Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Det store EM-regnskab: Danmarks videre skæbne kan blive afgjort på gule kort

Svend Bertil Frandsen
Der var masser af godt humør i den danske trup mandag aften
Der var masser af godt humør i den danske trup mandag aftenProfimedia
Mandagens EM-resultater betyder, at ét point er nok for Danmark til at gå videre til ottendedelsfinalen. Man kan også tabe til Serbien og stadig have en chance for at gå videre . Og ironisk nok kan danskernes EM-skæbne ende med at blive afgjort på gule kort.

Det står fast at uafgjort mod Serbien vil  sende Danmark videre som enten 2'er eller 3'er i gruppen.

Hvis Slovenien taber til England og Danmark spiller uafgjort, ender vi som nr. to i gruppen. Hvis Slovenien overhaler Danmark og Danmark ender som nr. tre i gruppen, går vi stadig videre eftersom vi stadig vil være bedre i regnskabet end både Ungarn og Kroatien, der begge slutter som 3' ere i deres respektive puljer men med en negativ målscore. 

Danmark kan endda tabe til Serbien og stadig have en chance for at gå videre. Det vil ske, hvis hverken Georgien og Tjekkiet formår at vinde deres sidste gruppekampe i Gruppe F.

Dermed vil mindst to 3'ere nemlig have to point og en negativ målscore, og det betyder naturligvis at Danmarks målscore kommer i spil i forhold til, hvor stort man evt. taber til Serbien.

Vinder Danmark kampen mod Serbien, og England og Slovenien spiller uafgjort, topper Danmark gruppen og så vil man i givet fald undgå en ottendelsfinale på Westfalenstadion i Dormund de frygtindgydende tyskere. 

Danmarks kamp mod slovenerne om at komme videre fra gruppen er også meget interessant: Viligger nemlig helt lige med slovenerne før sidste kamp: Samme antal point, samme målforskel, samme antal scorede mål og uafgjort 1-1 i kampen mellem os.

Selv når man kigger på på gule kort står der 4-4. Det betyder, at hvis begge kampe i gruppe C ender uafgjort, kan fair play-point afgøre, hvem af os, der bliver nummer to og tre i puljen.

En tredjeplads i gruppen kan ende med at man får Portugal som modstander i ottendedelsfinalen – eller vinderen af ​​gruppe E. Det afhænger af, hvilke andre treere der går videre.

Under alle omstændigheder er der foreløbig lagt op til en hyperspændende tirsdag aften.