Ronaldo viser god EM-form med to mål i Portugals sidste test

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo viser god EM-form med to mål i Portugals sidste test

Cristiano Ronaldo kan stadig.
Cristiano Ronaldo kan stadig.MIGUEL RIOPA/AFP
Portugal leverede en godkendt præstation i holdets sidste EM-testkamp, som endte med en overbevisende 3-0-sejr hjemme over Irland.

Cristiano Ronaldo scorede to af målene og beviste dermed, at han er i den rette målform inden fodboldslutrunden i Tyskland.

Inden Ronaldo tog scenen, scorede angriberen João Félix til 1-0 efter 18 minutter. Oplægget stod Bruno Fernandes for.

Portugal foretog fem udskiftninger i pausen, men Ronaldo blev på banen.

Det skulle vise sig at være en god idé, for Ronaldo sparkede efter 50 minutter bolden over i det lange hjørne efter nogle af stjernens karakteristiske finter. Det var ganske enkelt et fremragende mål.

Ti minutter senere øgede Ronaldo til 3-0, da angriberen dukkede op i feltet og sparkede bolden sikkert i nettet.

Med de to mål er Ronaldo nu oppe på 130 mål for det portugisiske landshold. Dermed udbyggede han det, der allerede er en målrekord i landsholdsfodbold.

39-årige Ronaldo, der spiller fodbold i Saudi-Arabien på klubplan, ser frem til at levere flere store resultater ved EM.

"Portugiserne forventer meget af Portugal. Der er ikke plads til fejl. Fansene vi altid have holdet til at vinde, fordi generationen og talenterne er til det," siger Ronaldo ifølge AFP.

Ved EM er Portugal i gruppe med Tjekkiet, Tyrkiet og Georgien.

Tidligere tirsdag vandt Ukraine 4-0 over Moldova. Dermed fik ukrainerne også en god optakt til EM.

Et af Ukraines mål blev sat ind af den tidligere FC Midtjylland-angriber Artem Dovbyk, der netop var blevet skiftet ind. Dovbyk scorede målet til 3-0.

EM går i gang fredag aften med åbningskampen mellem Tyskland og Skotland.