Ronald Koeman havde tirret hollandsk EM-helt: Wout var sur
Wolfsburg-angriberen havde før slutrunden fået at vide af landstræner Ronald Koeman, at han primært vil få en rolle som joker.
"Jeg forsøgte at forklare hver spiller deres muligheder for at starte eller komme ind fra bænken i anden halvleg, hvis vi havde brug for en anden tilgang".
"Og han var lidt sur. Og det var en god reaktion", synes jeg.
"Wout var sur og gjorde så alt, hvad han kunne, for at komme med i startopstillingen. Det var en glimrende mentalitet fra spilleren", siger Koeman ifølge Reuters.
Weghorst scorede for Holland ved EM i 2021 og ved VM i 2023, ligesom han var på pletten tre gange i kvalifikationen til slutrunden i Tyskland.
"Jeg havde på fornemmelsen, at han ville gøre noget. Med Wout får man en, der har højden og er farlig efter indlæg. Jeg overvejer altid at skifte Wout ind, for han har vist, at han kan være vigtig og score mål", siger Koeman.
Inden Weghorsts matchvindermål havde Cody Gakpo udlignet 1-1, og Holland havde misbrugt en lang stribe chancer.
"Det burde have været 3-1 eller 4-1 ved pausen".
"En ting er at skabe chancerne, en ting er at udnytte dem. Der er masser at forbedre", siger Koeman.
Holland møder fredag Frankrig i sin næste kamp. Frankrig dyster mandag mod Østrig i sin EM-premiere.