Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kroatisk træner før EM-brag: Spanien er mere end tiki-taka

Ritzau
Spanien slog i 2023 Kroatien i finalen af Nations League efter en tæt kamp.
Spanien slog i 2023 Kroatien i finalen af Nations League efter en tæt kamp.Jean Catuffe/DPPI via AFP
Spanien og Kroatiens møde i Berlin lørdag aften er det på papiret nok største møde i gruppespillets første runde, og det bliver med et spansk hold under udvikling.

Det mener Kroatiens landstræner, Zlatko Dalic.

"De spillede tiki-taka med stor boldbesiddelse og tvang stilen igennem i kampene. De ødelagde og udmattede deres modstandere. Nu er det lidt anderledes."

"De har en angriber, de har Álvaro Morata, og de har hurtige spillere på kanterne. De spiller mere frem ad banen - og hurtigere," siger Dalic ifølge Reuters.

Ud over Spanien og Kroatien tæller gruppe B også Italien og Albanien.

For 19. år i træk er Luka Modric nøglespiller for Kroatien, og han kommer til slutrunden efter netop at have vundet sit fjerde spanske mesterskab og sin sjette Champions League-titel med Real Madrid.

Spanien har haft overhånden i de to seneste indbyrdes møder med Kroatien.
Spanien har haft overhånden i de to seneste indbyrdes møder med Kroatien.Flashscore

Med Kroatien har han vundet sølv og bronze ved VM.

"Jeg har altid sagt, at hvis nogen havde givet mig et stykke papir og bedt mig om at skrive ned, hvad jeg ville opnå i min karriere, så ville jeg ikke turde skrive disse ting ned."

"Jeg forventede det slet ikke. Men efter så mange år er jeg her stadig, og det er jeg glad for," siger 38-årige Modric, der står noteret for 175 kampe og 25 mål for nationalmandskabet.

Kroatien tabte sidste år Nations League-finalen til Spanien efter 0-0 og en straffesparkskonkurrence.

I 2021 tabte kroaterne 3-5 til spanierne efter 120 minutter i Parken i en medrivende EM-ottendedelsfinale.

Opgøret mellem Spanien og Kroatien fløjtes i gang lørdag klokken 18.