Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nordirsk medie hylder ung indskifter og skoser VAR-ventetid: ”So near yet so VAR”

Andreas Würtz Adamsen
De medrejsende nordirere nåede at holde en mindre fest, før end Callum Marshalls udligner blev streget ud.
De medrejsende nordirere nåede at holde en mindre fest, før end Callum Marshalls udligner blev streget ud.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det blev med hiv og sving til tre danske point fredag aften i Parken. Hos nordirske Belfast Telegraf var man dog ikke imponerede over den lange ventetid i forbindelse med Callum Marshalls annullerede udligning, der endte med at blive kampens helt store emne.

Det var ikke mange centimeter fra at gå helt galt for Kasper Hjulmand og Co. fredag aften i Parken. Selvom Jonas Wind havde sørget for at bringe danskerne på sejrskurs tidligt i anden halvleg, så fik nordirerne i overtiden, lidt ud af det blå, udlignet.

Udligningen var signeret 18-årige Callum Marshall, der til daglig gør sig på West Ham Uniteds ungdomshold, hvor han i denne sæson var med til at vinde FA Youth Cup. Selvom han endnu ikke har fået sin seniordebut for den engelske hovedstadsklub, så blev han ikke desto mindre fredag sendt i aktion i København, indskiftet fem minutter før tid.

Hos nordirske Belfast Telegraph er der rosende ord både til Callum Marshall for et ”magical deft flick,” og samtidig roses den generelle nordirske indstilling: ”This was wonderful, wonderful Copenhagen with Northern Ireland showing character and class …”

Men mens der er ros, er der også ris. Ris til VAR, ris til den lange, lange ventetid, mens dommerne i VAR-vognen brugte adskillige minutter på at regne ud, om der var en forseelse her eller der i forbindelse med den nordirske scoring.

Således skrives der i Belfast Telegraf: ”This was a heartbreaker for Northern Ireland. So near yet so VAR to a famous result.”

Målet blev altså annulleret ikke desto mindre, og nordirerne måtte tage tomhændet hjem fra den danske hovedstad med den sædvanlige frase: At fodbold er et smukt spil, der i sandhed også kan være grusomt og uretfærdigt.

Med den lidet overbevisende sejr skaffede Hjulmands tropper sig op på seks point efter de indledende tre kampe af kvalifikationen frem mod EM 2024. Der var da heller ikke mange spillere, der kunne prale af specielt flatterende karakterer her på Flashscore.