Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Efter 131 kampe: Thomas Müller med video-farvel til landsholdet - se den her

Opdateret
Müller siger "Servus" til det tyske landshold.
Müller siger "Servus" til det tyske landshold.Profimedia
Sommerens EM-slutrunde blev endestationen for Thomas Müller på det tyske landshold.

Den 34-årige offensivspiller oplyser i en video på YouTube, at han har spillet sin sidste kamp for nationalmandskabet.

"Efter næsten 14 år og 131 landskampe har jeg besluttet at stoppe min karriere på Tysklands landshold," siger han.

"Jeg vil gerne sige tak til alle fansene og landsholdskammeraterne. Tak for støtten gennem årene," lyder det fra Thomas Müller.

Müller var blandt andet med til at vinde VM i 2014, hvor han spillede en nøglerolle.

Samlet set har den snu målræv scoret 45 gange for Tyskland og er dermed en af de syv mest scorende spillere for nationen.

Ti af målene er kommet ved VM-slutrunder, hvor Müller i særlig grad har udmærket sig, mens succesen ved EM har været mere begrænset.

Faktisk nåede han aldrig at komme på tavlen i EM-regi, og ved den forgangne slutrunde blev det blot til spilletid i to kampe.

Müller så ottendedelsfinalen mod Danmark fra bænken, men kom ind mod Spanien i 1-2-nederlaget i kvartfinalen.

Tilbage i 2019 så det for en stund ud til, at Müller havde udspillet sin rolle på det tyske landshold.

Den daværende landstræner, Joachim Löw, smed både Müller, Jérôme Boateng og Mats Hummels af landsholdet for at give holdet et nyt udtryk og skabe fremtidens hold.

Men resultaterne udeblev, og i 2021 gav Löw atter plads til Müller på holdet, og den mangeårige Bayern München-profil var også med til EM i 2021 og VM i 2022.

Müllers seneste sæsoner
Müllers seneste sæsonerFlashscore