Danskerklubben Club Brügge skal have ny cheftræner efter fyring af norske Ronny Delia
Det var med store forhåbninger om mesterskaber, da nordmanden Ronny Delia overtog roret i danskerklubben Club Brügge i sommeren 2023.
Efter en flot sæson hos Standard Liege, var det planen at Club Brügge skulle dyste om mesterskabet i Belgien. En titel der seneste blev hjemført i 2022.
Sæsonen har dog ikke været noget succes. En foreløbig fjerdeplads er status i Club Brügge, hvilket giver kvalifikation til mesterskabsslutspillet i Belgien.
Bekymrende er det dog, at der er hele 9 point op til førerholdet Royale Union St. Gilloise. Inden turneringen blev delt op efter grundspillet, var forskellen helt oppe på 19 poiunts
Inden weekendens opgør mod St. Truiden havde Delia dog fået opbakning fra spillertruppen, da danske Casper Nielsen satte ord på situationen til avisen Het Niuewsblad, og gav sin cheftræner truppens opbakning.
Nederlaget til midterholdet St. Truiden blev dog for meget for Club Brügges ledelse, der mandag gav Ronny Delia en fyreseddel.
Skiftet på trænerpositionen blev dermed fremskyndet. Det har været en offentlig hemmelighed i belgisk fodbold, at samarbejdet mellem danskerklubben og den norske træner senest ville være afsluttet til sommer.
Blandt andet melder rygterbørsen om at Club Brügge skulle have haft forhandlet med den nuværende Schalke 04 træner Karel Geraerts. Den tidligere belgiske landsholdsspiller har udover 20 landskampe for Belgien, også af to omgange spillet for Club Brügge.
Efter fyringen har Nickey Hayen overtaget tøjlerne, og er derfor manden der skal forsøge at guide Casper Nielsen, Philip Zinckernagel og Andreas SkovOlsen til det belgiske mesterskab.
Club Brügge er også i kvartfinalen i Conference League, hvor de skal møde græske PAOK.
Ronny Delia har udover jobs i Norge og Belgien, tidligere været cheftræner i Celtic og New York City