En uventet alliance? Albansk-serbisk fællesbud på slutrunde kan fungere, mener ekspert

Det sendte chokbølger gennem særligt albanske fodboldtilhængere, da landets fodboldforbund i starten af maj annoncerede, at man havde i sinde at byde på U21-EM-slutrunden i 2027.

I sig selv lyder det måske tillokkende, men hagen for mange albanere – blandt andet den forhenværende landsholdsanfører Lorik Cana – er bare, at buddet til UEFA afleveres i fællesskab med Serbien.

Skulle man være i tvivl om, hvordan albanske og serbiske fodboldfans har det med hinanden, kan man spole tiden tilbage til 14. oktober 2014. Her mødtes de to Balkannationer på Stadion Partizan i den serbiske hovedstad, Beograd, men kampen blev aldrig spillet til ende.

En albansk tilhænger fløj nemlig en drone ind over banen, der bar på et flag, hvorpå det såkaldte Storalbanien – idéen om en fælles etnisk albansk nation på tværs af adskillige nuværende landegrænser – figurerede.

Situationen førte dengang til slåskampe både på og udenfor banen og i sidste ende en skrivebordssejr til de albanske gæster, og rivaliseringen mellem etniske serbere og albanere er sågar så stor, at den endda også har forplantet sig til en voldsom rivalisering mellem Serbien og Schweiz med sine kosovoalbanske stjerner, Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka.

Men ifølge Zlatko Jovanovic, der er Ph.d. i historie og senioranalytiker ved DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – er alliancen mellem de to ellers så tilsyneladende stridslystne parter faktisk slet ikke så uventet endda.

Politiske perspektiver i samarbejde

”Jeg er på den ene side selvfølgelig lidt overrasket, fordi man kunne forvente at se nogle reaktioner, og det har man da også gjort siden offentliggørelsen af buddet, men på den anden side er jeg ikke så overrasket, for Serbien og Albanien har rent faktisk samarbejdet på en række andre punkter,” pointerer Zlatko Jovanovic.

”De er blandt andet sammen i det, der hedder Open Balkan, som er en slags lille Schengen-aftale (aftalen om fri passage over indre grænser, red.). Det bunder i, at både Serbien og Albanien, og en række andre lande i Vestbalkan, gerne vil opnå EU-medlemskab, og de ser Open Balkan som en form for forberedelse til EU.”

Med Open Balkan har Albanien, Serbien og Nordmakedonien, hvor der bor et større albansk mindretal i særligt landets vestlige dele, således ambitioner om at åbne grænserne landene imellem og på den måde blandt andet dele arbejdskraft på tværs af grænserne. Initiativet er da også støttet af både EU og USA.

Mast ind mellem de tre deltagende nationer ligger dog et enkelt land, der ikke vil deltage i samarbejdet, da landet ikke anerkendes som selvstændig nation af Serbien, og netop Kosovo kan være grus i maskineriet i samarbejdet mellem Albanien og Serbien.

”Men vi må ikke glemme, at der også har været konflikter i forhold til Kosovo de seneste år, og det har på visse tidspunkter ført til, at den albanske premierminister, Edi Rama, har truet med at trække Albanien ud af Open Balkan, hvis Serbien fortsætter med, som albanerne ser det, at skabe konflikter i Kosovo,” kommer det fra Zlatko Jovanovic.

”Men derudover er der også en konflikt mellem regeringerne politisk set i Albanien og Kosovo, for det regerende parti i Kosovo har et søsterparti i Albanien, der er blandt de stærkeste oppositionspartier, så på den led er der noget på spil mellem alle landene.”

Netop den mangeårige konflikt i Kosovo, hvor 92 procent af befolkningen er etniske albanere, er ifølge Zlatko Jovanovic en af de absolut primære årsager til, at det foreslåede EM-samarbejde i 2027 har skabt så stor furore i både Serbien og Albanien.

”Serberne beskylder albanerne for at være involveret i krigen i Kosovo i slutningen af 90erne, så derfor kan de ikke tilgive dem og ser samarbejdet som værende helt forkert. Omvendt betragtes Serbien i Albanien som et land, der undertrykker den albanske brødrebefolkning, og derfor ser de det ligeledes som utilgiveligt,” kommer det fra analytikeren.

Kærkommen lejlighed til investeringer

Den føromtalte EM-kvalkamp i 2014 endte altså voldeligt, og ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland har både serbiske og albanske fans været involveret i kontroverser, hvilket blandt andet resulterede i, at det serbiske fodboldforbund truede med at trække sig, hvis ikke UEFA straffede det albanske ditto for en række voldsomme tilråb under Albaniens opgør med Kroatien.

Men spørger man Zlatko Jovanovic, vil en eventuel U21-slutrunde delt mellem Serbien og Albanien formentlig kunne afvikles ikke desto mindre, selvom senioranalytikeren forventer, at det vil kræve massivt politiopbud.

”Der er helt klart nogle politiske interesserer i samarbejdet, hvor man fra regeringernes side gerne vil vise omverdenen, at det går godt, og jeg tror, man vil gå rigtig langt for at vise, at det er muligt at samarbejde.”

”Men samtidig er det også vigtigt at huske på, at Albanien valgte den her løsning, fordi de ikke selv har nok store stadioner, og der var Kosovo tydeligt overraskede over at blive fravalgt, for i Kosovo er man lige netop i gang med at bygge nogle stadioner,” pointerer Zlatko Jovanovic.

I 2030 skal Kosovo således lægge grund til Middelhavslegene, og i den forbindelse har landets regering øremærket næsten to milliarder danske kroner til opførelsen af et nyt stadion, da kun Stadiumi Fadil Vokrri i hovedstaden Prishtina i øjeblikket opfylder de krav, der blandt andet stilles af FIFA og UEFA.

Og netop stadioner, og måske snarere opførelsen af disse, er ét af de punkter, hvor Zlatko Jovanovic ser mulighed for en politisk agenda i særligt det ene af de to potentielle værtslande.

”Serbien får samtidig lejlighed til at forbedre deres sportslige infrastruktur, som der er investeret meget, meget lidt i siden Jugoslaviens sammenbrud, hvilket også længe har været et kritikpunkt af skiftende regeringer i Serbien, for det er trods alt en meget, meget stor sportsnation.”

Således gik arbejdet på en ny serbisk nationalarena med plads til 60.000 tilskuere i gang i starten af maj, da første spadestik blev taget i Surčin lidt vest for Beograd i en ceremoni, hvor fodboldforbundets præsident, den forhenværende spillerlegende, Dragan Džajić, naturligvis var flankeret af landets præsident, Aleksandar Vučić.

Historisk succes i regionen

Mens serbiske og albanske fodboldentusiaster måske ikke når at komme på talefod, før U21-EM i 2027 skal afvikles, i tilfælde af at UEFA ender med at tildele Albanien og Serbien slutrunden, mener Zlatko Jovanovic bestemt, at der er mulighed for, at en sådan begivenhed kan bygge broer mellem indbyggerne i de to nationer.

”Vi har et meget konkret eksempel fra ikke så mange år tilbage i et land, der i den grad er etnisk opsplittet, i form af Bosnien-Hercegovina,” påpeger Zlatko Jovanovic.

”Man har for nyligt afholdt ungdommens europæiske vinter-OL i Sarajevo, der i dag er en slags opdelt by, men man valgte altså her at, det skulle afholdes i både Sarajevo og Istočno Sarajevo, og man har talt meget positivt om det, for hvis der er én ting, der kan forene bosniakker og serbere, som ellers er i konstant politisk konflikt, så er det sport og OL,” kommer det fra senioranalytikeren med henvisning til European Youth Olympic Winter Festival, der i 2019 blev afholdt i Sarajevo.

Her valgte arrangørerne altså som skrevet at afholde legene i både den del af Sarajevo, der ligger i Føderationen Bosnien-Hercegovina, der fortrinsvis er beboet af bosniakker, såvel som den del af Sarajevo, der ligger i Republika Srpska, der altså primært er beboet af etniske serbere.

Ifølge Zlatko Jovanovic har Sarajevo nemlig, lige siden byen i 1984 afholdt et særdeles vellykket vinter-OL, haft identitet som en olympisk by, og netop denne identitet er til stadighed noget, der kan samle et ellers politisk ekstremt opsplittet land.

Om fodboldforbundene og regeringerne i Albanien og Serbien formår at bringe deres befolkninger tættere på hinanden er altså endnu uvist, for i første omgang må de to Balkannationer vente at se, hvem UEFA tildeler U21-EM i 2027. Foruden Albanien og Serbien har også foreløbig Belgien og Tyrkiet afleveret bud på at lægge græs til turneringen.