Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

San Marinos træner raser: Beskylder Danmark for at bryde reglerne om fair play

Ritzau
San Marinos træner mener, at de danske spillere skulle have sparket bolden ud i forbindelse med scoringen til 1-2.
San Marinos træner mener, at de danske spillere skulle have sparket bolden ud i forbindelse med scoringen til 1-2.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
San Marinos landstræner, Fabrizio Costantini, er utilfreds over Danmarks mål til slutresultatet 2-1 i tirsdagens EM-kvalifikationskamp.

Han mener, at danskerne burde have sparket bolden ud af banen på grund af en skadet spiller.

"Det var ikke fair play. Vores spiller var nede, og danskerne blev ved med at spille. Det er jeg ikke tilfreds med."

"Så det er ikke et stort resultat for os. Det er et lille resultat," siger Fabrizio Costantini.

Træneren var skuffet over den danske opførsel i den situation.

"Der var mange børn, der så kampen. Og det var ikke fair. Vores spiller var skadet. Jeg ville selv have sparket bolden ud af banen."

"Vi er vant til at tabe, men ikke på den måde. Jeg er vred. Men jeg vil ønske Danmark tillykke, da holdet næsten er klar til EM," siger Fabrizio Costantini.

Kasper Hjulmand afviser, at danskerne skulle have sparket bolden ud over sidelinjen i situationen.

Den danske landstræner mener ikke, at den pågældende spiller fra San Marino var skadet, men led af krampe i benet.

"Det er helt forkert forstået. Man skal ikke sparke bolden ud, når en spiller er nede med krampe. Det har ikke noget med fair play at gøre. Det er dommerens opgave at styre," siger Hjulmand.