Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp tager det fulde ansvar for kostbar Liverpool-periode

Ritzau
Liverpool ser ud til at have tabt det hele på gulvet.
Liverpool ser ud til at have tabt det hele på gulvet.PAUL ELLIS/AFP
Liverpool er i den seneste periode røget ud af FA Cuppen og Europa League, ligesom mesterskabet synes at være langt væk efter nederlag til Crystal Palace og Everton.

Den snart forhenværende manager i Liverpool, Jürgen Klopp, peger på sig selv som den primære årsag til nedturen.

"Det er mit job at skabe en atmosfære, hvor drengene kan være den bedste version af sig selv, og der har jeg fejlet. Jeg tager 100 procent skylden," siger tyskeren ifølge AFP.

Både Manchester City og Arsenal skal snuble, hvis Liverpool skal snuppe mesterskabet.

"Jeg er ikke i humør til at give op og vifte med det hvide flag. Vi skal sørge for at spille bedre."

"Vi er nødt til at være positive. Jeg er sikker på, at Arsenal og City ser det som et ræs med to deltagere. De siger måske noget andet offentligt, men jeg tror ikke, at de forventer at tabe to kampe."

"Men hvis de gør, vil det være fjollet, at vi ikke har vundet vores kampe," siger Klopp inden besøget hos West Ham lørdag.

Hollandske Arne Slot bekræftede torsdag, at Feyenoord og Liverpool forhandler om træneren, der ligner afløseren for Klopp.

"Jeg kender ham ikke, men folk, der kender ham, siger, at han er en god fyr. Det kan jeg virkelig godt lide. God træner, god fyr. Hvis han er løsningen, er jeg mere end glad," siger Klopp.

Klopp og Liverpool vandt i februar Liga Cuppen for anden gang under tyskerens ledelse.

Derudover har knap ni års samarbejde kastet et mesterskab, en Champions League-titel, et verdensmesterskab for klubhold, en europæisk Super Cup og en FA Cup af sig.