Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton og Liverpool delte i porten i et opgør uden den helt store nerve

Flashscore
Brighton og Liverpool delte i porten i en opgør uden den helt store nerve
Brighton og Liverpool delte i porten i en opgør uden den helt store nerveToby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Liverpool har haft det svært hos Brighton de sidste par kampe. Søndag var ingen undtagelse, men Liverpool fik hevet det ene point i land.

Begge hold havde været i aktion i torsdag, hvilket måske var medvirkende til en lidt sløv indledning på kampen. Ingen af holdene kunne rigtigt finde momentum i de første 20 minutter, indtil kampens første scoring faldt.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Simon Adingra, bragte Brighton foran med 1-0, efter en kæmpe fejl af Alexis Mac Allister. Den tidligere Brighton-spiller var slet ikke opmærksom, mistede bolden, og så kunne Adingra let passere Alisson i Liverpool-målet.

Bedst som det lignede at holdet fra den engelske sydkyst ville udbygge føringen, tog Liverpool, og især Mohamed Salah over.

Først sendte han sikkert bolden i nettet, efter at Liverpool-presset for en gangs skyld virkede, og kort før pausen, omsatte han sikkert et straffespark, så Liverpool kunne gå i kabinen foran med 2-1.

Brighton kom flyvende ud fra pausetéen, og kun en fremragende redning fra Alisson, holdt Liverpool i front.

Indskiftede Ryan Gravenberch sendte en afslutning på overliggeren for Liverpool, og indledningen på anden halvleg, var langt mere livlig end kampens åbning.

Det var dog gæsterne, der overtog mere og mere af spillet. De Zerbis tropper virkede tømte for kræfter, efter torsdagens Europa League-kamp i Marseille.

Netop De Zerbi fik dog pulsen helt op, da bolden ramte Virgil Van Dijk på hånden i det kriminelle felt, men da der var tale om en afretning, var dommerens fløjte tavs.

Det animerede dog hjemmeholdet, der udlignede til 2-2 efter et frispark, hvor Andy Robertson ikke fik clearet, og så kunne Lewis Dunk styre bolden i mål.

Brighton pressede på for yderligere scoringer, og Joao Pedro var tæt på, men misbrugte på det skammeligste. Der blev ikke scoret yderligere, og dermed endte opgøret med en pointdeling.