er deres trumfkort
Selvom Three Lions har en fundamentalt anderledes spillestil end spanierne og ikke har været helt overbevisende i alle kampe i denne knockout-fase, er de med rette i finalen ved dette EM efter en god semifinalepræstation.
De sikrede også deres avancement sent i kampen. Ollie Watkins' mål efter 89:59 minutter var det seneste mål i en semifinale ved VM eller EM i ordinær tid.
Grundlaget for Englands nuværende succes skal dog findes i den anden ende af banen, hvor Gareth Southgate har formet et solidt forsvar, selv om vigtige tidligere forsvarsstjerner som Harry Maguire og Ben Chilwell måtte stå over EM på grund af skader. Luke Shaw var også kun lige akkurat fit nok til at blive udtaget lige før turneringens start.
England har kun lukket 0,88 forventede mål ind pr. kamp indtil videre ved EM 2024, hvilket er det fjerdebedste af alle hold ved dette EM efter Frankrig med 0,87, Serbien med 0,86 og Belgien med 0,85. I gennemsnit var hver modstanders skud kun 0,09 xG værd, hvilket er et tegn på de få lovende skudmuligheder, som England har tilladt.
England har også kun lukket 13 mål ind i deres seneste 20 landskampe og har kun lukket mere end et mål ind én gang i en 2-2-kamp mod Belgien i en venskabskamp i marts. Nu står det engelske forsvar med Kyle Walker, John Stones og Marc Guehi over for endnu en hård udfordring efter semifinaleopgøret mod Holland.
Under spansk pres
Spanien, som har lagt mest pres på sine modstandere på den offensive tredjedel ved EM i 2024 (890 gange), vil naturligvis forsøge at forstyrre Englands opbygningsspil konsekvent. Men England har også vist, at de kan håndtere et sådant pres.
Englands defensive midtbanespiller Declan Rice, en anden hjørnesten i forsvaret, har vist sig at være usædvanligt modstandsdygtig over for pres. Han har haft flere boldberøringer (300) og flere vellykkede afleveringer (236) under højt pres end nogen anden spiller ved EM 2024.
Sidst, men ikke mindst, vil England igen være afhængig af deres anfører Harry Kanes præcision. Angriberen beviste endnu en gang sin allerede velkendte afslutningsevne i sin første Bundesliga-sæson med Bayern München (topscorer med 36 mål i 32 kampe) og han viser ingen tegn på at give op ved dette EM. Hans tre mål er mest i den nuværende turnering (sammen med fem andre spillere).
Senest i semifinalen mod Holland scorede Kane fra straffesparkspletten til 1-1. Det var hans sjette mål i knockoutfasen af EM. Det er mere end nogen anden spiller i turneringens historie.
Det var også Kanes niende mål i knockout-fasen ved VM og EM i alt - flest af alle europæiske spillere.
Southgate har flere muligheder
Når England har brug for ham, er Kane pålidelig, og i nødstilfælde kan førsteklasses erstatninger som Ollie Watkins, Cole Palmer eller straffesparkspecialisten Ivan Toney komme ind fra bænken. De tre sidstnævnte scorede tilsammen 71 mål (45 mål, 26 assists) i den seneste Premier League-sæson, så Southgate har altid muligheder, hvis hans normale angrebsopstilling har problemer.
Det er sandsynligvis også grunden til, at England indkasserede det første mål i alle tre kampe i knockoutfasen ved EM 2024, men alligevel gik videre til næste runde. England er ubesejret i deres seneste seks EM-kampe, hvor de oprindeligt var bagud (5 sejre, 1 uafgjort). Intet hold har vundet flere af den slags kampe i turneringens historie.
Da turneringer ofte former klubtrænernes spillestil, bliver det interessant at se, hvilken tilgang der vil være fremherskende ved dette EM - Englands kontrollerede forsvar eller Spaniens "Furia Roja".