EM 2024 Tracker: Mageløse Costa plukker alle Sloveniens spark og bliver Portugals helt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

EM 2024 Tracker: Mageløse Costa plukker alle Sloveniens spark og bliver Portugals helt

Opdateret
Düsseldorf er vært for Frankrig og Belgien i aften
Düsseldorf er vært for Frankrig og Belgien i aftenAFP, Flashscore
Det er dag 18 i EM 2024, og vi har en af turneringens største kampe indtil videre på mandag, hvor de gamle rivaler Frankrig og Belgien mødes i ottendedelsfinalen, før Portugal tager imod underdogs Slovenien senere - følg al action med vores live tracker.

Det må være en af de mest vanvittige præstationer af en målmand. Diogo Costa napper samtlige slovenske spark, som ikke var dårlige spark. Portugal gjorde rent bord med sine tre spark, og booker dermed en kvartfinale-billet, hvor Frankrig bliver modstanderen på fredag i Hamburg.

Diogo Cosat redder alt
Diogo Cosat redder altProfimedia

Portugal - Slovenien (3-0) - Bernardo Silva afgør det hele med en sikker scoring.

Portugal - Slovenien (2-0) - Benjamin Verbic brænder også på Costa. Det er jo helt vanvittigt.

Portugal - Slovenien (2-0) - Bruno Fernandes scorer sikkert.

Portugal - Slovenien (1-0) - Jure Balkovec brænder på Costa.

Portugal - Slovenien (1-0) - Cristiano Ronaldo gør skaden god igen og scorer.

Portugal - Slovenien (0-0) - Josip Ilicic brænder det første spark for Slovenien.

KAMPEN GÅR I STRAFFESPARK

Statistik efter 120 minutter
Statistik efter 120 minutterOpta by StatsPerform

119': Portugal begynder at skifte spillere ind, som formentlig skal spille en rolle i den straffesparkskonkurrence som lurer i horisonten. Det har ikke været lige kønt det Slovenien har leveret, men de har efterladt alt hvad de har på banen.

115': Benjamin Sesko misbruger på det skammeligste, efter en kæmpe brøler af Pepe. Leipzig-angriberen kommer helt alene igennem mod Diogo Costa, men Porto-keeperen hiver en strålende redning ud af ærmet.

111': Ronaldo har tidligere i karrieren lavet tre hattricks på Jan Oblak. Nu kan den slovenske anfører tage en grusom hævn, og sende Portugal ud i EM-mørket, og sikre sig en evig plads i Sloveniens fodboldhistorie.

106': Vi har startet de sidste 15 minutter. Slovenien har sat Josip Ilicic ind. Ilicic har tidligere kæmpet med depression og sit mentale helbred, men er vendt stærkt tilbage til fodboldbanen. Sikke en historie, hvis han kommer ind og afgør kampen.

PAUSE I FORLÆNGELSEN

Portugals anfører er i tårer i klyngen af portugisiske spillere, der står samlet og modtager dessiner inden de sidste 15 minutter. Sloveniens landstræner, Matjaz Kek, har i pausen fået marchordre

104': Cristiano Ronaldo brænder! Jan Oblak har totalt læst Ronaldo, og dykker ned til sin egen venstre side og afviser Portugals anfører.

103: STRAFFESPARK TIL PORTUGAL - Diogo Jota bliver lagt ned i det kriminelle felt.

101: Kun fire skud på mål i hele kampen, nu hvor vi er nået til kampens 100. minut. Hjørne til Portugal, og selvom Diogo Jota får hovedet på det efterfølgende indlæg, får han slet ikke fart i bolden, og Jan Oblak redder nemt.

97': Banen i Frankfurt begynder et ligne en regulær pløjemark. Det taler til Sloveniens fordel, da de portugisiske teknikkere får mere og mere bøvl med at kontrollere bolden. Når spillet foregår i luften, er Slovenien fuldt på højde med favoritterne.

91': Den forlængede spilletid er fløjtet i gang af Orsato. Portugal har blot foretaget to udskiftninger i de første 90 minutter, og har derfor mange muligheder for at bringe friske folk ind. Slovenien har brugt tre, og har blandt andre sendt den tidligere FCK-kant Benjamin Verbic i spil.

VI SKAL I FORLÆNGET SPILLETID

Portugal kan kun takke sig selv for ikke at have afgjort kampen. Der har været chancer i hobetal, men også uskarpe afslutninger, og kombineret med strålende defensivt arbejde fra Slovenien, bringer det kampen ud i minimum 30 minutters forlænget spilletid.

Statistik fra den ordinære spilletid
Statistik fra den ordinære spilletidOpta by StatsPerform

82': Med lidt under 10 minutter tilbage, ligner det så småt forlænget spilletid. Selvom Portugal har været dominerende i kampen, har de stadig ikke samlet xG sammen til et mål. Der er da også stadig målløst på tavlen.

xG
xGFlashscore

71': Trods stillingen virker det som om, at Portugal begynder at blive frustrerede over ikke at være i front. Der begynder sporadisk at komme små breaks til slovenerne. Det kan selvfølgelig være en taktisk overvejelse, eller måske er Roberto Martinez's drenge ved at løbe tør for kræfter og/eller tålmodighed.

62': Var det her momentet for Slovenien? Sesko vrister sig fri at det portugisiske forsvar, og Leipzig-spilleren har ingen problemer med at sætte Pepe på ren fart. Desværre for Sesko helkikser han sin afslutning.

54': Det er stadig Portugal, der har de bedste offensive aktioner. Joao Cancelo har lagt godt fra land efter pausen, og har været livlig i portugisernes højre side. Ronaldo hamrer bolden indenfor rammen på et frispark, men skuddet sidder lige på Oblak.

46': Vi er i gang med anden halvleg mellem Portugal og Slovenien - stadig målløst.

Cristiano Ronaldo kom under mikroskopet af eksperter i hele Europa for sin præstation i første halvleg, og det var bestemt ikke en af hans bedste. Vores data viser, at han har en rating på 6,6, den tredje dårligste på Portugals hold indtil videre.

PAUSE: Det har været Portugal her, der og alle vegne i første halvleg. Jan Oblak i målet har haft nok at se til, mens Diogo Costa i den anden ende, kun har skulle forholde sig til et langskud fra Benjamin Sesko. Portugal mangler skarphed, mens Slovenien skal gentænke deres gameplan, medmindre den hedder at forsøge at holde 0-0 indtil en straffesparkskonkurrence.

Statistik fra første havleg
Statistik fra første havlegOpta by StatsPerform

41': Det trækker mere og mere op til en portugisisk scoring. Slovenerne halter hele tiden et skridt bagefter, og det er kun manglende skarphed fra Ronaldo, der afholder ham for at komme på tavlen for første gang i turneringen.

Portugisisk overvægt
Portugisisk overvægtFlashscore

32': Portugal sværmer om Jan Oblaks mål. Ronaldo bliver ved med at være lige ved og næsten, og både Bruno Fernandes og Bernardo Silva slår den ene sukkerbold efter den anden ind til superstjernen.

24': Slovenien forsøger at sætte sig igennem med fysisk spil. To gange må Nuno Mendes bide i græsset, og Andraz Sporar skal nok være glad for ikke at have fået en advarsel. Først filmer han åbenlyst, og siden sætter han et knæ i siden på Mendes.

16': Favoritterne fra Portugal har sat sig tungt på kampen. Slovenerne får hverken tid eller plads til at bygge op, og både Ronaldo og Rafael Leao har vist både fart og kreativitet. 

10': Der har i lighed med de andre kampe i Frankfurt, været et enormt fokus på banen. Den er også denne aften under gevaldigt pres, og græsset farer rundt ved hvert eneste skridt der bliver taget. Det er sidste kamp ved turneringen i Frankfurt, og mon ikke spillerne er ganske fint tilfredse med det.

5': Der har været god plads til portugiserne i åbningen på kampen. Først er det Cristiano Ronaldo der er tæt på, og på det efterfølgende hjørnespark er der oceaner af plads til Ruben Dias, der dog mistimer sin afslutning.

1': Kampens italienske dommer Daniele Orsato har fløjtet kampen i gang. Det er Orsatos kamp nummer tre ved EM.

Opvarmning
Flashscore / Heik Kölsch

Kl. 20:25 - Det hører til sjældenhederne at Portugal og Slovenien krydser klinger. Blot en enkelt gang er det blevet til, og det er altså et slovensk hold der er ubesejrede mod Portugal. Der er dog tale om en venskabskamp i Ljubljana, hvor Adam Gnezda Cerin og Timi Max Elsnik stod for målene. Begge spillere starter inde for Slovenien.

Indbyrdes møder
Indbyrdes møderFlashscore

Kl. 20:07 - Både Portugal og Slovenien har offentliggjort deres startopstillinger, til aftenens sene kvartfinale i Frankfurt.

På papiret ser det ud til at være et ret dårligt match på grund af portugisernes offensive power, og deres legendariske angriber Cristiano Ronaldo starter endnu en gang.

Men Slovenien har frustreret alle hold, de har mødt indtil nu - de er ubesejrede i denne turnering, og de har deres egen måltrussel gennem Benjamin Sesko.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

SLUT: I en jævnt kedelig taktisk affære, kan Frankrig til sidst booke en kvartfinalebillet. Der skulle et selvmål til i en kamp, hvor præcision var en mangelvare. For den neutrale tilskuere er det ærgerligt, at målet ikke faldt med 20 minutter tilbage, så Belgien havde tid til at sadle om for alvor. Frankrig skal nu spille kvartfinale fredag aften i Hamburg, og finder deres modstander senere i aften mellem Portugal og Slovenien.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by StatsPerform

90': Belgien sætter alt på et bræt nu, og pumper bolden ind i det franske straffesparksfelt. Det vil kræve at Belgien totalt ændrer kampbilledet, hvis de skal komme tilbage i opgøret. De har netop fået tre tillægsminutter at gøre godt med. Det ligner Mission Impossible.

85': MÅÅÅÅÅÅÅÅÅL (1-0) - Frankrig på tavlen. Indskiftede Randal Kolo Muani forsøger at sende bolden indover, men bolden bliver rettet af på Jan Vertonghen, der styrer bolden utageligt ind bag Casteels i målet. Skulle Belgien tabe, er det Vertonghens sidste landskamp, efter 157 kampe for Belgien.

80': Det begynder så småt at trække op til forlænget spilletid. Det vil i givet fald være anden gang ved EM-turnerningen. Hvis ikke der bliver fundet vej til målet, ender vi med turneringens første straffesparkskonkurrence. Skarpheden og præcisionen lader til at det trækker hen mod lotteri-afgørelsen.

71': Romelu Lukaku har været holdt i et jerngreb af William Saliba og Dayot Upamecano. Alligevel kommer det belgiske målmonster frem til en skarp afslutning, men må vente med landholdsmål nummer 84.

63': Marcus Thuram har været en stor skuffelse fror Frankrig ved denne turnering. Inter-spilleren har slet ikke fundet formen, og har ofte været eferladt alene fremme som 9'er, uden den støtte han er vant til fra klubholdet.

Thuram i Serie A i denne sæson
Thuram i Serie A i denne sæsonOpta by StatsPerform

56': De to spillere, der på mange måder bærer deres nation på deres skuldre, Kylian Mbappe og Kevin De Bruyne, har haft en ganske forskellig kamp indtil videre. Hvor Mbappe begynder at live op, og ligger på Frankrigs forreste linje, ligger De Bruyne langt tilbage i banen, og bliver på ingen måder så farlig, som man kender den belgiske maestro fra Premier League.

49': Aurelien Tchouameni forsøger at krølle en afslutning rundt om Wout Faes, men Leicester-stopperen får rettet bolden af, og til sidst kan Koen Casteels i målet redde til hjørnespark.

46': Anden halvleg er fløjtet i gang. Ingen af holdene har foretaget udskiftninger i pausen.

PAUSE: Det har mere eller mindre været 45 minutters stillingskrig. Frankrig har haft flest chancer, mens Belgien var tættest på scoring ved frisparket fra Kevin De Bruyne. Kampen savner i allerhøjeste grad et mål, så begge hold kan løsne lidt på deres taktiske bånd.

Statistik fra første halvleg
Statistik fra første halvlegOpta by StarsPerform

40': Det har været små med chancerne, som det også ses ud fra kampens xG-chart. Hvert mandskab har haft en enkelt afslutning indenfor rammen, her hvor der mangler fem minutter af første halvleg.

Kampens xG
Kampens xGFlashscore

33': De røde djævle fra Belgien begynder at vise tænder, hvor især kanterne Carrasco og Openda viser kvaliteter. Det er stadig med et defensivt udgangspunkt for Domenico Tedescos tropper, men når de bryder bolden, og kommer i fart, kan de true Frankrig på siderne.

25': Kevin De Bruyne får kampens største chance på frispark. Mike Maignan ser bolden sent, og redningen fra Milan-keeperen er i den mere alternative afdeling. Kort efter får Adrien Rabiot franskmændenes tredje advarsel, og Juventus-spilleren er dermed i karantæne i en eventuel kvartfinale. Antoine Griezmann og Aurelien Tchouameni har også fået en advarsel.

Frankrig står højt i banen
Frankrig står højt i banenOpta by StatsPerform

20': De sidste minutte er kampen begyndt at åbne sig lidt. Frankrig er mest på bolden, og belgierne er hurtige til at stille sig i deres formation hver gang de mister bolden. De to belgiske stoppere mangler fart, og kan blive udfordrede som kampen skrider frem. 

13': Tre mål er den samlede EM-total for de mange verdenstjerner der er samlet i Düsseldorf. Frankrig er noteret for to scoringer, men det ene var et østrigsk selvmål, og derfor er det kun Mbappe der har scoret for Frankrig. Belgien har scoret to gange, begge mod Rumænien, hvor De Bruyne og Tielemans kom på tavlen.

6': Frankrig har i forhold til udgangsformation ændret en smule. Antoine Griezmann ligger mere til højre i banen, i hvad der mere ligner en 4-3-3 formation. Begge hold forsøger at sætte spillet, og i deres defensive struktur er der meget kort mellem kæderne.

1': Kampens svenske dommer Glenn Nyberg har fløjtet opgøret i gang. Det er svenskerens tredje kamp ved EM.

Kl. 17:16 - De seneste fem møder mellem de europæiske rivaler plejer at være jævnbyrdige. Seneste møde var i semifinalen ved Nations League i 2021, hvor Frankrig lavede tre kasser i anden halvleg, efter belgisk 2-0 føring ved pausen.

Seneste indbyrdes møder
Seneste indbyrdes møderFlashscore

Kl. 17:07 - Frankrig har genindsat Antoine Griezmann og Marcus Thuram i deres startopstilling til kampen mod Belgien, hvor Thuram skal spille sammen med Kylian Mbappe i angrebet, og Griezmann skal spille lige bag de to forreste.

Begge var blevet droppet til den sidste gruppekamp mod Polen i et overraskende træk, men er tilbage på holdet i stedet for Ousmane Dembele og Bradley Barcola.

Belgien har også foretaget to ændringer efter at have spillet uafgjort mod Ukraine i deres sidste kamp og sluttet på andenpladsen i deres gruppe.

Yannick Carrasco og Lois Openda er med i en mere offensivt orienteret opstilling, mens Youri Tielemans og Leandro Trossard er henvist til bænken.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 16:15 - I aften starter det hele kl. 18.00 med et brag af en kamp, når Frankrig og Belgien mødes i Düsseldorf. Ingen af holdene er kommet i gang endnu, hvilket kun gør kampen endnu mere spændende.

Forbered dig på kampen ved at læse vores interview med den tidligere franske spiller og EM-vinder Alain Giresse. Det finder du her.

Frankrig er favoritter i aften
Frankrig er favoritter i aftenFlashscore

Kl. 15:10  - Hej og velkommen til vores daglige EURO 2024 Tracker, og efter to dage med højoktan action i knockoutfasen har vi to mere med måske rundens første uafgjorte kamp mellem Frankrig og Belgien, der starter i dag.

Frankrig - Belgien video preview
Flashscore

Kampen mellem de to europæiske naboer starter kl. 18:00 dansk tid.

Portugal og Slovenien kæmper fra kl. 21.00 dansk tid, og vinderne af dagens kampe møder hinanden i Hamborg den 5. juli.

Portugiserne går ind til ottendedelsfinalen som storfavoritter, efter at have vundet gruppe F med to sejre og et nederlag, mens Slovenien gik videre som en af de bedste tredjepladser, på trods af at de ikke har vundet eller tabt en kamp ved EM 2024 indtil videre.

Omtaler