Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jan Mølby er optaget i fodboldens Hall of Fame

Ritzau
Jan Mølby er optaget i fodboldens Hall of Fame
Jan Mølby er optaget i fodboldens Hall of FameLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jan Mølby blev fredag præsenteret som nyt medlem af fodboldens Hall of Fame. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Det blev også annonceret i Parken kort før Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Nordirland.

Her var de danske spillere iført den trøje, som landsholdet bar ved VM i Mexico i 1986. Dengang var Jan Mølby en del af holdet, så på den måde passede tingene sammen.

Jan Mølby nåede at spille 33 landskampe i perioden fra 1982 til 1990. Det blev til to mål i rødt og hvidt.

Mest kendt var Jan Mølby for sin tid i Liverpool, hvor han spillede fra 1984 til 1996. Han var en af stamspillerne på den centrale midtbane på det stærke Liverpool-hold i 1980'erne.

Tidligere har Jan Mølby også spillet i Kolding IF, Ajax, Barnsley, Norwich og Swansea.

I dag er Jan Mølby ansat som fodboldekspert på Viaplay.