Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds FCN-træner ser fortsat fine muligheder i Europa: Skal ramme et højere niveau

Ritzau
Johannes Hoff Thorup har fortsat blot tabt én eneste ud af syv mulige kampe i europæisk regi. Det var 3-1-nederlaget mod Fenerbahçe.
Johannes Hoff Thorup har fortsat blot tabt én eneste ud af syv mulige kampe i europæisk regi. Det var 3-1-nederlaget mod Fenerbahçe.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland kunne med en hjemmesejr torsdag over slovakiske Spartak Trnava have taget et stort skridt mod avancement til forårets knockout-kampe i Conference League.

Cheftræner Johannes Hoff Thorups mandskab måtte dog nøjes med 1-1, hvilket potentielt gør den videre vej langt mere besværlig.

"Tre point havde bragt os i en ekstrem god situation, men vi er stadig i en god position, hvor vi selv kan afgøre det," siger FCN-træneren.

Med syv point efter fire kampe i gruppe H, så indtager FCN andenpladsen efter Fenerbahce, mens Ludogorets kan true FCN bagfra. Trnava er ude af spillet om videre avancement.

Nordsjællænderne møder netop Fenerbahce og Ludogorets i de to sidste kampe.

"Vi har stadigvæk fine muligheder. Vi har det fortsat i vores egne hænder, men vi skal ramme et niveau, der er højere end i aften."

"Det er også fair nok at kræve det af os, for vi skal kunne ramme et højere niveau," siger Johannes Hoff Thorup.

Bulgarske Ludogorets Razgrad ånder efter torsdagens kampe pludselig FC Nordsjælland i nakken.
Bulgarske Ludogorets Razgrad ånder efter torsdagens kampe pludselig FC Nordsjælland i nakken.Flashscore

Alt startede fint torsdag aften i Farum, hvor værterne tog føringen efter en halv times spil på et straffespark. FCN overlod dog initiativet til slovakkerne, der fik udlignet til 1-1 midtvejs i anden halvleg.

"Det kom til at bide os i halen, at vi ikke fik scoret et mål mere i første halvleg, hvilket vi burde have gjort," siger træneren.

Umiddelbart kan han ikke give en forklaring på, hvorfor Trnava fik lov til at kæmpe sig tilbage i kampen.

"Det er et godt spørgsmål. Det er vi nødt til at finde ud af."

"Det er ikke godt nok at spille 1-1 i sådan en kamp. En ting er, at det ikke fungerede for os i anden halvleg, men vi skal ikke give et mål væk," siger Johannes Hoff Thorup.