Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fokus på Hoffenheim før EL-møde med FCM: Upopulær ejer genstand for massive protester

Simon Lindgren
Dietmar Hopp har ændret Hoffenheim.
Dietmar Hopp har ændret Hoffenheim.MATTHIAS HANGST/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Hoffenheim har i flere år været en fast bestanddel af Bundesligaen, men landsbyklubben har ikke fået ros for vejen dertil.

Når FC Midtjylland onsdag tager hul på Europa League, så bliver det med en svær hjemmekamp mod det tyske hold TSG 1899 Hoffenheim. 

Selvom Hoffenheim ikke har fået den bedste start i den tyske Bundesliga i denne sæson med tre point i fire kampe, og en placering lige over nedrykningspladserne, så skal FC Midtjylland være klar fra start, når klubben den lille landsby kommer på besøg på heden.

Normalt har tyske klubber ry for at have meget stærke og højlydte fans, som kan være med til at køre modstanderne over. Det skal Midtjyderne dog ikke være bange for. I Bundesligaens første spillerunde, hvor Hoffenheim tog imod Kiel mødte kun lidt over 18.000 tilskuere op på PreZero Arena i Sinsheim, som ellers har en kapacitet på over 30.000. 

Det er ikke unormalt, at der er flere tomme sæder, når Hoffenheim spiller på hjemmebane, og forklaringen på det lave tilskuertal kan blandt andet tilskrives måden, som klubben er drevet på.

En utraditionel og upopulær tysk klub 

Hoffenheim stammer helt tilbage fra 1899 - deraf navnet TSG 1899 Hoffenheim. Det var dog først 91 år senere, at klubben for alvor begyndte at røre på sig.

Tilbage i 1990 købte iværksætteren Dietmar Hopp sig ind i landsbyklubben Hoffenheim, som på det tidspunkt var placeret helt nede i den syvendebedste række. IT-milliardæren Hopp smed mange millioner i klubben i håbet om at drive dem helt op til Bundesligaen. Missionen lykkedes, da Hoffenheim rykkede op til den bedste tyske række i 2008, hvor de har befundet sig lige siden. 

Undervejs er det blevet til flere flotte resultater deriblandt en tredjeplads i Bundesligaen i sæsonen 2017/2018 under Julian Nagelsmann. 

Men selvom resultaterne har været gode og spillet har været interessant – særligt under Ralf Ragnick og Julian Nagelsmann – så har klubbens image i Tyskland lidt samme skæbne som RB Leipzig. 

De to klubber har nemlig det tilfælles, at de er ekstremt upopulære i Tyskland grundet deres lemfældige omgang med 50+1-reglen, som dækker over, at majoriteten af klubben skal være eget af dens medlemmer. 

Dietmar Hopp udnyttede nemlig en dispensation i 2014, som gjorde, han og klubben kunne omgå 50+1-reglen, hvilket betød, at Hopp kunne smide flere penge i klubben og give den et endnu større løft. 

Gladbach-fans med klart budskab mod Dietmar Hopp
Gladbach-fans med klart budskab mod Dietmar HoppANKE WAELISCHMILLER/SVEN SIMON/SVEN SIMON/dpa Picture-Alliance via AFP

Det har gjort Dietmar Hopp og Hoffenheim utroligt upopulære. I flere situationer er Hopp blevet brugt som symbol på alt, hvad der er galt med moderne fodbold. Hvilket blandt andet kunne ses, da tilhængere af Borrusia Mönchengladbach i en kamp mod Hoffenheim i 2020 havde et banner med Dietmar Hopps ansigt inde i en skydeskive. 

Selvom Dietmar Hopp nu har fortalt, at han vil opgive den dispensation, som han fik i 2014, så glemmer de tyske fodboldfans nok ikke Hoffenheims og Hopps opførsel.

Kampen mellem FC Midtjylland og Hoffenheim spilles på MCH Arena og begynder kl. 21.00