Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Efter blandet sæson: Forventningsfuld Højlund drømmer om EM-mål efter lang sæson

Ritzau
Efter blandet sæson: Forventningsfuld Højlund drømmer om EM-mål efter lang sæson
Efter blandet sæson: Forventningsfuld Højlund drømmer om EM-mål efter lang sæsonLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landsholdsangriberen Rasmus Højlund har været igennem en turbulent sæson, inden den kulminerer ved EM-slutrunden i Tyskland fra næste uge.

I august skiftede han fra Atalanta til Manchester United, og siden har han både være i målkrise, topform og småskadet. Status efter den første sæson i den underpræsterende storklub lyder på 43 kampe og 16 mål.

Den begivenhedsrige sæson giver ham et godt afsæt til EM-slutrunden, siger han tirsdag på et pressemøde i landsholdslejren.

"Det har været en lang sæson, og jeg har spillet rigtig mange kampe. Hen mod sæsonafslutningen sad jeg lidt på bænken, og jeg føler egentlig, at jeg er fit for fight og klar til det, der venter".

"Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til EM. Jeg håber, at jeg kan spille en stor rolle, og jeg vil rigtig gerne ind og vise mit værd".

Stats for Højlund i PL
Stats for Højlund i PLOpta by Stats Perform

"Jeg har set vanvittigt meget frem til EM, og jeg var tæt på at komme med sidst (til VM i Qatar, red.), så nu håber jeg på at få en masse spilletid den her gang og forhåbentlig få scoret nogle mål, så vi kan opnå noget specielt", siger Rasmus Højlund.

I sæsonens sidste to kampe samt i FA Cup-finalen var Rasmus Højlund henvist til bænken. Set med landsholdsbriller kan det være meget belejligt før EM, påpeger landstræner Kasper Hjulmand.

"Det gjorde mig faktisk ikke noget, at han havde det lidt mere stille og roligt til sidst i sæsonen. Han kom ind og scorede nogle mål fra bænken, så det var helt okay. Rasmus er, hvor han skal være, garanterer landstræneren på sin førsteangribers vegne".

Manchester United skuffede med et tidligt exit i Champions League og en beskeden ottendeplads i Premier League. Til gengæld lukkede Højlund og co. sæsonen af med at vinde FA Cup-finalen over lokalrivalen Manchester City for halvanden uge siden.

"Det var mit første alvorlige trofæ, hvis man kan sige det sådan. Det er en kæmpe titel at få under bæltet, og det blev fejret med manér. Det var en god aften", siger Rasmus Højlund.

Onsdag aften får han mulighed for at pudse målformen af, når Danmark møder Sverige i den næstsidste testkamp før EM.