Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Så gode er de: Lær mere om FC Midtjyllands Europa League-modstandere

Galeno kan gøre ondt på FC Midtjylland.
Galeno kan gøre ondt på FC Midtjylland.Profimedia
FC Midtjylland skal arbejde hårdt for at skrabe point sammen i Europa Leagues-gruppefase, hvor flere store hold venter. Du kan se de forskellige modstandere her.

Frankfurt

Rasmus Nissen Kristensen får et gensyn med FC Midtjylland, når Frankfurt tørner sammen med de forsvarende danske mestre. Frankfurt vandt Europa League tilbage i 2022, men har siden da haft svært ved at finde melodien i både Bundesligaen og internationalt. 

FC Porto

Estadio do Dragao danner rammen om en af FC Midtjyllands sværeste opgaver i den kommende sæson. FC Porto plejer at slå sine europæiske folder i Champions League, hvor de sidste år nåede ottendedelsfinalerne. I løbet af sommeren har klubben solgt angriber Evanilson, men det har indtil videre ikke haft en negativ effekt. FC Porto har vundet de første tre kampe i sæsonen med en målscore på 7-0.

Maccabi Tel Aviv F.C.

Det israelske storhold var egentlig en del af Champions League-kvalifikationen, men de røg lidt overraskende ud til rumænske FCSB, som midtjyderne også skal møde i ligafasen. De kom dog ubesværet gennem de næste to kvalifikationsrunder til Europa League. Klubbens største stjerne Eran Zahavi har rundet de 37 år, men han er stadig en del holdet og lavede 20 mål i 35 kampe i seneste sæson.

Fenerbahce

José Mourinho kommer til Herning med sit Fenerbahce-mandskab. Tyrkerne havde en forfærdelig oplevelse i Danmark sidste år, da de tabte 6-1 til FC Nordsjælland i Farum. Fenerbahce var tæt på at komme i Champions League, men måtte se sig slået af Lille i tredje kvalifikationsrunde. Mourinho har ry for at vinde trofæer med sine hold, og til efteråret kommer han til at tage til Herning i håb om tre vigtige point i avancement-bestræbelserne.

Union St. Gilloise 

Den lille belgiske klub Union St. Gilloise, der holder til i skoven i Bruxelles, har i de seneste år taget Belgien med storm. Siden oprykningen til den bedste belgiske række i 2021 har hovedstadsholdet været en fast bestanddel i toppen. I denne sæson er Union SG startet middelmådigt med otte point i fem kampe.  

Belgierne havde chancen for at komme Champions League, men tabte til Slavia Prag. Selvom det ser ud til, at Union SG har knækket koden i Belgien, så mangler de at overføre det til de europæiske turneringer. 

Ludogorets

Den bulgarske klub spillede også mod FC Nordsjælland i sidste sæson i Conference League. Her fik de en snitter på 7-1 i Farum. Det da heller ikke første gang, at de skal møde FCM. ’Ulvene’ spillede også mod Ludogorets i Europa League-gruppespillet i 2021. Dengang blev det til to uafgjorte resultater. Også Ludogorets var tæt på at komme i Champions League, men et smerteligt 7-2-nederlag i forlænget spilletid til Qarabag forhindrede dem adgang til sidste kvalifikationskamp. I den hjemlige liga har de gjort rent bord med 12 point i fire kampe.

Hoffenheim 

Jacob Bruun Larsen og Hoffenheim skal også et smut forbi heden. Med to sejre i de sidste spillerunder i sidste sæson mod - den ene mod selveste Bayern München – sikrede Hoffenheim sig en plads i Europa League-ligafase ved at slutte som nummer otte i Bundesligaen. Indtil videre har det været en succesfuld, men ujævn sæsonstart for den tyske klub. Hoffenheim gik videre i DFB Pokal efter en sejr i straffesparkskonkurrence mod Wurzburger Kickers, mens det blev til en på 3-2 i premieren mod Kiel.

FCSB

Rumænerne har ikke de bedste minder fra Danmark. I 2022 tabte de 5-0 to gange til Silkeborg. FCSB virker dog til at være i en helt anden forfatning nu og har blandt andet slået hold som Maccabi Tel-Aviv og LASK på vejen til ligafasen.