EM LIVE Tracker: Georgien besejrer Portugal og tyrkerne sender Tjekkiet ud i EM-mørket

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

EM LIVE Tracker: Georgien besejrer Portugal og tyrkerne sender Tjekkiet ud i EM-mørket

Opdateret
Belgien er i fare for at ryge ud allerede i gruppespillet af årets EM-slutrunde.
Belgien er i fare for at ryge ud allerede i gruppespillet af årets EM-slutrunde.Damien Meyer/AFP
Vi er nået til den sidste dag i gruppespillet ved EM 2024 i Tyskland, hvor gruppe E og F afsluttes i aften. Som altid er Flashscores Tracker din guide med opdateringer i spillet og seneste nyt.

SLUT: Tyrkiet vinder med 2-1 og ender som nummer to i gruppen. Det betyder en knockoutkamp mod Østrig på tirsdag i Leipzig. Kampen ender dog aldeles uskøn, med voldsom tumult efter kampen er fløjtet af. Tjekkernes Thomas Chory får direkte rødt, og Arda Güler får præsenteret det gule kort.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by StatsPerform

90+4': Tjekkiet - Tyrkiet (1-2) - MÅÅÅÅÅÅL! Tyrkerne besegler Tjekkiets skæbne med en scoring til 2-1. Cenk Tosun der ikke har fået spilletid i de to første kampe, sender bolden i nettet dybt i dommerens tillægstid.

SLUT: Georgien slår Portugal med 2-0, og sikrer sig dermed sensationelt avancement ved EM. En formidabel præstation af debutanterne, der endnu ikke kender deres kommende modstander. 

Statistik
StatistikOpta By StatsPerform

90': Tjekkiet - Tyrkiet (1-1) - Tyrkiet er under belejring, og tjekkerne presser og presser. Kampen er gået ind i tillægstiden - kan Tjekkiet lave et vanvittigt comeback med 10 mand?

82': Tjekkiet - Tyrkiet (1-1) - Tjekkiet når lige to sekunder i drømmeland, da Jan Kuchta sender bolden i nettet. Sparta Prag-spilleren har dog begået frispark forinden. Tyrkerne virker rådvilde, og trods en mand i undertal ligner Tjekkiet en vinder hvis der skal findes en.

66': Tjekkiet - Tyrkiet (1-1) MÅÅÅÅÅL! - Tjekkiet udligner til 1-1. Tyrkernes målmand kan ikke holde bolden efter en nærkamp med Tomas Chory, og så kan anfører Tomas Soucek bringe balance i regnskabet. Scoringen skulle dog igennem et VAR-gennemsyn, men der blev ikke fundet noget ulovligt.

51': Tjekkiet - Tyrkiet (0-1) - Som det står lige nu, er tyrkerne á point med Portugal. Cristiano Ronaldo og kompagni er lige nu tre mål bedre. Det betyder at Tyrkiet står til en 1/8-finale mod Østrig, mens Portugal står til at skulle møde Slovenien.

57':  Georgien - Portugal (2-0) - MÅÅÅÅÅL! Georgien øger til 2-0 mod Portugal. Otar Kiteishvili bliver nedlagt i det kriminelle felt, og Georges Mikautadze hamrer bolden sikkert i nettet. Det ligner mere og mere en 1/8-finale til slutrundedebutanterne.

Tyrkisk jubel
Tyrkisk jubelProfimedia

51': Tjekkiet - Tyrkiet (0-1) - MÅÅÅÅÅL! - Tyrkiets anfører Hakan Calhanoglu scorer med et kraftfuldt vristspark fra en spids vinkel. Målet kommer sekunder efter en kæmpe chance til Kenan Yildiz, som Jindrich Stanek kommer flot ned til. I momentet bliver den tjekkiske keeper skadet, og han må efterfølgende lade sig udskifte.

47':  Georgien - Portugal (1-0) - Cristiano Ronaldo når frem til bolden efter et hjørnespark og forsøger sig med en afslutning, men en georgisk forsvarer blokerer skuddet.

46': Begge opgøret er fløjtet i gang igen.

PAUSE: Stadig målløst i Hamburg, hvor et reduceret tjekkisk mandskab byder trods, og har haft de bedste muligheder for scoringer. Med stillingen i den anden kamp, er Tjekkiet pisket til scoring efter pausen.

Statistik fra første halvleg
Statistik fra første halvlegOpta by StatsPerform

PAUSE: De første 45 minutter er gået i Gelsenkirchen, hvor Georgien er foran på scoringen allerede i det andet minut. Den føring gør at Georgien blot er 45 minutter fra et sensationelt avancement.

Statistik fra de første 45 minutter
Statistik fra de første 45 minutterOpta by StatsPerform

42': Georgien - Portugal (1-0) - Portugal har bolden i 70 % af tiden, og har også med afstand haft flest skud. Georgien har kun haft en enkelt afslutning inden for rammen - den har givet opgørets eneste scoring.

35':  Tjekkiet - Tyrkiet (0-0) - Temperamenterne er så småt ved at komme i kog. Senest er den tjekkiske angrebsstjerne Patrik Schick kommet i dommerens sorte bog. Leverkusen-spilleren er skadet og sidder på bænken, men med advarslen må han nu sidde over i en eventuel 1/8-finale med karantæne.

27': Tjekkiet - Tyrkiet (0-0) - Udvisningen har naturligt givet mere boldbesiddelse til tyrkerne. Kenan Yildiz, der til daglig spiller i Juventus, viser prøver på sine evner, men i sidste ende bliver afslutningen blokeret.

20': Tjekkiet - Tyrkiet (0-0) - Tjekkiet bliver reduceret til 10 mand, efter Antonin Barak får sit andet gule kort. Fiorentina-spilleren fik det første gule kort for at trække en tyrker i trøjen, og senest for en stempling henover foden.

17': Tjekkiet - Tyrkiet (0-0) - Tjekkerne begynder at forsøge at tage kampen til sig. Der er faldet nogle muligheder til først Adam Hlozek og siden Robin Hranac. 

11': Tjekkiet - Tyrkiet (0-0) - Der er gang i den på lægterne i Hamburg, mens det på banen stadig mangler at tage fart. Nyheden om den georgiske scoring skal måske lige sænke sig, men den tvinger i hvert fald tjekkerne til at reagere på et tidspunkt.

2': Georgien - Portugal (1-0) - MÅÅÅÅL! Napoli-profilen Khvicha Kvaratskhelia bringer georgierne foran mod Portugal. Georges Mikautadze sender en aflevering for fødderne af Kvaratskhelia, og han afslutter i det nederste højre hjørne.

Opspil til målet
Opspil til måletOpta by StatsPerform

2': Tjekkiet - Tyrkiet (0-0) - Tjekkiet kommer til kampens færste afslutning, men afslutningen fra Vladimir Coufal volder ikke Mert Gunok i det tyrkiske mål de store problemer.

1': Begge kampe er sat i gang.

Kl. 20:36 - For lige at opsummere situationen - Portugal er videre, Georgien og Tjekkiet har brug for sejre, mens Tyrkiet vil gå videre med alt bedre end et nederlag på tre mål. 

Kl. 20:17 - Der er også tikket holdopstillinger ind til gruppens andet opgør, som står mellem Tyrkiet og Tjekkiet.

Holdopstillinger
HoldopstillingerFlashscore

Kl. 20:13 - Portugal er sikret førstepladsen i gruppe F. Det kan man også se i startopstillingen, hvor flere profiler, blandt andet Rafael Leao, bliver sparet. Cristiano Ronaldo får dog ingen fridag, og skal forsøge at gøre livet surt for Georgien.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

SLUT: Ukraine-Belgien (0-0) og Slovakiet - Rumænien (1-1)

Rumænierne får deres største triumf siden VM 1994, da de slutter som meget overraskende gruppevindere foran Belgien og Slovakiet, mens Ukraine trækker Sorteper i puljen. Rumænerne kan nu belave sig på en ottendedelsfinale mod Slovenien mens Belgien skal møde Frankrig.

88': Ukraine-Belgien (0-0) - Store chancer til begge hold i slutfasen, hvor det først er Johan Bakayoko, der burde have lukket og slukket for belgierne, og sekunder senere er det Malinovsky, der får et knaldhårdt skud blokeret af en belgier.

82': Ukraine-Belgien (0-0) - Det er desperate minutter for Ukraine, da de ser ud til blive holdet, der går glip af ottendedelsfinalerne. Men de kommer utroligt tæt på et føringsmål, da Ruslan Malinovsky er ved at overraske den belgiske målmand med et direkte skud på mål fra hjørnespark, men Koen Casteels får akkurat lige skubbet bolden væk.

Hård kamp om bolden mellem Slovakiet og Rumænien
Hård kamp om bolden mellem Slovakiet og RumænienProfimedia

72': Ukraine-Belgien (0-0) - Belgierne har fået bedre styr på det og giver ikke så mange chancer væk mere, men de kan ikke selv få hul på bylden og det åbner muligheden for, at østeuropæerne kan tage dem på sengen i slutfasen

63': Slovakiet - Rumænien (1-1) - Et kæmpe uvejr vælter ind over stadion, og regnvejret vælter ned. Det har gjort banen våd på rekordtid, og det er en åben invitation til at tage chancen ude fra. Haraslin trækker ind i banen på kanten af feltet og lancerer et fantastisk skruende skud, der kun går lige uden om stolpen. 

58': Ukraine-Belgien (0-0) - Belgierne, der i dagens anledning spiller i en efterligning af Tintins velkendte lyseblå pullover, er kommet bedre med i kampen, og viser for alvor tænder, da Kevin de Bruyne spiller en genial aflevering inden om i feltet til den fremstormende Jeremy Doku, men mål-forbandelsen over Romelu Lukaku viser sit grimme ansigt igen, da angriberen fra AS Roma kommer for sent inde på midten

52': Slovakiet - Rumænien (1-1): Det er Slovakiet, der får 2. halvlegs første chance, da Lukas Haraslin dribler sig ind i det lille felt og fra en spids vinkel forsøger at snyde Florin Nita med en præcis afslutning mod det korte hjørne, men målmanden står velplaceret i målet og redder.

46': Så har vi fået begge kampe i gang igen.

Statistik fra Slovakiet-Rumænien:

Slovakiet - Rumænien - Halvlegs-statistik
Slovakiet - Rumænien - Halvlegs-statistikOpta by Stats Perform

Statistik fra Ukraine-Belgien:

Ukraine - Belgien - Halvlegs-statistik
Ukraine - Belgien - Halvlegs-statistikOpta by Stats Perform

PAUSE: Ukraine-Belgien (0-0) & Slovakiet-Rumænien (1-1) - Der er fløjtet til pause i både Stuttgart og Frankfurt am Main. I begge kampe er det helt lige, men mens både slovakkerne og rumænerne har fået scoret et enkelt mål hver, så leder Belgien og Ukraine fortsat efter en scoring.

Ukraine har umiddelbart haft overtaget i spil og chancer, og særligt Roman Yaremchuk havde få minutter før pausen en strålende mulighed for at sparke på mål fra få meters afstand, men i stedet valgte den store angriber at forsøge at lægge bolden på tværs uden succes. 

40': Ukraine-Belgien (0-0) - Det kører absolut ikke for Belgien, og i Stuttgart har Ukraine haft flere gode muligheder for at skabe farlige situationer. I øjeblikket er der dog stilstand, da Heorhiy Sudakov har behov for behandling. Amadou Onana træder nemlig, efter alt at dømme fuldkommen uforsætligt, den ukrainske midtbanemand ned over anklen, og efterfølgende spiller belgierne videre med Sudakov i græsset til stor frustration for Serhiy Rebrovs mandskab.

35': Slovakiet-Rumænien (1-1) - MÅÅÅÅL! Der er udlignet på Waldstadion! Den slovakiske forsvarsprofil Dávid Hancko har spillet en stor sæson i Feyenoord, men denne onsdag nedlægger den 26-årige slovak Ianis Hagi inde i feltet, og så står rumænerne med spillets største dødboldschance. Den konverterer Razvan Marin stensikkert med et flot sparket straffespark, og så er der balance i regnskabet i Frankfurt.

25': Slovakiet-Rumænien (1-0) - MÅÅÅÅL! Slovakiet bringer sig i front i Frankfurt! Det er Hellas Verona-midtbanemanden Ondrej Duda, der bringer slovakkerne foran på en fornem hovedstødsscoring. Dermed er Slovaket i øjeblikket nummer ét i gruppen!

22': Slovakiet-Rumænien (0-0) - Slovakiet kommer utroligt tæt på at bringe sig foran med 1-0 efter et skarpt sparket frispark, som får lov at passere hele vejen gennem et tætpakket felt og sniger sig forbi målmand Florin Nitas bur.

12': Slovakiet-Rumænien (0-0) - I Frankfurt er slovakkerne og rumænerne startet meget lige, men efter et hjørnespark får førstnævntes superstjerne, midtstopper Milan Skriniar, en fornem chance, der dog bliver formøblet med lidt af en højder. Kort tid efter er det Rumænien, der slipper igennem, og den blåhårede Andrei Ratiu tvinger Martin Dúbravka ud i en stor redning.

7': Ukraine-Belgien (0-0) - Efter en fornem ukrainsk start, hvor Serhiy Rebrovs mandskab har formået at ligge pres på belgierne i flere situationer, er det pludselig de Tintin-klædte belgiere, der kommer frem til en stor chance. Det er, ikke overraskende, Kevin De Bruyne og Romelu Lukaku, der kombinerer med en dybdebold fra førstnævnte, men sidstnævnte formår ikke at få afsluttet ordentligt overfor Anatoliy Trubin.

1': Ukraine-Belgien (0-0) & Slovakiet-Rumænien (0-0) - Der er fløjtet gang i begge opgør.

Kl. 17:51 - Der er 10 minutter til kickoff, så lad os få startopstillingerne bragt. Hos belgierne vender Leandro Trossard tilbage til startopstillingen efter Dodi Lukebakio må sidde ude med karantæne.

Sådan stiller Belgien og Ukraine op onsdag.
Sådan stiller Belgien og Ukraine op onsdag.Flashscore

I opgøret mellem Rumænien og Slovakiet vil øjnene formentlig på ny være rettet mod højrekant Ivan Schranz, der har nettet i begge opgør hidtil.

Sådan stiller Slovakiet og Rumænien op onsdag.
Sådan stiller Slovakiet og Rumænien op onsdag.Flashscore

Kl. 17:18 - De første startopstillinger er løbet ind, men inden da tager vi hurtigt et blik på opgøret mellem Ukraine og Belgien, hvor en af turneringens dark horses er under pres for at komme videre, når Kevin De Bruyne og Co. møder Serhiy Rebrovs ukrainske tropper. 

Se optakt til opgøret mellem Ukraine og Belgien.
Flashscore

Samtidig kan vi også kaste et blik på gruppens andet opgør, hvor Rumænien og Slovakiet dyster.

Se optakt til opgøret mellem Rumænien og Slovakiet.
Flashscore

Kl. 16:20 - Gruppe F skal ligeledes lukkes denne onsdag aften, men her er ligningen ikke helt så forvirrende og kompliceret, som det er tilfældet i gruppe E, selvom alle fire stadig har en chance for at gå videre.

Portugal har allerede sikret sig videre avancement og en førsteplads, og de møder klokken 21 EM-debutanterne fra Georgien. 

Samtidig med det mødes Tjekkiet og Tyrkiet. Tyrkerne har tre point efter de første to kampe, mens både tjekkerne og georgierne står med ét point hver. De betyder, at både Tjekkiet og Georgien er pisket til sejr, hvis de vil med videre. 

Tyrkiet vil matematisk set kunne gå videre som treere med et nederlag, såfremt Georgien ikke samtidig vinder, men et enkelt point vil give Vincenzo Montellas mandskab ro og sikkerhed.

Sådan er stillingen i gruppe F før onsdagens kampe.
Sådan er stillingen i gruppe F før onsdagens kampe.Flashscore

Kl. 15:10 - Så hvad sker der i dag? I gruppe E er situationen prekær, da alle fire hold - Belgien, Slovakiet, Ukraine og Rumænien - har tre point.

Klokken 18:00 spiller Slovakiet mod Rumænien, mens Ukraine møder Belgien. En sejr til et af holdene vil sende dem videre, mens det tabende hold sandsynligvis ryger ud. Hvis det ender uafgjort, burde fire point være nok til at gå videre på anden- eller tredjepladsen.

Der er dog mulighed for, at begge kampe ender uafgjort, hvilket vil efterlade alle fire hold med fire point. I så fald ville nationerne blive organiseret efter målforskel og scorede mål, præcis som det er tilfældet før onsdagens kampe. Rumænien og Belgien ville gå videre i det scenarie, da de har en positiv målscore.

Ud over mål og indbyrdes kampe handler det om disciplinære forhold, og det var præcis det, der adskilte Danmark og Slovenien i gruppe C tirsdag.

Alle hold i gruppe E ligger à point forud for onsdagens afgørende sidste gruppespilskampe.
Alle hold i gruppe E ligger à point forud for onsdagens afgørende sidste gruppespilskampe.Flashscore

Kl. 14:00 - De sidste par aftener har ikke manglet drama med mål i sidste øjeblik og masser af særegne placeringsombytninger, når EM går fra gruppespillet til knockoutdelen.

Onsdag har vi de sidste opgør i første runde, hvor gruppe E og F begge får en spændende afslutning. Af de otte nationer, der er i aktion i dag, er det kun Portugal, der er sikker på at gå videre til ottendedelsfinalerne, mens alle de andre syv hold kan gå videre eller ryge ud. Det bliver noget af en aften og muligvis også ret forvirrende.

I løbet af kampene vil vi give opdateringer om de vigtigste ændringer her, og du kan også følge alle fire kampe live på Flashscore.

Se alle kampene her.

Omtaler