Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Oprustningen fortsætter i Herning: FC Midtjylland henter polsk EM-angriber

Simon Lindgren
Adam Buksa i kamp mod Holland ved EM.
Adam Buksa i kamp mod Holland ved EM.JOHN MACDOUGALL/AFP
Den polske angriber Adam Buksa skifter til FC Midtjylland fra den franske klub Lens.

FC Midtjylland skal forsøge at gevinde Superliga-titlen samtidig med, at de skal gøre en god figur i Champions Legaue. Derfor har klubben da også allerede investeret en del penge i de netop åbnede transfervindue.

Denne torsdag kom der så endnu en tilføjelse til den midtjyske trup, og det er en mand med mål i støvlerne. Den polske angriber Adam Buksa er skiftet til FC Midtjylland fra franske Lens

Buksa var med til EM for Polen, hvor han blandt andet scorede til 1-0 mod Holland i Polens første gruppekamp. Samtidig gjorde han det rigtig stærkt i seneste sæson, hvor den 27-årige spids scorede 16 gange i 33 kampe under sit lejeophold i Antalyaspor. 

I Midtjylland er de da også glade for købet af Buksa.

"Vi øger kvaliteten og konkurrencen på vores angrebspladser, og vi giver trænerteamet flere muligheder for at angribe kampene. I Adam får vi en angriber, der først og fremmest ved, hvor målet står. Særligt hans hovedspil og aktioner i boksen er på et højt internationalt niveau." fortæller Peter Sand, der er fodbolddirektør i FC Midtjylland, til klubbens egen hjemmeside.

Netop det med at lave mål er ikke fremmet for Adam Buksa. Udover en flot sæson sidste år, så har han haft nogle succesfulde år i både USA og Polen, hvor det er blevet til masser af mål.

Buksa har skrevet kontrakt med FCM frem til sommeren 2028.