Tidligere FC Midtjylland-stjerne revser Holland: Det var skammeligt at se på
"Vi blev tvunget til at se en skammelig præstation", sagde den van der Vaart, der nu er fodboldekspert hos den hollandske TV-station NOS.
De færreste havde troet, at Østrig ville vinde en gruppe med Frankrig og Holland. Men det blev en realitet efter at besejrede Holland 3-2, mens Frankrig spillede uafgjort mod Polen.
Hollænderne går videre som en af de bedste 3'ere, "Det, vi ser, er en skam. Midtbanen er dårlig, fløjene er dårlige, og ingen af spillerne ønsker at få bolden. Ingen virker begejstret for at spille denne kamp," sagde van der Vaart i pausen.
"De formår ikke engang at ramme en med samme farve trøje to gange i træk", sagde ekspertkollega Pierre van Hooijdonk, også tidligere landsholdsspiller.
Også anfører Virgil van Dijk erkendte efter kampen, at hollænderne havde præsteret et godt stykke under niveau.
"Det var en meget dårlig kamp, på alle måder. Vi startede svagt med bolden, men også i duellerne. Så ender du med at komme bagud. Det var en dårlig dag på kontoret. Vi skal gøre det meget bedre, det er helt sikkert", sagde van Dijk.
Den hollandske træner Ronald Koeman var så utilfreds, at han tog affære efter blot 34 minutter, hvor han skiftede Joey Veerman ud til fordel for den stigende stjerne Xavi Simons.
"Jeg måtte simpelthen gribe ind efter den første halve time. Vi tabte bolden alt for meget, og det samme gjorde Joey. Men vi kunne have skiftet mange flere", sagde Koeman.
Det er i skrivende stun endnu ikke afgjort hvem Holland møder i ottendedelsfinalen