Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skuffet Hjulmand efter EM-remis: Vi spillede ikke for at score det næste mål

Ritzau
Opdateret
Skuffet Hjulmand efter EM-remis: Vi scorede ikke for at score det næste mål
Skuffet Hjulmand efter EM-remis: Vi scorede ikke for at score det næste målAFP
Danmark fik ikke den ønskede åbning på EM i fodbold, da holdet søndag spillede 1-1 i den første gruppekamp mod Slovenien efter at have ført 1-0 ved pausen.

"Jeg synes ikke, at kampen ændrede sig i pausen. Det skete i løbet af andet halvleg, hvor de fik skabt nogle ting på standardsituationer. Samtidig fik vi ikke produceret nok", siger landstræner Kasper Hjulmand til DR Sporten.

"Det sidste kvarter spillede vi for nervøst og ikke fremad nok. Vi spillede ikke for at score det næste mål. Det blev for passivt."

Det så ellers længe godt ud for det danske fodboldlandshold, der kom foran 1-0 i første halvleg. I løbet af kampen gik luften dog af den danske ballon, og 13 minutter før tid udlignede slovenerne til 1-1.

"Når man i så vigtig en kamp ikke får scoret til 2-0, så kan alt ske til sidst. Man skal gøre alt for at score til 2-0. Det er drønærgerligt, men der er et par kampe endnu", siger Hjulmand.

Christian Eriksen, der scorede Danmarks føringsmål i første halvleg, kalder det efter kampen for "en træls følelse".

"Det er altid irriterende at komme foran og tro, at man har den, og så smide point til sidst. Jeg tror, at vi gik ned på energi, mens de fik mere energi og spillede mere opportunistisk", siger Eriksen til DR Sporten.

Der resterer to gruppekampe for Danmark. Torsdag venter England, mens Serbien er modstanderen i den sidste kamp.