Conference League: West Ham-comeback satte Jens Odgaard og co. til vægs i London
Conference Leagues semifinalerne blev skudt i gang torsdag med masser af drama på programmet
Fiorentina var i Firenze på vej mod uafgjort i mødet med Basel, men schweizerne endte med at kunne tage nordpå med en sejr efter et mål i tillægstiden af Zeki Amdouni, som gjorde det til slutresultatet 2-1.
Sådan endte det også i London, hvor West Ham tog imod AZ Alkmaar, der havde Jens Odgaard på banen fra start.
Danskeren kunne se sin holdkammerat Tijjani Reijnders sende det hollandske hold foran kort før pausen, men i anden halvleg blev kampen så vendt på hovedet.
Først udlignede Saïd Benrahma på et straffespark, hvorefter Michail Antonio gjorde det til 2-1 med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid. Kort forinden var Jens Odgaard blevet skiftet ud.