EM 2024 Tracker: Spanien overvinder georgisk chok-scoring og viser klassen i sikker sejr

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

EM 2024 Tracker: Spanien overvinder georgisk chok-scoring og viser klassen i sikker sejr

Opdateret
Georgien jagter sensationen mod Spanien
Georgien jagter sensationen mod SpanienProfimedia, Flashscore
Knockoutfasen ved EM 2024 fortsætter i dag i Tyskland, hvor England og turneringens formstærke hold, Spanien, begge går på banen. Som sædvanlig kan du følge med i alle kampene lige her med Flashscore.

SLUT: Da først Spanien havde overvundet chokket i første halvleg, så var det Spanien der sad på det meste. I store perioder viste spanierne hvorfor, mange regner dem som favoritter til titlen. Der er dog ingen skam for de georgiske spillere, som gav alt, hvad de havde, og gjorde deres nation stolt. 

Statistik efter 90 minutter
Statistik efter 90 minutterOpta by StatsPerform

88': Med det, forventelige, spanske avancement, er der nu lagt op til en sand lækkerbisken på fredag. Spanien skal møde de tyske værter i Stuttgart i den tidlige kamp fredag.

83': MÅÅÅÅÅÅL (4-1) - Dani Olmo sætter det sidste søm i den georgiske ligkiste, med en følt afslutning til 4-1. Olmo er ikke uvant med at score mod Georgien. Leipzig-spilleren lavede to mål i den store 7-1 sejr i kvalifikationen.

Opspillet til 3-1 målet
Opspillet til 3-1 måletOpta by StatsPerform

75': MÅÅÅÅÅÅÅL (3-1) - Nico Williams til 3-1. Giorgi Gvelesiani bliver sendt ud til pølsevogen af Williams, der efterfølgende hamrer bolden i nettaget.

74': Spanien tror kortvarigt at de har bragt sig på 3-1. Yamal er ganske tæt på offside, dog mere end Thomas Delaney, og derfor bliver målet annulleret. Det havde ellers været kampens andet selvmål.

70': Georgien viser et sjældent offensivt livstegn ved Georgiy Tsitaishvili, men han får sendt sin afslutning langt forbi mål. Det havde været en større chance, hvis han havde forsøgt en cutback-aflevering, da han havde to medspillere med i feltet.

63': Det er envejstrafik efter den spanske scoring. Georgien står på kanten af eget felt, og det ligner ren powerplay fra Spanien. Der mangler dog den fornødne præcision i den sidste aflevering.

51': MÅÅÅÅÅÅÅL (2-1) - Fabian Ruiz scorer til 2-1. 16-årige Lamine Yamal sender en følt bold på den bagerste stolpe, hvor Ruiz bare skal sætte hovedet på bolden. Det er PSG-spillerens andet mål ved EM. Fortjent spansk føring.

49': Det er umådeligt tæt på georgisk føring. Kvaratskhelia opdager at Unai Simon er langt ude af sit mål, og så forsøger Napoli-stjernen sig fra lang afstand.

46': Kampen er sat i gang igen. Ingen hold har foretaget yderligere udskiftninger.

Statistik fra første helvleg
Statistik fra første helvlegOpta by StatsPerform

PAUSE: Efter et tungt spansk pres, kom georgierne i front på deres første reelle mulighed. Trods et par gode muligheder på kontra, er det dog helt fortjent at Spanien får udlignet.

Kampens xG
Kampens xGFlashscore

39': MÅÅÅÅÅÅÅL (1-1) - Spanien udligner ved Rodri. Det defensive anker trykker af fra kanten af feltet, og sender bolden utageligt ind bag Giorgi Mamardashvili.

Opspil til målet
Opspil til måletOpta by StatsPerform

35': Georgien har ved at par lejligheder haft gode optræk til chancer. Spanien står med mange spillere fremme, og det har givet et par kontrachancer, hvor de har været to mod to, eller tre mod tre. Denne kamp lever i bedste velgående.

28': Spanien har lige skulle ryste chokket af sig. Umiddelbart efter målet blev afleveringerne upræcise, men nu begynder Spanien at få samlet sig.

18': MÅÅÅÅÅÅÅÅL (0-1) - Georgien kommer foran. Otar Kakabadze sender et knivskarpt indlæg ind i boksen mod Khvicha Kvaratskhelia. Desværre for Spanien kommer Robin Le Normand imellem og laver selvmål.

15': Efter det første kvarter har Spanien haft bolden 89 % af tiden. I den tid har de haft syv afslutninger mod mål, hvoraf to har været indenfor rammen. Georgien har ingenting haft.

9': Kampbilledet har været helt som ventet fra start. Tungt spansk pres, hvor især Nico Williams får vist, hvorfor han er en eftertragtet spiller. Lamine Yamal, der ligger på modsatte kant, er i øvrigt nu den yngste spiller i EM-regi til at starte inde i en knockout-kamp. 

4': De to hold var også i kvalifikationspulje sammen. Her blev det til to spanske sejre, blandt andet 7-1 i Georgiens hovedstad Tblisi. 

Indbyrdes møder
Indbyrdes møderFlashscore

1': Kampens franske dommer François Letexier har fløjtet kampen i gang. Det er franskmandens tredje kamp ved slutrunden, og han dømte blandt andet Danmarks kamp mod Serbien.

Kl. 20:41 - Som en anden ishockeykamp er der der flyvende udskiftning i trackeren. Oven på en dramatisk kamp mellem Slovakiet og England, vender vi nu fokus mod turneringens kæledægger fra Georgien, der skal op mod et velspillende spansk mandskab. 

Startopstillingerne er som følger.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

SLUT: Det holdt hårdt, og det krævede en vidunderlig aktion af Jude Bellingham, før England bookede deres kvartfinalebillet. Det er ikke den mest fortjente sejr i verden, men i fodbold spiller man ikke med fortjent. England fik dog ikke gjort meget for at viske et skuffende indtryk væk. Slovakkerne kæmpede til det sidste, og kan rejse hjem efter en flot EM-præstation. Enland møder nu Schweiz på lørdag i Düsseldorf.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by StatsPerform

110': Slovakiet får et frispark på kanten af feltet, men det bliver sendt over mål. Denis Vavro ville tydeligt gerne have sparket, og lufter sin frustration ved at slå ud med armene.

106': Southgate tager både Harry Kane og Jude Bellingham af banen, inden de sidste 15 minutter af den forlængede spilletid. Det er et yderst urutineret hold, der skal holde stillingen kampen ud.

xG efter 105 minutter
xG efter 105 minutterFlashscore

103': Slovakiet er ikke langt fra en udligning, da Peter Pekarik kommer frem til et indlæg. Hertha Berlin-spilleren sender dog bolden langt over mål.

92': MÅÅÅÅÅÅL (2-1) - Harry Kane bringer England i front med et veltimet hovedstød. Indskiftede Ivan Toney dirigerer en bold indover med hovedet, og derefter er det ingen sag for Kane at finde nettet. Med målet er Englands anfører noteret for sit sæsonmål nummer 48, på tværs af klub- og landsholdsfodbold.

SLUT EFTER 90 MINUTTER: VI SKAL I FORLÆNGET SPILLETID

Statistik efter 90 minutter
Statistik efter 90 minutterOpta by StatsPerform

90+5: MÅÅÅÅÅL (1-1) - Jude Bellingham udligner med et saksepark. Vanvittig afslutning på kampen, og en endnu mere vanvittig afslutning fra Real Madrid-stjernen, der tænder fuldstændigt op under de engelske fans.

90': England har nu seks minutter til at undgå et chokerende exit fra EM-slutrunden.

88': England har sendt Eberechi Eze i spil, og der er dømt total belejring i det slovakiske felt. Indlæggene mangler dog kvalitet, og slovakkerne hænger stadig i med det yderste af neglene. Der er voldsom dramatik i Gelsenkirchen, og England stirrer ned i endnu en ydmygelse, der muligvis tangerer kampen mod Island i 2016.

81': Declan Rice rammer stolpen med en fornem afslutning. Efter at have forsøgt at spille bolden ind over stregen i det meste af kampen, tager Arsenal spilleren noget initiativ, og trykker af fra 20 meter.

78': Harry Kane kommer til en kæmpe chance, efter et engelsk frispark fra venstre side. Englands kaptajn header dog ved siden af, og har slet ikke lignet sit sædvanlige jeg ved denne slutrunde.

74': Det er selvsagt ikke en sjov situation for England. Bagud 0-1 med lidt over et kvarter tilbage. Hvad man ikke kan tage fra folk på de britiske øer er deres humor. Der er Ryanair et glimrende bevis på.

67': Gareth Southgate er nødt til at skifte ventre back Kieran Trippier ud med en skade. Ind kommer Cole Palmer fra Chelsea, og det betyder at Saka bliver trukket tilbage for at dække på backpositionen.

59': Juraj Kucka kan godt sende en lille tak til dommeren, efter at have nedlagt Mainoo på kanten af feltet. Slovan Bratislava-spilleren så gult i første halvleg, og kunne retteligt have gjort det igen her.

55': Englænderne har presset Slovakiet helt ned i eget felt. Der er kommet fornyet energi i The Three Lions, og det ligner et forvandlet engelsk mandskab. Slovakkerne spiller heller ikke med samme friskhed som i første halvleg. Alligevel er det Slovakiet der er millimeter fra 2-0, da Pickford var fanget på halvdistancen.

50': Phil Foden udligner til 1-1 tror langt de fleste på stadion. Manchester City-spilleren kunne ikke holde sig i skindet, og kom for langt frem til afleveringen fra Trippier. 

46': Bolden ruller igen i Gelsenkirchen. Trods en skuffende første halvleg, har Southgate ikke fundet anledning til at skifte ud. Mere forståeligt har Calzona også sendt de samme 11 slovakiske spillere på banen, som dem der forlod den efter de første 45 minutter.

Kl. 18:54 - Det er ikke kun på måltavlen at Slovakiet er foran. Det er de også på xG, hvor de naturligvis er godt hjulpet af scoringen. England fik dog pyntet lidt på scoren, med et par fine muligheder mod slutningen.

Kampens xG
Kampens xGFlashscore

PAUSE - Slovakiet er gået upåvirket til opgaven mod favoritterne, og har i store dele af 1. halvleg haft kampen på deres præmisser. Forløsningen kom midtvejs i halvlegen med scoringen ved Schranz. Først i de allersidste minutter begyndte England at ligne et hold der var til stede, og de fik lagt et godt tryk mod Martin Dubravkas mål.

Statistik fra første halvleg
Statistik fra første halvlegOpta by StatsPerform

45+3': Der kommer en lille smule liv i England i tillægstiden. Mainoo har en fin aktion, der ender med et hjørnespark

45': Englænderne har tre minutters tillægstid til at ændre stillingen inden pausen. 

39': Tilskuernes utilfredshed bliver mere og mere udtalt. Der er pibekoncert ned mod de engelske spillere, der ligner en gruppe der er helt slukkede i øjnene.

32': Målet har både formået at gøre de medrejsende englændere tavse, men også blandt spillerne har scoringen sat sig. De virker rådvilde, presset hænger ikke sammen, og Kieran Trippier har netop slået ud med armene over for Foden.

25': MÅÅÅÅÅÅÅL (0-1) - Slovakiet kommer på 1-0. Ivan Schranz blev spillet fri i feltet af David Strelec, og han har ingen problemer med at udplacere Jordan Pickford i målet.

Opspil til målet
Opspil til måletOpta by StatsPerform

22': England appellerer for et straffespark, efter Jude Bellingham kommer ind i feltet, og sender en aflevering til Phil Foden der bliver kantet. Dommeren vinker dog afværgende i situationen.

12': Slovakiet kommer til en stor chance. Lukas Haraslin skærer ind foran Kyle Walker inde i feltet og skyder på mål. England får dog afværget ved Guehi i sidste ende.

7': England forsøger at skabe noget offensiv i højre side, hvor Bukayo Saka viser sig frem. Det ender dog med at glide ud i sandet, og hvad endnu værre er for England, så får Kobbie Mainoo kampens anden advarsel.

3': Marc Guehi trækker kampens første kort. Det betyder i første omgang at Crystal Palace-spilleren er spærret til kvartfinalen, hvis England når så langt. I anden omgang betyder det at Guehi skal træde varsomt i 87 minutter plus det løse.

1': Kampens tyrkiske dommer Umit Meler har fløjtet kampen i gang. Han dømte også Slovakiets første kamp i turneringen, da de overraskende vandt med 1-0 over Belgien.

Kl. 17:33 - Der er kun knap 30 minutter til kick-off i Gelsenkirchen. Det er et stort øjeblik for Manchester Uniteds teenagesensation Kobbie Mainoo, som bliver den tredje yngste spiller, der starter inde for England i en knockout-kamp i en stor turnering.

Kl. 17:24 - Selvom seneste møde daterer sig tilbage til 2017, så er det England der har overhånden i forhold til indbyrdes møder. Mens englænderne kun har en enkelt genganger fra 2-1 sejren på Wembley, så har Slovakiet fire spillere der igen er med i startopstillingen.

Seneste indbyrdes møder
Seneste indbyrdes møderFlashscore

Kl. 17:00 - Både Slovakiet og England har offentliggjort deres startopstillinger.

Gareth Southgate forsøger stadig at finde den rette makker til Declan Rice på midtbanen. Denne gang er det Kobbie Mainoo der er blevet foretrukket frem for Conor Gallagher, der startede inde i nullerten mod Slovenien.

Slovakkerne har de tre Superliga-bekendtskaber med, i form af Martin Dubravka, Denis Vavro og Stanislav Lobotka. Ellers er det de samme 11 spillere der har fået Franceso Calzonas tillid, i forhold til holdets seenste kamp mod Rumænien.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 16:02 - Englands præstationer i gruppespillet har ført til store spørgsmålstegn ved spillerne og Gareth Southgate. De har dog fået en drømmelodtrækning, hvor Slovakiet, Schweiz og potentielt Holland eller Østrig står i vejen for finalen.

Men den måde de har spillet på offensivt, har ikke givet deres fans anledning til at tro de vil gå langt. Noget bliver nødt til at ændre sig fra nu af for Three Lions.

Læs her, hvordan et andet undertippet hold tidligere har taget fusen på England ved en EM-turnering.

Kl. 15:45 - God eftermiddag og velkommen tilbage til vores EM 2024 Tracker på andendagen af ottendedelsfinalerne i Tyskland.

Først kl. 18:00 tager England imod Slovakiet i Gelsenkirchen, hvor Gareth Southgates mandskab forsøger at kickstarte turneringen efter en skuffende præstation i gruppespillet.

Slovakiet bliver dog ikke noget let bytte, da Francesco Calzonas mænd allerede har besejret Belgien i løbet af de sidste 14 dage.

Forhåndsvisning af England vs Slovakiet
Flashscore

Bagefter, kl. 21:00, møder Spanien en af turneringens overraskelser, Georgien, mens de tredobbelte vindere forsøger at bevare deres status som ubesejrede, og sikre sig en plads i kvartfinalen.

Forhåndsvisning af Spanien mod Georgien
Flashscore
Omtaler