Det tyrkiske landshold fejrede en plads i kvartfinalen med 300 kebabs

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Det tyrkiske landshold fejrede en plads i kvartfinalen med 300 kebabs

De tyrkiske spillere er blevet belønnet med kebab.
De tyrkiske spillere er blevet belønnet med kebab.RONNY HARTMANN/AFP
Der blev danset og sunget i det tyrkiske omklædningsrum efter sejren, og da de kom tilbage på hotellet ventede der endnu en glædelig overraskelse.

Fodboldhold og spillere er vant til at være professionelle i alle døgnets timer. Spillerne træner meget, restituerer rigtigt, sover nok og spiser korrekt. Alle ting, der bliver gjort for at optimere præstationerne på banen.

Tirsdag aften gjorde det tyrkiske landshold dog en undtagelse, når det kom til kosten. Efter Tyrkiets flotte sejr over Østrig i ottendedelsfinalen, droppede de nemlig den sunde mad, da de kom tilbage til hotellet, og bestilte i stedet 300 kebabs.

Hele truppen, staben og alle omkring det tyrkiske landshold nød godt af den tyrkiske delikatesse. 

Det tyske medie BILD skrev, at der blev afgivet en stor ordre på Lister Doner i Hannover, hvor det tyrkiske hold bor, efter at Tyrkiet var gået videre til ottendedelsfinalen, og det blev gentaget, efter at de var gået videre til kvartfinalen.

I et interview med det tyske medie fortæller restaurant-ejeren Daldar Junaid: 

"Jeg blev ringet op, og nogen sagde, at de var holdleder for Tyrkiet og gerne ville bestille 300 kebab. De ville gerne have dem inden for tre timer. Jeg kunne næsten ikke tro det.”

En beslutning, der faldt i god jord hos spillerne. Daldar Junaid kan nemlig fortælle til BILD, at der var en spiller, der var så sulten, at han skulle have tre kebabs selv.

"Spillerne nød det. En spiste endda tre kebab. Men jeg vil ikke sige hvem. Det er en forretningshemmelighed!".

Tilbage i 1992 kørte det danske landshold på McDonalds inden EM-semifinalen mod Holland – junkfood-turen var med til at skabe en afslappet stemning. Danskerne endte som bekendt med at vinde slutrunden dengang. Måske Tyrkiet har gang i deres helt eget junkfood-mirakel i Tyskland.

Omtaler