Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Yamal efter drømmemål: Jeg tænkte ikke men skød bare

Ritzau
Yamal efter drømmemål: Jeg tænkte ikke men skød bare
Yamal efter drømmemål: Jeg tænkte ikke men skød bareProfimedia
Spanien er klar til finalen ved EM efter en 2-1-sejr over Frankrig.

Og det skyldes ikke mindst 16-årige Lamine Yamals drøm af et mål 21 minutter inde i første halvleg.

"Vi var bagud med et mål og så fik jeg bolden. Jeg tænkte ikke så meget over det, jeg skød bare på mål", siger Yamal ifølge AFP efter kampen.

"Jeg nød det bare, og jeg er stolt over at være i finalen", tilføjer han.

Dani Olmo, der sparkede Spanien på 2-1, roser efter kampen Barcelona-spillerens mål.

"Vi spillede en god kamp, og vi blev ved med at spille på vores måde. En fantastisk mål fra Lamine, som havde en fremragende kamp", siger Olmo.

Søndag spilles EM-finalen. Hvem, der bliver Spaniens modstander, bliver afgjort onsdag, når England møder Holland i slutrundens anden semifinale.

Dagen inden finalen fylder Lamine Yamal 17 år.

"Jeg vil gerne vinde, vinde og vinde. Det var mit mål at kunne fejre min fødselsdag i Tyskland", siger Yamal som reaktion på sejren over Frankrig.