Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho får fire dages karantæne for dommerkritik i Europa League-finale

Ritzau
Mou-vulkanen gik i udbrud både før og efter kampen.
Mou-vulkanen gik i udbrud både før og efter kampen.AFP
Den kontroversielle Roma-træner, José Mourinho, har fået sin straf for at kritisere dommeren efter Europa League-finalen mod Sevilla 31. maj.

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) er kommet frem til, at portugiseren skal afsone fire dages karantæne i Uefa-regi.

Det oplyser forbundet ifølge AFP.

"Fucking skændsel, mand. Det er en fucking skændsel," sagde Mourinho blandt andet rettet mod Anthony Taylor, der havde passet fløjten i finalen.

Sevilla endte som vinder efter straffesparkskonkurrence, og Mourinho var yderst utilfreds på den efterfølgende pressekonference.

"Det var en intens, maskulin og levende kamp med en dommer, der virkede spansk. Det var gult, gult og gult hele tiden. Vi er vant til, at dommere har indflydelse på vores kampe, så det er ikke noget nyt. Men jeg havde ikke regnet med det i en europæisk finale," lød det fra Mourinho efter kampen.

Roma er i den kommende sæson deltager i Europa League, hvor Mourinho kan afsone karantænedagene.