Teenager snød FCM for perfekt Europa League start med drømmekasse: Jeg var heldig
Moerstedt fik sin blot tredje kamp for gæsterne, da han blev skiftet ind efter 73 minutter, og skulle få afgørende betydning for kampens resultat.
Alt tydede på en dansk sejr mod et temmeligt tandløst tysk mandskab, der havde tabt de sidste tre kampe i den tyske Bundesliga, da Pavel Kaderabek servede en aflevering for Moerstedt, der på en eller anden måde formåede at få vendt sig i luften og dirigeret en meget flot helflugter ind i netmaskerne bag Elias Rafn Olafsson i FC Midtjyllands mål.
"Det var en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse for mig i dag. Jeg forsøger at hjælpe holdet og score et mål, når jeg får chancen. Vi ville gerne udligne og det er vidunderligt, at vi klarede dette takket være mit mål", siger Moerstedt til Hoffenheims hjemmeside
"Men pointet er mere vigtigt end mit mål. Da Pavel spillede krydset, prøvede jeg at komme væk fra min mand. Resten var naturligt og også lidt heldigt. Jeg forsøgte simpelthen bare at ramme målet. Det var en flot holdinsats og jeg synes, at vi fortjente målet til sidst, jeg er superglad.