Gennem hele slutrunden i Tyskland har Spanien været det hold, man skulle slå. De har spillet den bedste fodbold på deres vej til guldet, og derfor er finalesejren mod England ganske fortjent.
Vejen til finalen
Fra deres første sejr over Kroatien helt tilbage på slutrundens anden spilledag blev de anført af teenagesensationen Lamine Yamal og Athletic Bilbaos Nico Williams og spillede offensiv og direkte fodbold, samtidig med at de kontrollerede midtbanen gennem Rodri og Fabian Ruiz. En anderledes spillestil end deres 'tiki-taka'-triumfer i 2008 og 2012, men ikke mindre effektiv.
Den stil gav dem ni point i gruppe B, hvor de hurtigt toppede gruppen takket være sejre over Kroatien og Albanien, inden en 1-0-sejr over Italien betød, at de gjorde rent bord i gruppespillet.
Med førstepladsen i gruppen var der lagt op til en ottendedelsfinale mod Georgien. Georgien var en af overraskelserne i gruppespillet og gav spanierne en forskrækkelse i starten af kampen, men Spanien viste klassen og vandt komfortabelt 4-1.
Sammenlignet med England havde de den sværeste side af lodtrækningen, og en kvartfinale mod værterne fra Tyskland var deres første store test i turneringen.
I den kamp kom de foran ved Dani Olmo, inden Florian Wirtz pressede kampen ud i forlænget spilletid med en sen scoring. Men Spanien fortsatte med at bevise, at de var et hold bygget på modstandsdygtighed, og da Mikel Merino kom ind fra bænken og headede sejrsmålet ind i den forlængede spilletid, beviste de, at de i den grad var blandt de helt store favoritter til guldet.
I semifinalen ventede Frankrig. Selv om de kom bagud, rejste de sig hurtigt, og Lamine Yamals og Olmos fortryllende scoringer kort efter, bragte dem i front efter 25 minutter. Spanierne holdt fast i føringen og var derfor klar til finalen.
Unge og sprudlende stjerner
Inden turneringen blev der sat spørgsmålstegn ved, hvordan De La Fuente ville bruge sine to unge kanoner Yamal og Williams. De var uprøvede på slutrundeniveau, og førstnævnte brød først ind på holdet lige før juni.
Men hans tro på ungdommen har givet pote, idet Yamal scorede en af turneringens bedste mål, mens Williams var med i opløbet om at blive turneringens spiller sammen med sin teenage-holdkammerat.
Fejringen i Spanien vil fortsætte hele natten, og de har meget at være stolte af med et hold, der er bygget på et solidt fundament, og som med så unge spillere bør være en styrke, man kan regne med i de kommende år.
England kommer til kort igen
Tre år efter straffesparkskonkurrencen mod Italien på Wembley i EM-finalen i 2021 er England igen nødt til at nøjes med sølvmedaljer.
England har under Gareth Southgate gjort det til en vane at gå langt ved slutrunder, men har endnu ikke været i stand til at gøre arbejdet færdigt.
I denne turnering har deres spillestil dog i store dele været kedelig og til tider endda pinefuld at se på.
Men efterhånden som de kom længere, forbedrede de sig med mere flydende spil og mere taktisk snilde fra bænken, hvilket førte dem forbi de svære modstandere Schweiz og Holland og frem til deres anden EM-finale i træk.
Under Southgate har de været et hold, man kunne frygte, men den samme dårlige fornemmelse hænger ved, når endnu en titel glider England af hænde.