Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCK undgår den totale katastrofe mod Randers i europæisk playoff-kamp

Flashscore/Ritzau
FCK undgår den totale katastrofe mod Randers i europæisk playoff-kamp
FCK undgår den totale katastrofe mod Randers i europæisk playoff-kampClaus Bech/Ritzau Scanpix
FC København vinder 2-1 over Randers i Superligaens playoffkamp om Europa og er dermed klar til Conference League-kvalifikationen i næste sæson.

Det var langtfra prangende, men det lykkedes FC København fredag at besejre Randers i Superligaens playoffkamp mellem nummer tre og syv om en plads i Europa.

2-1 endte opgøret til værterne, der dermed skal spille kvalifikation til Conference League i den kommende sæson.

Københavnerne imponerende ikke spillemæssigt og lavede kampen igennem mange fejl på bolden. Randers manglede dog den sidste kvalitet, der skulle til for at straffe det.

Gæsterne fik ellers en fremragende start på kampen. Wessel Dammers headede efter blot seks minutters spil kronjyderne foran, da Mads Enggaard sendte en frisparksbold i pandebrasken på midtstopperen.

Den gode Randers-start rystede værterne, der havde svært ved at få spillet i gang.

Alligevel viste FCK dog den individuelle klasse, som holdet besidder. Efter 13 minutter fandt Mohamed Elyounoussi spydspidsen Orri Oskarsson i dybden, og islændingen løftede elegant bolden over Patrik Carlgren i Randers-målet.

Udligningen ændrede ikke på, at det var Randers, der var oven på i kampens levende indledning. Hurtigt efter københavnernes scoring havde kronjyderne flere store chancer, der dog alle blev misbrugt.

FCK - Randers - Spiller-karakterer
FCK - Randers - Spiller-karaktererFlashare

Efter en halv time bragede værternes Elias Achouri et langskud på stolpen, og Oskarsson var hurtigt over returbolden og headede den i mål. Islændingen var dog snært offside.

FCK fortsatte med at have problemer i hele første halvleg. Københavnerne sad på størstedelen af boldbesiddelsen, men lavede mange fejl. Hver gang det skete, forsøgte Randers' hurtige offensiv at straffe det på omstillinger.

Efter 55 minutter leverede FCK's Mohamed Elyounoussi dog en flot teknisk detalje, der sendte værterne på sejrskurs.

Peter Ankersen, der havde sin sidste kamp i FCK-trøjen, sendte et indlæg ind i feltet, hvor Elyounoussi ved bageste stolpe flot flugtede bolden ind bag en chanceløs Carlgren.

Scoringen ændrede ikke på, at Randers var rigtig godt med i kampen.

Som i første halvleg lavede FCK mange fejl på bolden og fandt aldrig for alvor fodfæste i kampen.

Randers manglede dog den sidste kvalitet for at kunne udnytte de mange københavnske fejl og komme tilbage i opgøret.

Derfor blev det ikke for alvor spændende i slutfasen, hvor FCK sikkert kørte den europæiske plads i hus.