Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rumænien ender som gruppevinder på flest scorede mål i vanvittigt tæt gruppe E

Flashscore/Ritzau
Opdateret
Rumænien ender som gruppevinder på flest scorede mål i vanvittigt tæt gruppe E
Rumænien ender som gruppevinder på flest scorede mål i vanvittigt tæt gruppe EProfimedia
I en gruppe hvor alle hold ender på fire point, blev det afgørende for Rumænien at de samlet har lavet fire mål. Sidste gruppekamp endte med 1-1 mod Slovakiet.

Det endte 1-1 mellem Slovakiet og Rumænien i EM's gruppe E, og det var et resultat, som begge mandskaber i den grad kunne bruge.

Den anden gruppekamp mellem Ukraine og Belgien endte nemlig 0-0, og det betyder, at både Slovakiet og Rumænien avancerer til ottendedelsfinalerne. Rumænien bliver sågar gruppevinder.

Alle fire hold i gruppen ender på fire point. En bedre målscore giver Rumænien førstepladsen, mens Slovakiet slutter som nummer tre. Mellem dem klemmer Belgien sig ind på andenpladsen.

Rumæniens gruppesejr betyder, at holdet i ottendedelsfinalen står over for en tredjeplads fra en af de øvrige grupper. Belgien på andenpladsen render ind i Frankrig, mens Slovakiets modstander enten bliver Spanien eller England.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Slovakiet satte sig fra kampens start på boldbesiddelsen, mens Rumænien var en smule mere tilbageholden.

Efter 24 minutter kom den slovakiske føring. Juraj Kucka sendte et indlæg direkte ind i pandebrasken på Ondrej Duda, der sikkert headede bolden i mål.

Rumænien havde indtil da ikke haft det store at byde på, men det slovakiske føringsmål fik rumænerne længere frem på banen.

Ti minutter efter kampens første mål blev rumænske Ianis Hagi nedlagt på kanten af det slovakiske felt.

Først kvitterede dommeren med et frispark. Et VAR-gennemsyn viste dog, at forseelsen blev begået i feltet. Kendelsen blev derfor omstødt til et straffespark, som Razvan Marin efterfølgende stensikkert eksekverede.

Første halvleg blev spillet i en kraftig varme i Frankfurt, men efter pausen vendte vejret på en tallerken.

En voldsomt regnvejr passerede over stadion i anden halvleg, og mens det skete, havde Slovakiet igen et lille overtag. Rumænien var dog også godt med i kampen og havde flere nærgående forsøg fra distancen.

Som kampen nærmede sig sin afslutning, blev det tydeligt, at begge mandskaber var ganske godt tilfredse med resultatet, der sendte dem begge videre.

Det gav ikke den store angrebsiver i slutningen, hvor begge hold bare ventede på, at dommerens slutfløjt lød.