Real Madrid målmand river korsbåndet over: Kan misse hele sæsonen
Real Madrid har bekræftet at Thibaut Courtois er ude i lang tid efter at han under dagens træning fik en korsbåndsskade i venstre knæ.
Den belgiske landsholdsmålmand forlod i følge flere spanske medier træningen i tårer. Real Madrid har bekræftet, at spilleren skal opereres i løbet af de næste par dage, og hans restitutionsperiode begynder derefter.
Korsbåndsskader er komplicerede og det ventes at den belgiske keeper skal sidde ude mindst seks måneder, hvilket betyder, at han sandsynligvis ikke kommer meget på banen i denne sæson.
Det kan også blive et kapløb med tiden om at blive klar til EM i Tyskland næste år.