Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

EM 2024 Tracker: Venstre back sender Les Bleus i semifinalen efter intens kvartfinale

Opdateret
EM-kvartfinalerne går i gang
EM-kvartfinalerne går i gangProfimedia, Flashscore
Kvartfinalerne ved EM 2024 begynder i dag efter to dages pause med to store kampe, hvor nogle af verdens bedste spillere vil vise sig frem i Tyskland.

Kl. 23:46 - Dider Deschamps for brudt forbandelsen omkring straffespark, og kan konstatere at de uden på nogen måde at spille sig ud, nu er i semfinalen, hvor Spanien venter. De har stadig ikke scoret i åbent spil, og skal kigge dybt i taktikhæftet, hvis de skal klare sig videre mod Spanien.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by StatsPerform

Portugal - Frankrig (3-5) - Theo Hernandez sender Frankrig i semifinalen, med endnu et spark i det ene hjørne.

Portugal - Frankrig (3-4) - Nuno Mendes står for presset og fjerner spindelvæv i den ene hjørne.

Portugal - Frankrig (2-4) - Bradley Barcola omsætter sikkert sit straffespark.

Portugal - Frankrig (2-3) - Indskiftede Joao Felix sparker bolden på stolpen.

Portugal - Frankrig (2-3) - Jules Kounde knalder bolden op i trekanten.

Portugal - Frankrig (2-2) - Bernardo Silva sætter bolden sikkert i nettaget.

Portugal - Frankrig (1-2) - Youssouf Fofana sætter bolden midt i målet, efter at have sendt Costa til den ene side

Portugal - Frankrig (1-1) - Cristiano Ronaldo sender bolden ind bag Maignan der ellers vælger den rigtige side.

Portugal - Frankrig (0-1) - Ousmane Dembele scorer på Diogo Costa.

VI FÅR FULD VALUTA FOR PENGENE - STRAFFESPARK VENTER

116': Hvor Frankrig tabte deres seneste straffesparkskonkurrence, så skal man helt tilbage til 2012, for at finde Portugals seneste nederlag i den disciplin. Det var i semifinalen ved EM i 2012, hvor Spanien trak det længste strå i naboopgøret.

110': Det foregår i et yderst adstadigt tempo nede på grønsværen. Det er i brudstykker, at der sættes turbo på, og indskiftede Joao Felix afslutter i sidenettet. Det ligner dog en indbyrdes forståelse af, at dette opgør skal afgøres på straffespark. Det gjorde Spanien-Tyskland dog også på dette tidspunkt. 

106': Kylian Mbappe har forladt banen med en ispose på næsen. Dermed skal der altså justeres i de franske skytter, hvis det stadig ikke lykkes for nogle af holdene at score i det sidste kvarter. Portugal har også skiftet ud, og har sat Joao Felix ind.

PAUSE I DEN FORLÆNGEDE SPILLETID

Statistik efter 105 minutter
Statistik efter 105 minutterOpta by StatsPerform

103': Der brændte det for alvor på foran Mike Maignan igen. Rafael Leao trykker af, men de franske forsvarsspillere kaster sig ned på ishockey-maner, og får blokeret afslutningen fra Leao.

95': Skulle kvartfinalen ende i straffesparkskonkurrence, er det et fransk mandskab der går ind i den med bævende ben. Minderne om VM-finalen mod Argentina står skarpt i erindringen. Ved EM i 2021 røg Frankrig også ud på straffespark. Dengang var det Schweiz der var bødlen. Omvendt kommer Portugal fra en knusende 3-0 sejr i disciplinen mod Slovenien i 1/8-finalen.

91': Bolden ruller igen i Hamburg.

FOR ANDEN GANG I DAG SKAL VI I FORLÆNGET SPILLETID

88': Det ligner at det er Frankrig der har flest kræfter i slutfasen. Ousmane Dembele har givet prøver på sin fart over højresiden, hvor han ligger overfor Pepe, der måske godt kan mærke alderen trykke lidt. Der skal andre boller på suppen for portugiserne, hvis de skal afgøre tingene inden en eventuel straffesparkskonkurrence.

79': Tempoet er dalet, og det begynder at ligne en samling trætte spillere i Hamburg. Cristiano Ronaldo har været stort set usynlig for Portugal, der også må undvære Paulinha, hvis de kommer i semifinalen.

66': Gigantisk chance til Frankrig og Kolo Muani. Kun en vanvittig forsvarsaktion fra Ruben Dias gør, at Frankrig ikke kommer i front. Det bølger fra den ene ende til den anden i øjeblikket. Ligger der mon alligevel et mål og lurer i horisonten?

Camavinga har grebet chancen på midtbanen
Camavinga har grebet chancen på midtbanenOpta by StatsPerform, Profimedia

63': Portugal begynder så småt at røre på sig, og det er Joao Cancelo, der viser kvalitet. Først sætter han Bruno Fernandes op til en god afslutning, og kort efter forsøger backen selv at curle bolden op i det fjerneste målhjørne. Mike Maignan fortjener stor ros for redningen på skuddet fra Fernandes. Kort efter kommer Vitinha til en endnu større chance, og igen er det Maignan, der holder Frankrig inde i kampen.

57': Hele Frankrig holder vejret da Kylian Mbappe bliver ramt i ansigtet af bolden, efter Bernardo Silva får sendt et hovedstød afsted. Den franske superstjerne tager sig til sin brækkede næse, men det ligner på tv-billederne, at den kommende Real Madrid spiller bliver ramt mere på siden af hovedet end på næsen, og Mbappe er da også på banen igen.

53': Det lader til at både Martinez og Deschamps har åbnet lidt for sluserne efter pausen. Især Frankrig virker opsatte på at kreere chancer, og selvom Portugal har haft bolden mest, er det lykkedes for Frankrig at kunne angribe med begge backs.

46': Anden halvleg er sat i gang. Ingen af holdene har skiftet ud, så det bliver spændende at se om der er taktiske justeringer. Første halvlegs xG er samlet set den laveste ved slutrunden, på trods af at aftenens opgør er EM-kamp nummer 46.

PAUSE - Det har været småt med åbne muligheder, i en første halvleg der mest har handlet om at neutralisere hinanden.

Statistik fra første halvleg
Statistik fra første halvlegOpta by StatsPerform

40': De to hold angriber på hver sin måde, når de kommer frem i banen. Hvor Portugal forsøger at spille i de åbne rum, og udnytte deres fart, spiller Frankrig i mere lukkede rum, hvor det hurtigt bliver for snævert.

32': Kampens xG viser tydeligt, at der ikke har været de store chancer i opgøret i den første halve time. De portugisiske stoppere forsøger at gå på kroppen af Mbappe og Kolo Muani, og indtil videre er de to blevet holdt i et jerngreb.

Kampens xG
Kampens xGFlashscore

27': Den franske midtbane har trådt fem til ti meter længere frem i banen, og har fået tiltvinget sig et mindre overtag, dog uden, det for alvor er blevet farligt. 

20': Det er Portugal der er kommet bedst ud af starthullerne. Det meste spil har været centreret om Leao, men de formår at trykke Frankrig baglæns, og det er ikke meget, man har set til Griezmann og Mbappe. I stedet er det venstrebacken Theo Hernandez, der er tæt på at sparke Frankrig i front fra distancen.

15': Den portugiske kantspiller Rafael Leao var nærmest usynlig mod Slovenien i Frankfurt, der som bekendt havde en ganske kummerlig græsplæne. På banen i Hamburg ser det straks bedre ud for AC Milan-spilleren, der stadig ikke er noteret for hverken mål eller assist ved EM.

7': Kampens indledning har været præcis lige så jævnbyrdig, som de to landes seneste indbyrdes møder. I modsætning til Frankrigs seneste modstandere, ligner Portugal ikke et hold, der vil afvente hvad Frankrig gør. Det skal de velstrukturerede franskmænd lige vænne sig til.

Indbyrdes møder
Indbyrdes møderFlashscore

1': Den engelske dommer Michael Oliver har fløjtet op til kvartfinale. Oliver dømte senest da Danmark tabte med 2-0 til Tyskland.

Kl. 20:52 - Vi skal til at vende fokus mod Portugal og Frankrig, der skal spille om retten til at spille mod Spanien i semifinalen. Her er startopstillingerne. Eduardo Camavinga er blevet valgt som afløser for Adrien Rabiot, der står over med karantæne.

Startopstillingerne
StartopstillingerneFlashscore

SLUT - En udvisning til Dani Carvajal til sidst, ændrer ikke på at Spanien nu er semifinaleklar. Den spilles på tirsdag i München, og det bliver spændende at se de la Fuentes blande kortene med alle de karantæner Spanien fik.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by StatsPerform

120+3': Füllkrug header bolden millimeter forbi stolpen. Det var nok sidste chance for værterne, der må begræde deres manglende skarphed.

119': MÅÅÅÅÅÅÅÅÅL (2-1) - Mikel Merino bringer Spanien på sejrskurs. Sociedad-spilleren stiger uimodståeligt til vejrs, og stanger bolden helt ud ved den ene stolpe, uden chance for Manuel Neuer.

113': Det trækker op til en forestilling der skal afgøres fra 11-meter pletten. Bliver det Neuer eller Simon der skal forsøge at gå potugisiske Diogo Costa i bedene, og blive nationalhelt? Flere spillere trækker rundt med kramper, og Marc Cucurella bliver sendt til tælling af Joshua Kimmich.

106': De sidste 15 minutter er sat i gang. 

PAUSE I DEN FORLÆNGEDE SPILLETID

Det har været tysk dominans siden pausen i den ordinære kamp. Det afspejler kampens xG med al ønskelig tydelighed.

Kampens xG
Kampens xGFlashscore

105': Uanset hvem der går videre til semifinalen, så skal der tænkes kreativt på mandskabet. Tyskerne har efter 105 minutter fået tre mand i karantæne, mens det for Spaniens vedkommende drejer sig om to. De er begge i de defensive rækker med Le Normand og Carvajal, og det samme er tyskernes med Rüdiger, Anderich og Maximillian Mittelstädt.

97': Den spanske løsning på deres mange defensive spillere, har været at genfinde deres berømte, eller berygtede, tiki-taka strategi, hvor de bare holder bolden indenfor egne rækker. 

91': Den forlængede spilletid er fløjtet i gang af Anthony Taylor.

VI SKAL I FORLÆNGET SPILLETID: Tyskland redder sig på målstregen, og Toni Kroos forlænger karrieren med minimum en halv time mere. Nu skal det blive spændende og se hvad de to hold gør. Tyskland er overloaded rent offensivt, mens Spanien er det modsatte defensivt. Den startende fronttrio er taget ud, til fordel for defensive kræfter.

Statistik efter 90 minutter
Statistik efter 90 minutterOpta by StatsPerform

89': MÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL (1-1) - Florian Wirtz udligner for Tyskland. Den indskiftede Leverkusen-spiller trykker af efter et tungt tysk pres. Afslutningen tager indersiden af stolpen, og sender det meste af Tyskland i ekstase.

84': Hvis det ender mod tysk exit, så bliver morgendagen en som Kai Havertz ikke vil glæde sig til. Efter en fæl afbrænder i første halvleg, kommer der en endnu større af slagsen med under 10 minutter tilbage. Tyskeren er i en helt fri position, men får lobbet sin afslutning over både Simon og det spanske mål.

79': Det er millimeter, der adskiller Tyskland fra en udligning. Et hårdt fladt indlæg fra Wirtz, som Füllkrug sender på den ene opstander. Det spanske midterforsvar har store problemer med at holde Füllkrug fra fadet. De er nødt til at forsøge at stoppe fødekæden til Dortmund-angriberen, for tyskeren er alt for stærk til de spanske stoppere.

71': Skaden til Pedri i første halvleg, ligner noget der vil holde ham ude for resten at EM-turneringen, hvis det skulle ende med en spansk semifinale. Det spanske fodboldforbund har bekræftet en forstuvning i knæet hos Barcelona-spilleren.

65': Tyskland forsøger at opilnde tilskuerne på lægterne i Stuttgart. Spanierne begynder så småt at tænke bagudrettet, og har taget Lamine Yamal ud for at stå stærkere rent defensivt. De forventede indlæg mod Füllkrug lader også vente på sig. Spanien lader sig dog ikke kyse, og har stadig mod til at spille forbi det forreste tyske pres.

56': Scoringen afføder en hurtig reaktion fra Julian Nagelsmann. Han tager sin anfører Ilkay Gündogan ud, og sender turneringens bedste Plan B, også kendt som Niclas Füllkrug, ind i jagten på en udligning.

Opspil til mål
Opspil til målOpta by StatsPerform, Profimedia

52': MÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL (1-0) - Dani Olmo bringer Spanien i front. Den indskiftede spanier med base i Leipzig, modtager en aflevering fra Lamal, som han køligt placerer uden for Neuers rækkevidde. Det er Olmos andet mål ved EM, efter han også scorede til slutresultatet 4-1 mod Georgien.

50': Spanien lægger fra land med en stor chance. Lamal sender en kølig pasning ind til Morata, der bruger sin krop til at afvise Tah, men sender efterfølgende sin afslutning højt over mål. Ikke desto mindre gjorde det, at Spanien lagde sig i front i xG-regnskabet.

Kmapens xG
Kmapens xGFlashscore

46': Vi er i gang igen efter pausen. Tyskerne har taget konsekvensen af en undervældende første halvleg, og har sat Florian Wirtz og Robert Andrich ind. Ud er gået Emre Can og Leroy Sane, efter ingen af dem for alvor fik sat sig igennem før pausen. Luis de la Fuente har også byttet ud, og har taget Le Normand ud, og har sat Nacho ind i stedet for. Sociedad-stopperen Le Normand fik en advarsel i første halvleg, der giver ham karantæne i en eventuel semifinale

PAUSE - Det startede lovende med fart over feltet, men langsomt sev farten ud af opgøret. Både Spanien og Tyskland leder efter måder at lukke ned for modstanderen, fremfor at spille på sine egne styrker.

Statistik fra første halvleg
Statistik fra første halvlegOpta by StatsPerform

40': Spanien har haft held med at lukke ned for Jamal Musiala. Tyskeren, med de engelske aner, har været en skygge af sig selv i første halvleg, hvor meget af det tyske spil har været i højre side. Dani Carvajal har ikke været udfordret for alvor af den tyske EM-topscorer.

34': Det har skortet på de tekniske lækkerier, og i stedet har der været en del grove frispark i den første halve time. Tre advarsler er der uddelt allerede, og det er helt tydeligt, at der hersker stor respekt for modstanderens kvaliteter. Tyskerne forsøger at stække kanterne, mens Spanien forsøger at lukke ned i midten.

23': Kai Havertz har været lettere udskældt på grund af sin manglende effektivitet i åbent spil. De to EM-mål han har scoret, har begge været på straffespark. Havertz får en helt fri header mod Unai Simons mål, efter et lækkert indlæg fra Joshua Kimmich, men igen mangler skarpheden i afslutningen fra Arsenal-spilleren.

EM-statistik på Havertz
EM-statistik på HavertzOpta by StatsPerform, Profimedia

14': Tyskland har lagt en strategi om at forsøge at kyse de letbenede spaniere. Antonio Rüdiger begår et frispark på kanten af feltet, og i modsætning til Kroos, kommer Real Madrid-stopperen i den sorte bog hos Taylor. Det betyder karantæne til Rüdiger i tilfølde af tysk avancement. Lamine Yamal sender frisparket en meters penge forbi Manuels Neuers stolpe.

5': Kampen er startet i et hæsblæsende tempo, og Taylor har haft sit hyr allerede. Senest er det Toni Kroos der laver en benhård tackling på Pedri. Den aldrende tysker slipper mirakuløst for kort, men skal nok ikke lave mange flere unoder på midtbanen. Tacklingen koster en skade til Barcelona-spilleren, der må lade sig udskifte med Dani Olmo.

1': Kampens engelske dommer, Anthony Taylor, har fløjtet kampen i gang. 

Kl. 17:47 - Manuel Neuer står igen i det tyske mål, og det er hans 39. optræden ved en stor turnering. Kan han holde buret rent for værterne mod et målfarligt spansk hold?

Kl. 17:12 - Seneste møde mellem Spanien og Tyskland var ved VM i 2022. Her spillede de 1-1 med mål fra Alvaro Morata og Niclas Füllkrug. Seneste tyske sejr i en betydende kamp var ved EM i 1988, på to scoringer af Rudi Völler, der i dag er sportschef i det tyske fodboldforbund. Den kamp blev også spillet i Tyskland - dog i München, og ikke i Stuttgart.

Seneste indbyrdes møder
Seneste indbyrdes møderFlashscore

Kl. 17:00 - Startopstillingerne til den første kvartfinale er offentliggjort. Tyskland har Jonathan Tah tilbage i det centrale forsvar, og så får Emre Can sin første start ved turneringen. Dortmund-spilleren kommer ind i stedet for Robert Andrich, der ellers har startet samtlige kampe for Tyskland ved EM.

Hos Spanien er der ikke foretaget ændringer i forhold til 4-1 sejren over Georgien. Det vil sige en fronttrio med Yamal, Williams og Morata.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 15:12 - Spanien har overhånden mod Tyskland ved de seneste slutrunder. Det vil tyskerne gerne lave om på senere i dag. Læs mere om hvad en af de tyske profiler foreslår at gøre her.

Kl. 15:06 - Før vi koncentrerer os om aftenens kampe, bringer vi nyheden om en karantæne på to kampe til Tyrkiets Merih Demiral (26) efter en "ulve"-fejring, som han lavede under sit lands sejr over Østrig tidligere på ugen.

Gestussen er blevet sat i forbindelse med en højreekstrem gruppe i Tyrkiet, mens andre har sat den i forbindelse med et tyrkisk symbol, der går århundreder tilbage.

UEFA's beslutning har skabt kontrovers i Tyskland og i hjemlandet, hvor Tyrkiets præsident Erdogan også er blevet involveret.

Læs hele historien her.

Tyrkiets Merih Demiral
Tyrkiets Merih DemiralReuters

Kl. 15:00 - Kvartfinalerne går i gang i dag, og først er det værterne Tyskland, som møder turneringens hold indtil videre, Spanien. Begge hold har spillet flot fodbold, og mange ser denne kamp som en tidlig finale.

Tyskerne har været anført af det store talent og EM-topscorer Jamal Musiala, mens Spanien har spillet forrygende fodbold med deres to flyvende unge kantspillere, Lamine Yamal og Nico Williams.

Preview af Spanien mod Tyskland
Flashscore

I den anden kvartfinale står Kylian Mbappe og Cristiano Ronaldo ansigt til ansigt, når Frankrig møder Portugal. Ingen af holdene har overbevist indtil videre, og begge har haft problemer med at score mål.

Portugal har ikke scoret i deres seneste to kampe, mens Frankrig kun har scoret tre gange - en gang fra straffesparkspletten og to selvmål.

Preview af Portugal mod Frankrig
Flashscore
Omtaler