Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fra den næstbedste række til EM på fem måneder: Hvad tilfører Adam Wharton England?

Ali Pollock
Wharton er på vej til sin første internationale turnering
Wharton er på vej til sin første internationale turneringAFP
Crystal Palaces Adam Wharton blev overraskende udtaget til Englands endelige 26-mands trup til EM 2024, kun fem måneder efter at have spillet i The Championship med Blackburn Rovers.

Midtbanespilleren har haft en kometkarriere, siden han skiftede til Premier League i februar. Nu skal han skal til Tyskland med Three Lions, hvor han har fået en plads i den endelige trup foran spillere som Jordan Henderson, James Maddison og James Ward-Prowse.

Whartons plads i startopstillingen er ikke hugget i sten med hård konkurrence fra både Manchester Uniteds Kobbie Mainoo og Liverpools Trent Alexander-Arnold - men den unge spiller kan måske skabe en balance på Englands midtbane, som andre ikke har.

Her tager Flashscore et kig på midtbanespillerens hurtige udvikling, og hvad han kan tilføre Gareth Southgates hold denne sommer.

Whartons karriere indtil videre
Whartons karriere indtil videreFlashscore

Læring i The Championship

Whartons karriere begyndte hos Blackburn Rovers i Championship, hvor han kom til som seksårig.

Den unge spiller brød ind på førsteholdet i sæsonen 2022/23 og spillede ret regelmæssigt i en sæson, hvor Lancashire-klubben sluttede lige uden for playoff-pladserne.

Han blev for alvor en del af seniorholdet i den første del af 2023/24-sæsonen, og blev en fast bestanddel af et hold der indledningsvist kæmpede om en plads i top seks, inden det gled ned i tabellen mod slutningen af året.

Wharton var et lys i mørket sammen med den hurtige angriber Sammie Szmodics i en dårlig periode for Blackburn, og han leverede stadig stabile præstationer fra midtbanen på trods af resten af holdets problemer.

Den slags miljø hærdede midtbanespilleren tidligt i hans karriere, og han udviklede sig hurtigt i en af de mest fysisk krævende ligaer i verden.

Blackburns danske manager på det tidspunkt, Jon Dahl Tomasson, beskrev Wharton som et talent på Champions League-niveau, og forudsagde endda at han ville blive udtaget til Englands landshold.

"På bolden er han på Champions League-niveau, uden bolden har han lært en masse. Men han er ikke den endelige version af Adam Wharton endnu, så vi får se ," sagde Tomasson til Blackburns hjemmeside.

"Han er en god dreng, og jeg kan huske, at jeg sidste år sad hjemme hos hans forældre og drak te for at diskutere hans udvikling. Nu er han en førsteholdsspiller, og jeg tror, han bliver engelsk landsholdsspiller."

En anden hjælpende hånd i hans hurtige udvikling var at spille sammen med sin storebror Scott Wharton, som også var med på Blackburns seniorhold.

Wharton-brødrene (Adam L, Scott R) stiller op for Blackburn forud for Adams professionelle debut.
Wharton-brødrene (Adam L, Scott R) stiller op for Blackburn forud for Adams professionelle debut.Profimedia

Hans imponerende præstationer skaffede ham flere udtagelser til Englands ungdomslandshold, før Crystal Palace slog til sent i vinterens transfervindue og hentede et af Championships bedste unge talenter for en pris på 18 millioner pund (ca. 159 mio. kr).

Det faktum, at Wharton sikrede sig et Premier League-skifte - og nu en engelsk landskamp - knap to år efter at have underskrevet sin første professionelle kontrakt, er et vidnesbyrd om hans hurtige opstigning til seniorfodbold.

Driver Palace fremad

Wharton ankom til et Palace-hold, der var hærget af skader, og blot to uger efter sin ankomst blev den daværende manager Roy Hodgson syg til træning, og trådte tilbage fra sin rolle fire dage senere, hvilket åbnede døren for den nuværende cheftræner Oliver Glasner.

Wharton blev kastet ind på førsteholdet med det samme, og har startet alle kampe på nær én siden skiftet til Premier League, hvor han debuterede fra bænken i et 4-1-nederlag til rivalerne fra Brighton.

Efter hurtigt at have tilpasset sig sine nye omgivelser - et tema i hele hans hidtidige karriere - etablerede midtbanespilleren sig som en integreret del af Palaces hold.

Wharton (L) går til stålet mod Newcastle
Wharton (L) går til stålet mod NewcastleProfimedia

Hans imponerende afleveringer og evne til at holde på bolden, hjalp The Eagles med at vende en dårlig formkurve, og de vandt seks af deres sidste 10 kampe i sidste sæson.

Særligt bemærkelsesværdige præstationer så mand i en 1-0-sejr over Liverpool og en 4-0-sejr over Manchester United, hvor det unge talent udmærkede sig i begge kampe.

I løbet af sine 16 Premier League-kampe har Wharton i gennemsnit haft en Flashscore-rating på 7,0 og lavet tre assists fra Palaces midtbane, hvilket har fået den engelske landstræner Gareth Southgate til at lægge mærke til ham.

Mens hans spilstatistik er imponerende, skiller hans defensive bidrag sig også ud - noget, der har udviklet sig siden hans skifte til Premier League.

Wharton havde i gennemsnit tre tacklinger, 4,8 bolderobringer, 1,5 clearinger og 1,2 interceptions pr. kamp - hvilket understreger en afrundethed, som Englands andre midtbanemuligheder (bortset fra Declan Rice og Jude Bellingham) måske ikke har.

En lovende debut for England

Efter en fremragende anden halvdel af 2023/24-sæsonen, blev Wharton indkaldt til Englands A-landshold for første gang som en del af den foreløbige 33-mands trup forud for EM 2024.

Der var ikke mange, der havde forventet, at han ville komme med i den endelige 26-mands trup, før han fik en fremragende debut i 3-0-sejren over Bosnien-Hercegovina.

Wharton blev skiftet ind efter 62 minutter, og overtog Alexander-Arnolds plads på midtbanen ved stillingen 1-0.

Han demonstrerede hurtigt sine fremragende pasningsevner, og gjorde det muligt for England at omsætte deres dominerende boldbesiddelse til farlige angreb. Han ramte en medspiller på alle sine 37 forsøg på afleveringer, hvoraf to var nøgleafleveringer.

Midtbanespilleren ændrede spillet efter at han var kommet på banen, og Three Lions scorede yderligere to mål i Whartons tid på banen.

Interessant nok var han ikke med i den næste kamp mod Island, som endte med et 1-0-nederlag, med kun ét skud på mål for Southgates mandskab.

Hvad er der i vente denne sommer?

Whartons hurtige opstigning til seniorfodbold har gjort, at han hurtigt har udviklet sig fra at være et spændende Championship-talent til en af de mest lovende spillere i Premier League.

Hans enestående afleveringsevne er noget, England i høj grad mangler på midtbanen, hvor Three Lions ønsker at udfylde et hul mellem Declan Rice og Jude Bellingham.

Wharton er også Englands eneste venstrebenede midtbanespiller - hvis man ønsker endnu mere balance - samtidig med at han er to meter høj, hvilket gør ham i stand til at udgøre en trussel i luften i begge felter.

Han kan også tilbyde solid defensiv dækning, hvis det er nødvendigt, og potentielt give Rice mere frihed til at bevæge sig fremad, når muligheden opstår.

Palaces unge stjerne ser ud til at passe fremragende til den sidste midtbaneplads på holdet, men skal konkurrere med Mainoo og Alexander-Arnold - som begge besidder evner, der også berettiger til en chance på holdet.

Hans alder, og relative mangel på erfaring på den store scene, kan arbejde imod ham (såvel som Mainoo), og det ser ud til, at Alexander-Arnold får en startplads på midtbanen, selvom Southgate endnu ikke har afsløret, hvad hans foretrukne kombination vil være.

Måske kommer EM 2024 for tidligt til, at Wharton kan etablere sig som førstevalg, men han har en lys fremtid foran sig for både klub og land.

Følg Three Lions' Euro 2024-kampagne her med Flashscore.

Ali Pollock
Ali PollockFlashscore UK