Man kan ikke bebrejde en landstræner, at man lider nederlag til mægtige Tyskland i en ottendedelsfinale ved EM. Danmark døde med støvlerne på i det tyske uvejr over Westfalenstadion efter to skæbnesvangre minutter, der sætter store spørgsmål ved VAR’s berettigelse.
Men Danmark burde slet ikke have været i en ottendedelsfinale mod Tyskland. Ingen havde på forhånd forestillet sig, at vi kunne være med i spillet om førstepladsen i Gruppe C. Men da chancen kom for at undgå den direkte vej ind i løvens hule på Westfalenstadion, greb Hjulmand den ikke.
De sidste halve timer mod Slovenien og Serbien beseglede den danske skæbne. Hvad der burde have været en ubønhørlig jagt efter sejrene blev til formålsløst boldtrilleri på tværs af banen og desperat forsvarskamp bare for at snige sig videre. Hvor var den ukuelighed, kreativitet og lyst til spytte blod for Danmark, som vi så ved den tidligere slutrunde?
Kasper Hjulmand var udskreget som frelser, da han allerede i juni 2019, et år før Åge Hareides fratrædelse blev udpeget som ny dansk landstræner.
Han var det åbenlyse valg for han har tidligere stået for den type af fodbold, der kendetegner den danske fodboldsjæl. Angrebssøgende, kreativ og godt organiseret.
Det har vi før set ham levere for FC Nordsjælland, og det så vi også ved EM-slutrunden i 2021 og ved kvalifikationskampene til VM i Qatar. Han var ikke kun med til at udstikke kursen fodboldmæssigt men han var også med til at samle nationen omkring landsholdet igen fordi vi kan godt lide Kasper Hjulmand. Han er omfavnende, glad og ikke bange for at svare på de svære spørgsmål fra TV Glads reportere.
Men lysten til at angribe er blevet afløst af angsten for at tabe. Hele den entusiasme for at sammensætte et landshold, der skulle begejstre nationen, som han efter sigende havde lange samtaler med Peter Møller og Kenneth Reh om oppe i sommerhuset før sin ansættelse, blev på et eller andet tidspunkt til bekymring for om han kunne leve op til kontraktmæssige målsætninger, da resultaterne svigtede og pressen begyndte at grave i hans tvivlsomme dispositioner.
Han har søgt og ledt efter den magi, som satte Danmark på den anden ende i sommeren 2021, men har hele tiden søgt de sikre valg, og ikke søgt fornyelse på et landshold, som i den grad savner inspiration. Hvo intet vover, intet vinder. Modet svigtede ham i de afgørende situationer bør der stå på hans erhvervsmæssige gravsten, når DBU efter EM-ransagelsen forhåbentlig beslutter sig for at give ham silkesnoren.
På Westfalenstadion gik Kaptajn Hjulmand ned med et skib, som allerede var læk grundet hans uhensigtsmæssige dispositioner. Og sådan et skib sender man ikke ud i et uvejr…
