Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen-perle afgør saftspændt EM-test mod arvefjender

Flashscore/Ritzau
Opdateret
Christian Eriksen lavede et drømmemål mod svenskerne.
Christian Eriksen lavede et drømmemål mod svenskerne.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det danske fodboldlandshold mødte onsdag aften vores naboer fra Sverige i et vaskeægte arvefjendeopgør. En svenskerkamp på selveste Grundlovsdag vil man jo altid gerne vinde, og det havde da også formået at fylde tilskuerpladserne i Parken. Primært, så skulle kampen dog finde sin værdi som den første af de to, afsluttende kampe, inden det går løs ved EM i Tyskland. Og der var masser af intensitet i kampen, der endte med en sejr til Danmark på 2-1.

En lille genialitet af Christian Eriksen efter 85 minutter afgjorde kampen til dansk fordel, da han tog sagen i egen hånd og fra 25 meters afstand krummede bolden uden om Robin Olsens handsker. 

Se vores live rapport fra kampen her

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Danmark havde det ellers svært mod en fremragende, svensk offensiv, og døjede selv med en mangel på offensiv kreativitet.

Forud for kampen mod Sverige, der havde fået den gamle landsholdstopscorer Jon Dahl Tomasson som landstræner, havde Danmark kun vundet det seneste ud af de foregående, fem opgør, mens Sverige havde vundet to, og de sidste var endt uafgjort.

Og Kasper Hjulmand benyttede den knap så store betydning af kampen til at rotere en del i startopstillingen, hvor både Frederik Rønnow var at finde på målet, såvel som at Alexander Bah fra Benfica startede i højresiden.

Danmark kom foran bare et minut og tyve sekunder, da dagens kaptajn, Pierre Emile Højbjerg bragte Danmark foran ved forreste stolpe på et knivskarpt hjørnespark fra Christian Eriksen.

En festlig start på arvefjendeopgøret, som svenskerne dog dæmpede igen, da de syv minutter senere udlignede. 

Alexander Isak modtog lidt tilfældigt bolden i venstre side og satte den hårdt og højt ind bag Rønnow. 

Efter scoringen fortsatte danskerne med at være farligst, da blandt andet Bah fik blokeret et lovende forsøg på mål.

Stillingen holdt dog til pause.

Sverige begyndte anden halvleg bedst og var i flere situationer på få minutter tæt på at bringe sig foran, da Isak og en meget levende Dejan Kulusevski tirrede det danske forsvar igen og igen.

Rasmus Højlund foretog kort efter en større soloaktion, men Manchester United-angriberen sendte sit forsøg forbi fjerneste stolpe.

Halvlegen forløb med et faldende pres fra begge sider i takt med at udskiftningerne faldt til begge sider, men mod slutningen sendte Eriksen altså sejren på danske fødder med en scoring, der vakte minder om hans storhedstid.

I overtiden afværgede indskiftede Morten Hjulmand en svensk friløber, og det indgreb viste sig afgørende.

I Danmarks næstsidste testkamp før EM så Kasper Hjulmand både lovende offensive takter og bekymrende defensive tendenser.

Angrebsiveren var stor, og Danmark formåede at komme til afslutninger i både etableret spil, via kontraangreb og på dødbolde. Størstedelen af Danmarks 12 hjørnespark førte eksempelvis til en afslutning.

Til gengæld må landstræneren også erkende, at hans eksperimenter i bagkæden gav en noget uafstemt defensiv. Til EM slipper Danmark næppe godt fra, hvis altid pålidelige Andreas Christensen og Simon Kjær begge starter ude.

De hurtige svenske angrebsspillere fik gunstige vilkår til at føre kontrakniven ind, men tvivlsomme beslutninger og sløje afleveringer gjorde, at Danmark slap nådigt fra flere gange at holde åbent hus.

I mål var Frederik Rønnow altså valgt i stedet for Kasper Schmeichel, som dog ventes at stå i generalprøven mod Norge på lørdag. Rønnow viste gode reflekser på stregen og modigt spil med fødderne, og han sendte et signal om, at han er klar, hvis der bliver brug for ham til EM.

På de udsolgte tribuner ydede de danske fans stor støtte til de rødklædte spillere og morede sig også med at synge om Sveriges kiksede EM-kvalifikation. "Vi skal til Tyskland, og det skal Sverige ik'", lød det blandt andet.

Danmark fik en drømmestart på kampen.

Efter 36 sekunder fik Alexander Bah tiltvunget et hjørnespark, og da det blev taget et halvt minut senere, svingede Eriksen bolden ind til Højbjerg, som upresset styrede den op i nettaget ved forreste stolpe. Det var det første af mange vellykkede danske hjørnespark.

Det svenske modsvar kom hurtigt. Efter lidt for passivt forsvarsspil og en uheldig afretning var Alexander Isak fri i feltet, og den skarpe Premier League-angriber udnyttede sikkert muligheden til at udligne i det niende minut.

Kort efter måtte Frederik Rønnow diske op med en pragtredning for at forhindre endnu en svensk scoring.

Efter en underholdende første halvleg med Danmark som det mest toneangivende hold fik Sverige den klart bedste start på anden halvleg.

I løbet af bare et minut fik svenskerne to store chancer, og Hjulmand måtte allerede der have tænkt, om det nu var en god idé at indskifte EM-reserven Mathias "Zanka" Jørgensen i stedet for Joachim Andersen i pausen.

Resultatet af kampen
Resultatet af kampenFlashscore

I den anden ende tegnede Rasmus Højlund sig for Danmarks første gode mulighed efter pausen, men den livlige frontløbers afslutning gik snert forbi.

Siden manglede en lang række danske angreb lige det allersidste for at blive helt farlige, og det lugtede gevaldigt af en deler, da Christian Eriksen pludselig viste verdensklasse.

Et stykke uden for feltet udså han det lange hjørne som sit mål, og med største selvfølgelighed gav han bolden den rette skru. I målet så Robin Olsen passivt til, mens bolden sejlede i kassen.

Jublen var stor i Parken, men den nåede at blive endnu større. Den tidligere superligaspiller Emil Holm fik en friløber i tillægstiden, men Morten Hjulmand sled sig tilbage og lavede en heroisk tackling, der sikrede Danmark sejren og et skud selvtillid inden EM.