12 ud af 12 mulige: Historien om FC Nordsjællands bulgarske modstanderes uhørte dominans

Havde man bedt en fodboldconnaisseur om at nævne fem bulgarske hold for 15 år siden, var der næppe den store chance for, at nogen som helst havde nævnt PFC Ludogorets Razgrad. En lille klub i landets tredjebedste række fra en provinsby med et indbyggertal, der ikke engang kan måle sig med Slagelse. 

Men siden da er netop Ludogorets på det nærmeste blevet synonymt med bulgarsk klubfodbold, i hvert fald i europæisk sammenhæng, hvor Bulgariens suverænt mest dominante klub gennem det seneste årti igen og igen har været at finde i de store turneringer, og torsdag gæster bulgarerne så Danmark, i øvrigt for tredje gang i klubbens historie, hvor de på Right to Dream Park støder sammen med FC Nordsjælland i Conference League-gruppespillet. 

Tidligere har Ludogorets stået for imponerende bedrifter i europæisk regi, som da de i 2014 for første gang nogensinde nåede Champions League-gruppespillet ved at besejre historiske kæmper som serbiske FK Partizan og rumænske Steaua București i kvalifikationen, eller som da man på sensationel vis besejrede selveste SS Lazio i Europa League sæsonen forinden. 

Ludogorets er utvivlsomt Bulgariens største klub, men sådan har det langt fra altid været. Som nævnt behøver man absolut ikke støve tykke historiebøger af for at finde en tid, hvor Ludogorets var langt fra toppen af bulgarsk fodbold, for det er således kun 12 år siden, at klubben for første gang i sin eksistens fik lov at spille i landets bedste række. 

Siden oprykningen til den fineste bulgarske liga, har Ludogorets Razgrad vundet rub og stub, samtlige 12 mulige titler. Der er næppe mange andre klubber, der kan prale af en succesrate på 100 procent på samme vis som Ludogorets. Men hvordan i alverden gik en lille klub i landets tredjebedste række på så kort tid?

Svaret er på sin vis todelt, en historie dels om en ligas og en stolt fodboldnations totale deroute, dels om en pengestærk mands kløgtige investeringer. For i ryggen har Ludogorets en af landets allerrigeste, milliardæren Kiril Domuschiev, der blandt andet har skabt sin formue på medicinalvirksomheden Huvepharma, der da også lægger navn til Ludogorets’ hjemmebane i Razgrad. 

Domuschievs involvering i Ludogorets begyndte, da klubben i 2009 fik ny formand efter en turbulent periode, der egentlig resulterede i, at klubben i 2005 drejede nøglen om. Oprindeligt blev Ludogorets ellers stiftet helt tilbage i 1945, og i slutningen af 90erne fusionerede man med FC Antibiotic Razgrad og blev til FC Antibiotic-Ludogorets, et ægteskab der altså kun varede frem til 2005. 

I 2009 tog Aleksandar Aleksandrov over og fik lov at føre det traditionelle PFC Ludogorets Razgrad videre med klubbens historie og navn. Aleksandrov gik direkte til Domuschiev og spurgte om noget så simpelt som en økonomisk indsprøjtning på 185.000 kroner. Det var nok til at få Ludogorets op i den næstbedste række, og her spurgte Aleksandrov igen om penge hos Domuschiev. 

Denne gang var beløbet dog noget højere, cirka det tidobbelte, og Domuschiev valgte at sige ja igen, dog denne gang på én betingelse: At Domuschiev i så fald ville overtage ejerskabet af klubben. Og sådan blev det, og igen var det altså alt rigeligt til at sikre oprykning til det fineste selskab i Bulgarien. 

I kølvandet på oprykningen fulgte en ordentlig investeringsrunde fra Domuschievs side. 25 spillere kom til Razgrad, heriblandt den brasilianske Marcelinho, der sidenhen fik bulgarsk pas og i dag har fået sit nummer, 84, pensioneret i Ludogorets, mens også en ung Christian Kabasele, der i de seneste år har været kendt som først Watford- og nu Udinese-stopper, kom til holdet fra belgiske KAS Eupen. 

Og investeringerne gav pote, for allerede i første sæson gik mesterskabet altså til Ludogorets. Siden er det blevet til 408 kampe i den bedste række for Ludogorets, og holdet har vundet absurde 69,5 procent af alle disse, lidt blot 41 nederlag i alt, gennemsnitligt vundet mesterskabet med omtrent ni point til nærmeste forfølgere, kulminerende med et vanvittigt dominant mesterskab i 2022, hvor CSKA Sofia på andenpladsen var utrolige 21 point efter. 

Netop CSKA Sofia spiller en væsentlig rolle i den anden del af svaret på, hvordan i alverden Ludogorets har kunnet dominere den bulgarske liga i sådan et omfang, som det har været tilfældet det seneste årti. Bulgarsk fodbold er slet og ret kollapset. 

Historisk set har Bulgarien været en stolt fodboldnation. De to store hovedstadsklubber, CSKA Sofia og PFC Levski Sofia, har begge opnået flotte resultater i europæisk regi. Førstnævnte har tre gange stået i europæiske semifinaler, de to af dem i nutidens Champions League i henholdsvis 1967 og 1982, mens sidstnævnte flere gange har stået i kvartfinaler, senest i 2006 i UEFA Cuppen, hvor FC Schalke 04 blev endestationen. 

Ligeledes har Bulgarien præsteret stort som landshold tidligere, VM i 1994 som klimakset, et hårdtkæmpende landshold anført af den senere Ballon d’Or-vinder Hristo Stoichkov, den evigt kontroversielle stjerne mest kendt for sin tid i FC Barcelona. 

Men både den bulgarske liga og det bulgarske landshold er en skygge af sig selv. Korruption og organiseret kriminalitet fylder meget i bulgarsk fodbold, bedst eksemplificeret i historien om PFC Lokomotiv Plovdiv, der på to år mistede tre præsidenter med Alexander Tasev som sidste offer, da han i 2007 blev skudt to gange i hovedet. Mindst et tocifret antal fodboldpræsidenter har siden da måttet lade livet.  

Ludogorets Razgrad fortsætter dog ufortrødent, om end mesterklubben har fået en noget turbulent start på sæsonen og i øjeblikket blot indtager en sjetteplads efter 10 opgør, hvor det er blevet til seks sejre. Da sæsonen startede, var Ivaylo Petevs tropper da også med i kvalifikationen til de større turneringer, men nederlag til først NK Olimpija Ljubljana i Champions League-kval og efterfølgende nederlag til AFC Ajax i Europa League-playoff sendte altså Ludogorets i selskab med blandt andre FC Nordsjælland. 

Når Johannes Hoff Thorups unge FC Nordsjælland-mandskab torsdag aften byder Ludogorets Razgrad op til dans på Right to Dream Park, er det altså mod et modstanderhold, der alt andet lige er vant til at vinde, men med en uvant vaklende sæsonstart in mente, er det altså det danske hjemmehold, der er forhåndsfavoritterne hos bookmakerne. 

Opgøret sparkes i gang klokken 21 og kan naturligvis følges live på Flashscore.