Tidligere FCM-angriber købte ved en fejl sengetøj for 29.000 kroner: Tjekkede ikke prisen
Det er ingen hemmelighed, at mandlige fodboldspillere på topniveau ofte har lidt flere penge på deres konti end manden på gaden, og derfor bruger de måske heller ikke lige så meget tid på at overveje deres indkøb som aldmindelig mennesker normalt ville gøre.
Sørloths bofælle Lena Selnes fortæller i dokumentaren spurgt, hvornår hun første gang bemærkede, at hun levede et luksuriøst liv med en fodboldstjerne.
"Da vi først flyttede til London (i forbindelse med Sørloths skifte til Crystal Palace), bemærkede jeg en lille ændring. Det var ikke sådan at vi gik amok, men vi lavede en lille fejl og købte sengetøj for 45.000 (norske kroner, ca. 29.000 danske kroner). Vi tjekkede ikke prisen."
Sørloth forklarer selv, hvordan det kunne gå så galt:
"Når man er i "fancy" butikker, er der ingen pris på tingene. Og så er man for sej til at spørge. Vi kom til kassen og så, at der står £4.500. For sengetøj! Og det viste sig at være rigtig dårligt", fortæller den norske landsholdsspiller i dokumentaren
Sørloth, der i dag spiller i Villarreal, husker godt, at hans løn pludselig steg drastisk, da han skiftede fra midtjyderne til engelsk fodbold.
"Da jeg for alvor begyndte at slå igennem og kom til Crystal Palace og Premier League, var den første månedsløn rigtig fed. Men som med alt her i livet, vænner man sig til det. Det lyder langt ude, men sådan er det", siger angriberen.
Sørloth og det norske landshold møder i dag Tjekkiet i en venskabskamp i Oslo.