Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sen italiensk udligning knuser kroatisk EM-håb trods Modric-målrekord

Søren Jakobsen/Ritzau
Opdateret
Modric slog aldersrekorden som målscorer ved EM, men til ingen verdens nytte.
Modric slog aldersrekorden som målscorer ved EM, men til ingen verdens nytte.Profimedia
Der skulle en sejr til for det aldrende, kroatiske hold mod de forsvarende europamestre fra Italien, hvis de skulle gå videre ved EM-slutrunden. Det var de også en hårsbred fra at hive i land, men indskiftede Mattia Zaccagni udlignede til 1-1 med sit første mål for landsholdet i otte minutters overtid, og Kroatien er dermed stort set færdige ved EM. Derudover gav resultatet Danmark en livlinje, da uafgjort mod Serbien nu er nok til at gå videre til 1/8-finalerne.

En scoring af snart 39-årige Luka Modric efter 55 minutters spil, få øjeblikke efter, at Real Madrids playmaker ellers havde brændt et straffespark på den italienske superkeeper Gianluigi Donnarumma, gav det skakternede Balkan-mandskab netop den livlinje, de skulle bruge. 

De kroatiske hjerter blev dog knust med scoringen til 1-1 i de allersidste sekunder.

Kampstatistik
KampstatistikOpta by stats perform

Modric blev dermed den ældste spiller, der har scoret i en EM-slutrunde med sine 38 år og 289 dage. Han tog rekorden fra Østrigs Ivica Vastic, der var præcis 42 dage yngre, da han scorede for alpelandet ved EM 2008.

Det satte fut i de kroatiske tilhængere.

Kroatiske fans i ekstase
Kroatiske fans i ekstaseAFP

Et højspændt pres fra Gli Azzurri fulgte selvsagt i resten af 2. halvleg, hvor de begyndte at diske op med den angrebsstyrke, de havde døjet med at finde i de første, to kampe ved EM.

Kroaterne var dog fortsat giftige på kontraer, og i de sidste ti minutter af kampen virkede Kroatien til at miste kræfter. Det gav udtryk i et par velnærede clearinger fra det kroatiske forsvar, der spillede på pumperne.

Men i de døende sekunder af kampen sendte Lazios indskiftede angriber Mattia Zaccagni bolden op i det fjerneste hjørne, og dermed er Italien videre, mens kroaterne med en negativ målscore på -3 og bare to point på kontoen skal håbe på mirakler for at gå videre ved EM.

Mandagens skæbnekamp var længe en temmelig låst affære, omend Italien før pausen havde flest og størst chancer. Især stopperen Alessandro Bastoni kom meget tæt på, men keeper Dominik Livakovic klarede på fremragende vis.

Ti minutter inde i anden halvleg fik Modric spillets største chance, da bolden ramte Davide Frattesis ene arm i feltet, men Donnarumma nåede flot ned til veteranens afslutning.

Muligvis opildnet af sin afbrænder var Modric øjeblikket efter på plads i feltet og tordnede en ripost i kassen, efter Donnarumma havde lavet en stor redning på Ante Budimirs hovedstød.

En tydeligt bevæget Modric jublede vildt med sine holdkammerater, inden der blev skudt gang i en kamp for at holde italienerne fra fadet.

Luciano Spalletti skiftede straks offensivt ind og flyttede sin tropper længere frem, men trods et intensivt pres var det småt med store chancer.

Bastoni headede over, og ingen nåede frem til Federico Chiesas indlæg, og så lignede det kroatisk sejr.

Men i sidste minut af tillægstid drev stopperen Riccardo Calafiori bolden frem midt i banen og spillede den ud til venstre, hvor Mattia Zaccagni kvitterede ved at dreje bolden i nettet til stor italiensk eufori.

Zaccagni fejrer sit flotte mål
Zaccagni fejrer sit flotte målAFP

Samtidig slog Spanien Albanien med 1-0, og dermed er Holland sikret at være blandt de sidste 16. Og samtidig er resultatet altså en håndsrækning til Danmark, der kan nøjes med et point mod Serbien tirsdag aften.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore