Har man fulgt med i fodbold de seneste 10 år, vil man utvivlsomt kunne huske Islands fuldkommen sensationelle kvalifikation til EM i 2016, en kvalifikation der naturligvis blot blev toppet to år senere, da den nordatlantiske vulkanø også nåede VM-slutrunden.

Dengang, ved EM i 2016, blev det endnu mere overraskende til avancement fra gruppespillet for islændingene, der efterfølgende endnu mere sensationelt sendte England ud af ottendedelsfinalen, inden Heimir Hallgrímsson og Lars Lagerbäcks vikinger måtte bukke under for Frankrig.

Således står Island som et af de allerstørste eksempler på en nation, der formåede at trodse de demografiske udfordringer, de som ø-rige med blot 300.000 indbyggere uomtvisteligt har sammenlignet med folkerige nationer som Frankrig og Tyskland.

Men mens Islands utvivlsomt imponerende kvalifikation og efterfølgende slutrunde indtil videre var en engangsfornøjelse, så byder EM i 2024 dog på en række lande, der gang på gang formår ikke blot at kvalificere sig men endog også at præstere flot ved slutrunden trods lignende, om end knapt så ekstreme, demografiske udfordringer.

De evige tjekker

I Tjekkiet er fodboldhistorien både stor og rig. Som Tjekkoslovakiet var landet blandt de allerstærkeste i verden i en årrække med stjernenavne som Josef Masopust og Ivo Viktor, og i 1976 formåede landet sågar at vinde EM i Jugoslavien med sidstnævnte stort præsterende i målet, da Vesttyskland blev besejret i finalen i Beograd.

Nok er landet sidenhen blevet splittet i to, men siden Tjekkiet i kvalifikationen til EM i 1996 for første gang som selvstændig nation trådte ind i kvalen, har den fodboldgale nation faktisk været repræsenteret hvert evig eneste gang.

Otte ud af otte gange har tjekkerne simpelthen klaret sig gennem kvalifikationen som selvstændigt land, og det til trods for et indbyggertal på blot omtrent 10,5 millioner. 

Allerede i første EM-deltagelse under navnet Tjekkiet blev det til et sæt sølvmedaljer, da et stjernespækket hold med navne som Pavel Nedvěd, Patrik Berger, Karel Poborský og Vladimír Šmicer nåede hele vejen til finalen på Wembley.

I 2004 gentog tjekkerne succesen, nu med Milan Baroš, der blev topscorer og sikrede sig et stort skifte til Liverpool, som den helt store oplevelse, da Tjekkiet nåede semifinalen i det portugisiske.

Trods et indbyggertal langt mindre end eksempelvis Holland, er tjekkerne simpelthen bare altid til stede ved EM, og denne sommer i Tyskland er da heller ingen undtagelse.

De stjernespækkede portugisere

Mens Tjekkiet har historien at prale af i EM-regi, er det en anderledes ny tendens at kunne opleve Portugal ved EM. Nok nåede Fernando Chalana og Co. helt frem til semifinalen ved EM i 1984, men det var til gengæld også portugisernes eneste optræden i en EM-slutrunde ud af ni forsøg frem til 1996.

Siden 1996 har Portugal været med hver eneste gang, præcis som det er tilfældet for Tjekkiet. Og de har ikke bare været med, de har gang på gang været blandt turneringens helt store oplevelser og favoritter.

Selvom Portugal både historisk og for nuværende har budt på det ene og det andet stjernenavn, er det et land med et indbyggertal på omtrent 10 millioner.

Traditionen er dog ikke til at tage fejl af, fodbold er den altoverskyggende sportsgren i den iberiske nation, og i fire af de seneste seks slutrunder har portugiserne været blandt de sidste fire mandskaber, en statistik, som ingen andre kan prale af, hvilket har resulteret i to finalepladser, én tabt som værtsnation til Grækenland i 2004, én vundet over værterne Frankrig i 2016.

Når Cristiano Ronaldo i Tyskland indtager grønsværen for antageligvis sidste gang ved en EM-slutrunde, kan den legendariske portugisiske målmager lune sig ved tanken om, at Portugal nok sikkert vil fortsætte traditionen, når den femdobbelte Ballon d’Or-vinder har lagt støvlerne på hylden.

Šuker, Modrić og Co.

Indbyggertal på 10 millioner, som det er tilfældet for Portugal, er ganske lidt, sammenlignet med nationer som Tyrkiet og England, men det er ikke desto mindre over dobbelt så mange, som næste nation på listen byder på. For med bare fire millioner indbyggere er Kroatiens konstante fodboldformåen nærmest et mirakel.

I 1992 var Jugoslavien blandt favoritterne til at vinde EM i Sverige, men landets sammenbrud og medfølgende krige betød i sidste ende diskvalifikation og i stedet en dansk sejr, men mens det for flere af de resulterende nye nationer blev startskuddet på mange år med landsholdsproblemer, så blev det for kroaterne blot startskuddet på en fantastisk fodboldæra.

Kun én gang har Kroatien ikke formået at kvalificere sig til EM siden landets fodboldforbund i 1993 blev indlemmet i UEFA, da kvalifikatioenn til EM i 2000 fejlede. Allerede i landets første slutrunde som selvstændig så det i 1996 lovende ud, men et ellers fantastisk spillende hold med Davor Šuker og Zvonimir Boban måtte i kvartfinalen se sig snævert besejret af Tyskland.

Kvartfinalen er fortsat kroaternes bedste resultat ved EM, mens det ved VM-slutrunder er blevet til sølvtøj hele tre gange i form af sølv i 2018 og bronze i både 1998 og 2022. Ballon d’Or-vinder Luka Modrić må forventes at synge på sidste landsholdsvers, og derfor skal det blive interessant at se, om den lille Balkannation endelig formår at oversætte VM-succesen til EM-succes.

Danish Dynamite

Den jugoslaviske diskvalifikation i 1992 banede som bekendt vejen for en ekstremt overraskende dansk sejr i Sverige, efter Danmark ellers ikke engang havde formået at kvalificere sig. Sejren gør Danmark til den hidtil mindste vindernation med indbyggertallet på omtrent seks millioner.

Præcis som det er tilfældet for portugiserne, måtte Danmark ellers i mange år undvære EM-fodbold, for i de første seks udgaver af europamesterskaberne blev det kun én gang til dansk deltagelse, da det i 1964 blev til en fjerdeplads i Spanien.

Men siden 1984 har de solide danskere kun to gange misset EM-slutrunden, først i 2008 og senest i 2016, mens det flere gange er blevet til fine præstationer, hvor danskerne har stået blandt de sidste fire. Foruden sejren i 1992 blev det således i både 1984 og 2020 til semifinalepladser for danskerne, der også i 2004 nåede kvartfinalen, hvor føromtalte Tjekkiet blev endestationen for Morten Olsens tropper.

Trods skuffelsen ved VM i Qatar møder Danmark op til EM med en enorm rutine og erfaring, såvel som en række af spillere med fast spilletid på store udenlandske adresser som Barcelonas Andreas Christensen og Manchester Uniteds Rasmus Højlund.

Om det ligefrem bliver en gentagelse af 1992, er måske tvivlsomt, men danskerne kan man stort set altid regne med at se til EM trods landets ydmyge befolkningstal.