Hjulmands store puslespil skal sørge for friske ben til EM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmands store puslespil skal sørge for friske ben til EM

Hjulmands store puslespil skal sørge for friske ben til EM
Hjulmands store puslespil skal sørge for friske ben til EMLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mandag mødte det danske fodboldlandshold ind i EM-lejren i Helsingør, og selv om der venter en masse træninger og to testkampe i den kommende uge inden afrejsen til Tyskland, så har EM-premieren mod Slovenien 16. juni stor betydning for, hvad landsholdet foretager sig i denne uge.

Hjulmand og hans stab har nøje kortlagt spillernes fysiske form og analyseret sig frem til, hvilken træningsbelastning hver enkelt spiller har brug for, og hvor mange minutter det skal suppleres af i testkampene mod Sverige og Norge onsdag og lørdag.

"I den her uge skal vi sørge for, at vi får flest mulige spillere i en situation, hvor de kan spille 90 minutter 16. juni. Vi skal have så mange knapper som mulig at trykke på mod Slovenien".

"Det er et puslespil, der skal gå op. Vi har 26 spillere, og vi har kortlagt, hvad der vil være det bedste for hver enkelt i den her uge, så de står stærkest muligt 16. juni. Men vi kan ikke sørge for, at alle får det, de har bedst af", siger Kasper Hjulmand.

"Nogle har ikke behov for at få meget spilletid, mens andre er i god form, men har brug for at få mere spilletid for at få skarphed i bevægelserne", uddyber Hjulmand.

Eksempelvis har Andreas Christensen i månedsvis ikke spillet hele fodboldkampe, men fået kontinuerlig spilletid og har brug for lidt ro, mens anfører Simon Kjær efter en skadesperiode kun har fået tre minutters spilletid og har brug for mere kampform.

"Der er ikke nogen, som vi på nuværende tidspunkt kan udelukke fra at kunne spille 90 minutter mod Slovenien".

"Vi ved ikke, om det kan lade sig gøre med Andreas Christensen, men vi skal bruge forberedelsen på at sørge for, at vi får flest mulig minutter ud af ham. Men han skal heller ikke spille 95 minutter, hvis det så betyder, at det koster ham den næste EM-kamp", siger Kasper Hjulmand.

De 26 spillere på EM-holdet træner for første gang i Helsingør mandag eftermiddag. Muligvis glipper Simon Kjær træningen, da han er blevet ramt af et forsinket fly.