Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Depression truede med at stoppe hans karriere: Nu skal måltyv måske møde Danmark ved EM

Svend Bertil Frandsen
Danmark kan få fornøjelsen af Ilicic ved EM-slutrunden
Danmark kan få fornøjelsen af Ilicic ved EM-slutrundenProfimedia
Josip Ilicic var den store overraskelse, da den slovenske træner Matjaz Kek i dag udtog en 30 mands bruttotrup til EM, hvoraf fire mand skal sies fra inden slutrunden.

Ilicic, som var en af Europas stærkeste angribere gennem hans tid i Atalanta, led gennem længere tid af en depression, som truede med at sætte en stopper for hans karriere.

Ilicic, der i dag er blevet 36 år, er noteret for 79 landskampe og 16 mål. Men hans sidste landskamp daterer sig helt tilbage til 2021. Ilisic spiller i dag for Maribor i den hjemlige liga. 

Også den 20-årige Benjamin Sesko fra RB Leipzig var i truppen. Sesko ankommer formentlig til EM i forrygende målform, hvis man skal dømme ud fra hans afsluttende optrædener for Leipzig i den tyske bundesliga i denne sæson. 

Sloveneren scorede hver gang i de seneste syv Bundesliga-kampe og endte med 14 mål i 31 kampe for RB Leipzig. Og det på trods af, at den 20-årige kun var blevet indskiftet 14 gange.

En anden af slovenernes absolutte profilier, målmanden Jan Oblak fra Atletico Madrid, var også at finde i truppen.

Den endelige udvælgelse begynder i næste uge. Derefter begynder Slovenien den sidste del af sine forberedelser til EM onsdag den 29. maj med en træningslejr i Brdo pri Kranju.

Slovenien spiller sine sidste kampe mod Armenien den 4. juni og mod Bulgarien fire dage senere.

Danmark møder Slovenien i sin første kamp ved EM, den 16. juni, kl. 18.00 på Mercedes-Benz Arena i Stuttgart. 

Truppen ser sådan ud: 

Målmænd: Jan Oblak, Vid Belec, Igor Vekic, Matevz Vidovsek

Forsvarere: Jure Balkovec, Jaka Bijol, Miha Blazic, David Brekalo, Vanja Drkusic, Erik Janza, Zan Karnicnik, Petar Stojanovic, Zan Zaletel

Midtbanespillere: Timi Maks Elsnik, Adam Gnezda-Cerin, Jon Gorenc Stankovic, Tomi Horvat, Jasmin Kurtic, Sandi Lovric, Benjamin Verbic, Miha Zajc, Adrian Zeljkovic, Nino Zugelj

Angribere: Zan Celar, Josip Ilicic, Jan Mlakar, Benjamin Sesko, Andraz Sporar, Zan Vipotnik, Luka Zahovic