Kamp afbrudt: Kosovo-spillere rasede mod provokerende rumænske fans
De rumænske fans fremviste et banner med serbiske farver og teksten "Kosovo er Serbien", mens fansene i samme område af stadion råbte det samme. Der blev desuden affyret pyroteknik.
De provokationer opponerede Kosovos spillere imod, og efter cirka 20 minutters spil afbrød kampens dommer spillet. Et par minutter senere sendte han spillerne ned i omklædningsrummet.
Allerede inden opgøret var fløjtet i gang, var stemningen betændt. Under Kosovos nationalmelodi råbte flere rumænske fans "Serbien, Serbien, Serbien".
I perioden 1996-1999 var Kosovo i krig med det daværende Jugoslavien. I 2008 opnåede Kosovo uafhængighed fra Serbien. Uroen ulmer dog stadig mellem nabolandene.
I EU er der fem lande, som ikke anerkender Kosovos selvstændighed, og Rumænien er et af de lande. De andre er Spanien, Slovakiet, Rumænien og Grækenland. Heller ikke stormagter som Rusland og Kina anerkender Kosovos selvstændighed.