I den udtagne trup er det ingen, som i overhovedet ingen, Superligaspillere.
Overraskende? Ja. Overrasket? Nej.
Det er overraskende fordi vi i Superligaen snakker om spillere, der har spillet seks kompetitive kampe, forruden flere europæiske opgør for nogles vedkommende. En spiller som Marcus Ingvartsen har allerede spillet otte, med mulighed for to mere inden landsholdssamlingen. Som direkte parallel, har Martin Braithwaite spillet to kampe i den næstbedste spanske række, med en enkelt scoring til følge. I sidste runde var danskeren dog slet ikke i truppen.
Omvendt er jeg ikke overrasket, fordi det her er business as usual. Det er Morten Olsen i nye klæder der snakker om gruppen, ikke meget træningstid og stort set alle andre faktorer end det det handler om. Nemlig at spille kampe. Der er for meget venindebog og for lidt skelen til hvem der er i form, og bedst muligt kan løse den forhåndenværende opgave – som er to sejre til kontoen. Lad det også bare være sagt her. Det er jo heller ikke fordi landsholdet ligefrem har spillet berusende fodbold det sidste stykke tid. Så hvorfor ikke se nye veje Hjulmand?
Men lad os prøve at trykteste den landsholdstrup Kasper Hjulmand har udtaget, bare med den forskel at vi udtager en Superliga-spiller i stedet for. For god ordens skyld tager vi en i hver kæde, for der er ingen målmænd i Superligaen med rødbedefarvet pas, der ville have en chance for at komme på landsholdet.
I forsvaret er Jens Stryger Larsen udtaget. Han er 32 år, spiller i Trabzonspor og blev flået ud i sidste runde efter en håbløs præstation. Han er hurtig, slår hæderlige indlæg og kan benyttes på begge backs. I denne sæson har Stryger spillet to hele og en halv kamp.
Det CV synes jeg at have hørt før. Hvor var det nu – nå jo - Elias Jelert fra FC København. Han kan præcis det samme, udover at jeg personligt vil mene at hans indlæg er mere end blot hæderlige. Jelert er 20 år gammel og har noget der i minutter minder om 10 kampe i benene siden sommerferien.
På midtbanen er der også et par spørgsmålstegn. Thomas Delaney? En lille halv time i Anderlecht var nok til et comeback, men vi rykker vores sammenligning lidt længere frem på banen og stopper ved Mikkel Damsgaard. Damsedona eller Damsinho. Vælg selv hvilket kælenavn du brugte i sommeren 2021. Personligt brugte jeg det første, men det er også mere end to år siden, at Damsgaard spillede en god landskamp.
Hvor er Nicolai Vallys? Superligaen topscorer, hvis evner ligger meget fint i tråd med det som Damsgaard burde bringe til landsholdet. Brentford har ikke engang brugt Damsgaard i en time endnu, mens Vallys på nær 11 minutter, har fået fuld spilletid i Brøndbys seks kampe, hvori han har scoret fem gange.
Fremme i angrebet er Braithwaite allerede hængt til tørre. Han kunne faktisk godt få følgeskab af Yussuf Poulsen, som dog har fået sine minutter, men hvis fremtid på ingen måde er afklaret. Rasmus Højlund har været skadet og Hjulmand klyngede sig til et håb om at landsholdssensationen kunne være i kamp-truppen for Manchester United i weekenden.
Nuvel, der er himmelvid forskel på RB Leipzig, Manchester United og så FC Nordsjælland fra Farum. Det ændrer bare ikke på, at Marcus Ingvartsen banker mål i kassen hele tiden. Otte kasser i otte kampe, foruden tre oplæg er det blevet til. Hvis ikke det er brandvarmt, så er det måske mig der skal have et realitetstjek omkring hvad fodbold handler om.
Superligaen er en udviklingsliga. Det skal der ikke herske noget tvivl om. Det er heller ikke fordi jeg plæderer for at Hjulmand skal stille med et forstærket Ligalandshold, eller hive spillere frem fra Vikarlandsholdet (Selvom de nu faktisk gjorde det ganske hæderligt).
Jeg siger bare ,at så dårlig er Superligaen altså heller ikke. Du sagde det selv Hjulmand. Inden ugen er omme, har Superligaen potentielt tre hold med i de europæiske gruppespil.
Det er flot og burde have afspejlet sig i denne landsholdstrup.