Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ukraine trækker sorteper i gruppen efter en heroisk fight mod belgiske favoritter

Flashscore/Ritzau
Opdateret
Ukraine trækker sorteper i gruppen efter en heroisk fight mod belgiske favoritter
Ukraine trækker sorteper i gruppen efter en heroisk fight mod belgiske favoritterProfimedia
Det hårdt prøvede land sled og slæbte, men må trods fire point forlade EM-turneringen med en sidsteplads, efter nulløsning mod Belgien.

Ukraine er trods sine fire point ude af EM.

Ukrainerne sluttede således sidst i gruppe E efter en afsluttende 0-0'er mod Belgien i Stuttgart trods et fint afsluttende pres mod en nervøs favorit, der blev pebet fra banen af egne fans.

Resultatet kombineret med Slovakiet og Rumæniens 1-1'er betyder, at alle hold i gruppen sluttede med fire point, og målscoren blev derfor brugt til at adskille dem.

Og da Ukraine åbnede slutrunden med 0-3 mod Rumænien, trak de sorteper, mens rumænerne tog førstepladsen.

Belgien sluttede som toer og møder i sin ottendedelsfinale Frankrig i Düsseldorf på mandag.

Første halvleg i Stuttgart var en meget chancefattig og låst omgang.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Ukraine stillede med både Artem Dovbyk og Roman Yaremchuk fra start, og angrebsesserne bød begge ind et par gange uden at blive farlige for alvor før pausen.

Hos Belgien svingede Kevin De Bruyne som vanligt taktstokken, og der var enkelte glimt af kreatørens store klasse.

Efter små ti minutter fandt ham Romelu Lukaku med en skarp dybdebold, men Roma-angriberen kiksede sin afslutning, og Ukraine-keeper Anatoliy Trubin klarede uden problemer.

Generelt var belgierne dog tamme og uden de store idéer, og kampbilledet fortsatte i den første del af anden halvleg.

Belgierne manglede i den grad kvalitet i sine aktioner, og Ukraine var påpasselige, hvilket gav en søvndyssende periode frem til de sidste 15-20 minutter, hvor Ukraine i stigende grad var presset frem ad banen.

Indskifteren Yannick Carrasco tvang Trubin ud i en stor redning med et forsøg fra distancen, og i den anden ende bød Dovbyk ind med blandt andet et hug i sidenettet.

Ruslan Malinovskyi, en af de ukrainske indhoppere, var efter 85 minutter tæt på at overliste den belgiske keeper med et lumsk hjørnespark, men Koen Casteels fik akkurat holdt bolden ude af sit net.

Georgiy Sudakov fik den sidste store chance, men igen var Casteels på plads.