Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sårbare polakker vil have sat prop i defensiven før forventet hård test mod midtjyder

Flashscore
Sårbare polakker vil have sat prop i defensiven før forventet hård test mod midtjyder
Sårbare polakker vil have sat prop i defensiven før forventet hård test mod midtjyderProfimedia
Efter en række kampe i kvalifikationen til Conference League , hvor målene mere eller mindre er raslet ind hos Legia Warszawa, håber holdets defensive midtbane midtbanespiller Rafał Augustyniak på, at man kan få sat en stopper for holdets mangelfulde defensive præstationer før udekampen mod FC Midtjylland.

"De mål, vi indkasserer, skyldes for det meste vores fejl. Det vil vi gerne rette op på. Vi har allerede haft ni mål imod os i kvalifikationen til Conference League og det er for mange. Vi vil spille til nul bagude, for det vil give os en fordel før returkampen," siger Augustyniak før kampen.

FC Midtjylland har blot lavet plads til 600 udefans på MCH Arena til aftenens kamp. Desuden har man for at undgå at polakker køber billet til andre pladser på stadion indført en række restriktioner. Man skal for at kunne købe billet tidligere have købt billet til mindst én FCM hjemmekamp. Man kan også kun betale med et dansk kreditkort, og billetsystemet overvåges løbende for mistænkelige transaktioner.

Det har gjort at polakkerne ikke får den støtte på den jyske hede, som de havde regnet med, og det kan få betydening for kampen, siger Augustyniak. "Jeg tror på, at det bliver en fordel for os at den første kamp spilles i Danmark for vi er normalt et langt bedre hold, når vi har vores tilhængere i ryggen", siger Augustyniak, der meget gerne vil gå videre til gruppespillet eftersom det giver en anderledes rytme i ugen træningspas.

"Alle vil gerne spille så meget som muligt. Det er dejligt at spille hver tredje dag. Træningen ser også lidt anderledes ud nu, der er en masse restitution. Vi tænker ikke på træthed, men på at gå videre til gruppespillet. Vi har en bred trup, og alle vil gerne spille. Jo flere kampe der er, jo flere spillere vil få deres minutter", siger Augustyniak.