Schmeichels holdkammerat Moffi med vidundermål: Dreyer med Anderlecht-assist
Men for nigerianske Terem Moffi var kampen ekstra speciel.
Den 23-årige angriber scorede to gange, og et af målene var i den særdeles mindeværdige ende af skalaen, da han gjorde det til 2-1, efter at han lavede et sidelæns saksespark.
Kasper Schmeichel vogtede målet for Nice, som nu skal forsøge at kæmpe sig i semifinalerne i næste uges returkamp.
Den danske landsholdsmålmand blev undervejs passeret to gange. Først scorede hjemmeholdets Zeki Amdouni på et straffespark, og med 20 minutter igen blev også Amdouni dobbelt målscorer med et hovedstød fra tæt hold.
I Europas tredjestørste klubturnering gjorde den tidligere Esbjerg- og FC Midtjylland-spiller Anders Dreyer sig positivt bemærket med sit oplæg til 1-0 i Anderlechts sejr på 2-0 over Jens Odgaards AZ.
Dreyer svingede bolden ind foran mål, hvor Michael Murillo kom stormende og pandede opgørets første mål ind.
Anderlecht er trænet af danske Brian Riemer og har Jesper Fredberg som fodbolddirektør.