Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Stor opbakning til landsholdet til sommer: Danske EM-billetter er revet væk

Ritzau
Danskerne får fin opbakning i Tyskland til sommer.
Danskerne får fin opbakning i Tyskland til sommer.ULRIK PEDERSEN/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Alle 30.000 danske billetter til fodboldlandsholdets gruppekampe ved næste sommers EM-slutrunde i Tyskland er udsolgt.

Det skriver Dansk Boldspil Union (DBU) på sin hjemmeside.

"Det er stort, at der allerede, ti dage efter vi satte de danske EM-billetter til salg, nu er udsolgt," siger fankoordinator Martin Ramtung.

"De danske fans har været med til at skabe fantastiske kulisser i Parken, og det er fantastisk, at vi nu også kommer til at se minimum 10.000 danskere på lægterne til alle gruppekampene."

Danmark lægger slutrunden ud med at spille i Stuttgart mod Slovenien 16. juni. Fire dage senere venter England i Frankfurt, inden Danmark slutter gruppen af 25. juni i München mod Serbien.

Opbakningen vækker også glæde i den danske spillertrup.

"Det betyder alt for os, at så mange fans kommer til Tyskland og støtter holdet. Det fællesskab, vi har med de danske fans, er uvurderligt," siger Christian Eriksen.

"Vi vil gøre at for at gøre dem stolte og sammen skabe en stor, rød-hvid fest til sommer."

DBU advarer i samme ombæring mod at købe billetter fra uautoriserede sider, da det dermed ikke kan garanteres, at billetterne er ægte.